Træernes form - og lyset

Formål

At eleverne:

• oplever hvordan lyset påvirker træernes form,
• erfarer hvordan træerne kæmper om lyset,
• erfarer hvordan skovejeren aktivt kan påvirke træernes form.
   

Forberedelse

Lav arbejdsspørgsmål
Inden ekskursionen til skovområdet, er det vigtigt at eleverne ved præcist hvad de skal undersøge. Formuler nogle spørgsmål som eleverne kan arbejde ud fra (se under 'Sådan gør du').

Præsentation af resultater
Overvej også hvordan resultaterne af undersøgelserne skal præsenteres. Skal hele klassen arbejde med denne undersøgelse eller er det kun en enkelt gruppe, der så skal præsentere det for resten af klassen?

Høje, ranke douglasstammer. Træerne er plantet tæt.
Foto: Malene Bendix.
 

Sådan gør du

Grupper
Arbejdet egner sig bedst til gruppearbejde.

Opgave
Elevernes opgave er nu at finde tre træer af samme art. Et som står i tæt skov, et som står i skovbrynet og et som står alene. Lav en tegning eller tag billeder af hvert træ. Læg mærke til, hvor langt der er fra jorden og op til de første grene. På træet i skovbrynet kan de tælle, hvor mange grene der vender ind mod skoven og hvor mange der vender væk fra skoven.

Beskriv forskellene på de tre træer.

• Hvilke fordele har træerne i forhold til andre planter?
• Hvorfor er træerne kommet til at se så forskellige ud?
• Hvilket af de tre træer tror I skovejeren er mest interesseret i?
• Hvad kan skovejeren evt. gøre for at få flest mulige træer med netop denne form?

Natursyn
Efterfølgende kan klassen evt. diskutere, hvilken af de tre skovtyper man synes er smukkest eller mest spændende. Der findes ingen rigtige svar, men det kan vise dem, at der er flere opfattelser af hvordan en skov skal se ud.
 

Baggrund

Træernes form
Træernes form kan bestemmes af flere faktorer. Jordbundens kvalitet, dvs. indholdet af næringsstoffer og vand kan påvirke træernes udseende. Vinden er en anden faktor. I det åbne land og ved kyster hvor vindpåvirkningen er stor, river og rusker vinden i blade og kviste så de falder af. Det giver træerne en skæv form, hvor de fleste grene og blade sidder på læsiden af træet.

Den faktor som påvirker træernes udseende mest i skoven er lyset, og det er den vi behandler i dette undervisningsforløb.

Træerne konkurrerer om lyset
Træerne er de største planter vi har på jorden, og som alle planter laver træerne fotosyntese. Grønkornene i bladene fanger solens energi (lys), fra luften hentes kuldioxid og fra jorden vand. Ved hjælp af solenergien og disse stoffer producerer træet sukkerstof. Det er grunden til, at man også kalder planter for primærproducenter – altså dem der producerer stof.

Træet bruger sukkerstof (glucose) til opbygning af stamme, grene, rødder, blade osv., altså til at vokse. Sukkerstoffet bruges også som energi til træets livsprocesser. Hvis ellers der er næringsstoffer og vand nok i jorden, så betyder det, at jo mere lys træets blade kan få, jo mere kan det vokse.

Kampen for lyset
For træerne indebærer det en daglig kamp om at få mest muligt lys. De kæmper både indbyrdes og med andre planter. Træer vokser forholdsvis langsomt. Når de er små, har de det svært i konkurrencen med hurtigt voksende urter og græs, men når de får en vis højde, kan de skygge konkurrenterne væk, og dermed få bedre livsvilkår.

Træet i den tætte skov
I den tætte skov har lyset svært ved at nå ned gennem trækronerne. Hvis det enkelte træ skal have lys, så gælder det om at komme op over de andre. Det kan ikke betale sig at have grene på stammerne, for lyset når alligevel ikke derned. I stedet prøver træerne at sende trækronen så højt op som muligt, og det giver en karakteristisk form med lange lige stammer, hvor grene og blade er samlet i kronen øverst på stammen.

Træet i skovbrynet
For træet i skovbrynet er situationen lidt anderledes. Ind mod skoven kæmper det med de andre træer, men væk fra skoven er der masser af plads og lys. Træet sender derfor sine grene ud i det frie område, og som regel er der næsten ingen grene der vender ind mod skoven.

Det enlige træ
Træet der vokser op alene på en bar mark skal ikke konkurrere med andre træer om lyset. Det kan sende grene ud fra hele stammen for at få mest muligt lys, og derigennem optimere sin vækst. Man kalder det solitære, altså enkeltstående træer - og de er ofte meget flotte i landskabet.

Skovdrift
Nu kan man måske tro, at skovejeren er mest interesseret i de enlige træer, fordi de vokser mest. Men det er ikke tilfældet. Den bedste trækvalitet, og dermed bedste pris, får man af træer med lange lige stammer uden alt for mange grene. Grenene bliver nemlig til knaster, der svækker træet, når det skal bruges som f.eks. tømmer. Skovbrugeren går altså efter den træform som ligner træet i den tætte skov.

For at få den type træer, starter man med at plante træerne forholdsvis tæt. Senere foretager man så det, der kaldes tynding. Ved tynding fjerner man nogle at træerne i bevoksningen, sådan at de der står tilbage får mere lys, vand og næring til at vokse. Tynding er lidt af en balancegang. Fjerner man for få træer, bliver der for mange små og dårlige træer. Fjerner man for mange, så får de der er tilbage plads til at skyde sidegrene ud, og kvaliteten af træet falder.

Hvor kraftigt der bliver tyndet afhænger lidt af, hvilken målsætning man har med den enkelte skov. Skal der kun tages hensyn til trækvaliteten eller skal der også tages hensyn til dyr og planter.