Mere skov i Danmark
Vi skal have mere skov i Danmark. Undersøg skovrejsning.
Kort om forløbet
I 1989 besluttede Folketinget, at vi skal plante ny skov i Danmark. Skovarealet, der på det tidspunkt blev anslået til at dække 10,5 procent af landets samlede areal, skulle fordobles til omkring 21 procent i løbet af en trægeneration (100 år). Hvordan går det med skovrejsningen i Danmark? Har vi fået mere skov? Hvor meget mangler vi for at nå målet? Hvilken slags skov skal vi plante for, at den passer til klimaet om 100 år? Disse og mange andre spørgsmål skal klassen søge svar på ved at lave research, interviews og skrive en skovavis.
I Danmark har vi masser af små skove. Grafik: Eva Wulff.
Formål
- at eleverne forstår, at vi er i færd med at plante mere skov i Danmark.
- at eleverne undersøger, hvorfor vi skal have mere skov.
- at eleverne undersøger, hvordan det går med skovrejsningen.
- at eleverne arbejder med interview som genre.
Forberedelse
Læs kapitlet Mere skov i Danmark i elevbogen og diskuter skovrejsning og de danske skoves historie med klassen (se Baggrund for flere detaljer).
Skovhistorie
I Danmark har vi ikke særlig meget skov, når vi sammenligner os med de andre nordiske lande – og også andre lande i Europa (se side 36 i elevernes bog).Men skoven i Danmark har fyldt endnu mindre. For 200 år siden var kun 3 procent af landet dækket af skov og kun en målrettet indsats for at rejse skov og plante træer gjorde, at vi har det skov, vi har i dag. Det er en spændende historie om overudnyttelse og tidlig miljøbeskyttelse og miljølovgivning, som klassen kan gennemgå med side 38 og 39 i elevernes bog.
De senere år har stat og private skovejere målrettet rejst mere skov ved skovrejsning. I skrivende stund har forskere netop fundet ud af, at vi sandsynligvis har mere skov end de 11 procent, vi regner med i 2006 (se Baggrund side 142).
Artikler om skovrejsning
Hvordan er det gået med skovrejsningen indtil nu? Det skal eleverne undersøge i forløbet her. Klassen er nu en avisredaktion, der skal lave et temanummer om skovrejsning. Del eleverne op i grupper af fire, der kan arbejde med følgende opgaver.
Journalister
De fleste af grupperne er undersøgende journalister. De skal lave grundig research på internettet, i bøger og ved researchsamtaler. De skal finde kilder, dvs.mennesker, der kan fortælle dem om skovrejsning i Danmark. De skal sætte sig ind i, hvordan man laver et interview, og gennemføre et eller flere, hos interviewpersonen eller i telefonen. Derpå skal de skrive en artikel. Hver gruppe er også fotografer og tager evt. fotografier, der kan illustrere artiklen.
Grafikere
Én gruppe kan være grafikere. De står for avisens udtryk og sætter alle de færdige tekster op på computeren.
Redaktionssekretærer
Én gruppe kan være redaktionssekretærer. De er med i ideudviklingen af de forskellige artikler. De redigerer også alle artikler og skriver de ekstra ting, der skal være i avisen som annoncer, vejret, dagens kloge ord, vittigheder, læserbreve, digte, kryds og tværs osv.
Hvis du som lærer vurderer, at det er bedre, at alle er journalister, kan du sløjfe de to sidste grupper
eller slå dem sammen.
Hver gruppe vælger sig et tema omkring skovrejsning, som de vil undersøge. Temaerne er beskrevet på kopiark 98 og 99. Der er mange andre vinkler på ny skov i Danmark, og eleverne kan fint undersøge andre temaer end de beskrevne. Find gerne på flere temaer.
Journalistik
På kopiark 100 og 101 er samlet en række gode råd om research, forberedelse, interview og artikelskrivning, der kan være en hjælp for de elever, der arbejder som journalister.
Research
Hver gruppe undersøger nu deres tema på internettet og i bøger. Se en liste over relevante links sidst i kapitlet her. I kan også lave research ved at tale med folk, der ved noget om det.
Forberedelse
Hver gruppe forbereder et interview ved at skrive en række spørgsmål op. Her er en række enkle råd, der også findes på kopiark 100 og 101:
- Diskuter, hvilke spørgsmål I gerne vil have svar på.
- Find ud af, hvem I kan interviewe.
- Overvej, hvilken vinkel I vil lægge ned over historien (vinkel er næsten det samme som synsvinkel).
- Overvej, hvor det er bedst at tale med interviewpersonen.
- Stil åbne spørgsmål – dvs. spørgsmål som man ikke bare kan svare på med ja eller nej, men som afføder en forklaring. Åbne spørgsmål starter med hv-ord: Hvorfor? Hvordan? Hvor? Hvornår? Hvem? Osv.
- Stil uddybende spørgsmål, hvis der er noget, I ikke forstår.
Gruppen skal gøre op med sig selv om, I vil tage notater (grundige, så I kan citere fra dem) eller optage interviewet på en båndoptager (det giver meget arbejde bagefter). I kan også optage samtalen og tage noter undervejs, så I kan vende tilbage til citater.
Hvis eleverne vil bruge båndoptagere og digitalkameraer, skal de sætte sig ind i, hvordan de fungerer.
Stedet
Eleverne skal overveje det sted, de vil gennemføre interviewet en ekstra gang. Tit bliver et interview bedre og mere interessant, hvis det bliver gennemført på et sted, der er relevant for historien, og hvor interviewpersonen kan fortælle, forklare, pege og vise. Det giver også eleverne mulighed for at se nogle af de steder og ting, de skriver om – og for at komme på tur ud i virkeligheden.
Sådan gør du
Interview
Hver gruppe elever gennemfører deres interview. Det er en fordel, hvis gruppen selv kan tage bussen ud og møde interviewpersonen et relevant sted (se ovenfor). De interviews der kun kan gennemføres pr telefon, må gennemføres sådan.
Nysgerrighed, åbenhed og venlighed
En hel basal journalistisk egenskab er nysgerrighed og åbenhed. Det er vigtigt, at eleverne er opmærksomme på, at de mennesker, de taler med, skal have lyst til at fortælle og forklare, og at eleverne som interviewere kan komme rigtig langt med interesse, almindelig venlighed – og så naturligvis grundig research.
Bearbejdning
Skriv
Når journalisterne kommer hjem med noter og bånd, skal alle noter ordnes og skrives ud. Derpå skal artiklerne vinkles færdigt, måske skal eleverne finde flere informationer, og så skal artiklerne skrives og sættes ordentligt op med:
- Overskrift eller rubrik: En sætning der på en gang fortæller hvad artiklen handler om, og giver læseren lyst til at kaste sig over artiklen.
- Underrubrik: Et par sætninger der udbygger overskriften.
- Journalisternes navne.
- Brødtekst: Jeres tekst.
- Mellemrubrikker: Små centrale sætninger der beskriver, hvad der kommer i afsnittet nedenunder.
Sæt op
Grafikere og redaktionssekretærer sætter artikler, fotos og grafik op i avisen sammen med det faste stof som vejret, læserbreve, leder osv.
Tryk
Avisen printes ud, samles og sælges eller gives væk til andre klasser, forældre og andre interesserede. Hvis nogle af artiklerne er ekstragode, kan I sende dem til den lokale avis. I er også meget velkomne til at sende et eksemplar af avisen ind til Skoven i Skolen. Måske ender nogle af artiklerne i SkovAvisen på www.skoven-i-skolen.dk.
Planlæg en skov – flersidig skovdrift
Man har lov at drømme. Hvis eleverne fik lov at planlægge en helt ny skov, hvordan skulle den så se ud.Med kopiark 102 kan eleverne alene eller i grupper bruge deres nyvundne viden om skov og de mange forskellige behov, den opfylder på samme tid, til at planlægge en ny skov. På side 38 og 39 i elevernes bog er nogle af skovenes flersidige funktioner beskrevet. Et skovområde vil ofte tilgodese flere interesser – ofte flere forskellige steder i skoven – så man leder publikum i en retning og har produktionsskov i en anden retning. Ofte kan flere interesser også tilgodeses samme sted.
Dagbog og evaluering
Hvis eleverne har lyst til at skrive mere, kan de beskrive deres oplevelser med skovrejsning og interview i dagbøgerne eller på kopiark 4 og evaluere forløbet på kopiark 5.
Baggrund
Pludselig vækst i skovarealet
I foråret 2006 offentliggjorde Skov & Landskab de foreløbige resultater af en ny skovtælling, der ikke kun var baseret på indberetninger fra skovejerne, men også på luftfotos og andre former for registreringer. Den nye skovtælling viste, at vi har mere skov i Danmark, end vi gik og troede – 14 procent dækker de danske skove i dag.
Årsagen til afvigelsen er sandsynligvis, at småskovejerne ikke har indberettet så meget skov, som de reelt har, fordi de ikke har regnet de små skove for skov.
Skovrejsning
I 1989 kom der en ny skovlov. I den forbindelse vedtog Folketinget, at skovarealet i Danmark skulle fordobles i løbet af en trægeneration (100 år). På det tidspunkt havde vi omkring 10,5 procent skov. Så skovene kommer altså til at dække 21 procent af Danmark – eller ca. en femtedel.
Man er gået i gang med at plante og lidt efter lidt kommer der nye skove på landkortet (se bl.a. side 36 og 37 i elevernes bog og www.skoveognatur.dk).
Der er forskellige årsager til, at vi planter mere skov i Danmark. De vigtigste gennemgås i elevernes bog side 38 og 39 og nedenfor uddybes årsagerne.
Skove til træ
En af skovens vigtigste funktioner har altid været at producere træ til tømmer, møbler, huse, brændsel og meget andet. Den drift, der foregår i mange skove, tilgodeser i første omgang produktionen af træ. Det har gennem en årrække sat sit præg på skoven, der er blevet dyrket i højskovdrift med en art og en alder. Gennem de senere år har man i skovbruget arbejdet med det, man kalder god og flersidig skovdrift, hvor skovdriften også tilgodeser andet end træproduktionen.
Skove beskytter grundvandet
For at beskytte drikkevandet udpegede amterne i 1997 en række ”områder med særlige drikkevandsinteresser”. De ligger i nærheden af byer, der har stort behov for drikkevand. Skoven beskytter grundvandet:
- Mod nedsivning af sprøjtegifte fra landbruget
- Mod nedsivning og forurening med nitrat, som mennesker ikke kan tåle, i for store mængder.
Derfor planter man nye skove – ”vandskove” – i områderne med særlige drikkevands-interesser.
Skove modvirker klimaændringer
I luften er der 0.03 procent kuldioxid.Men der bliver mere og mere.Mennesker brænder fossile brændstoffer som kul, olie og gas af i store mængder og frigiver på den måde rigtig meget kuldioxid til atmosfæren. Når der er mere kuldioxid i luften, opstår der drivhuseffekt. Solens stråler kan godt trænge ind til jorden gennem atmosfæren,men varmestrålingen fra jorden har sværere ved at trænge ud igen, fordi den reflekteres af kuldioxid og andre drivhusgasser i luften. Jordens atmosfære kommer på den måde til at virke som et kæmpestort drivhus rundt om jorden, og det kan være årsagen til at jorden bliver varmere og varmere.
Skoven binder kuldioxid
Når et træ vokser, optager det kuldioxid fra atmosfæren og binder det i ved og blade. Træet bruger solens lys som energikilde i fotosyntesen og kobler kuldioxid og vand til ved og ilt. (6CO2 + 6H2O + lys => C6H12O6 og 6O2). Hvis vi planter flere træer, kan de optage en lille del af det overskydende kuldioxid i deres trækroppe. Træerne modvirker altså drivhuseffekten, men træplantning kan kun være ét af mange midler, fordi udledningen af CO2 er langt større end træernes forbrug.
Træ er CO2-neutralt
Træ er det man kalder et CO2-neutralt materiale. Når man brænder træ af, afgiver det lige præcis den mængde kuldioxid, som det har optaget i sit liv. Når man brænder fossile brændstoffer som kul og olie af, frigiver man CO2, der har ligget bundet som kulstof i jorden i millioner af år til atmosfæren.Derfor er det rigtig godt at fyre med brænde og at bruge træ til huse, møbler, papir osv., der i sidste ende også kan brændes af og udnyttes til energiproduktion.Alt det kræver, selvfølgelig, at vi planter nye træer – mindst ét for hvert vi fælder. Og det er netop, hvad vi gør med skovrejsningen.
Skove til natur
I skovene lever mange andre organismer end træer. Især de gamle skove huser et stort antal arter. Danmark er oprindeligt et skovland, og mange af vore oprindelige dyre- og plantearter er tilpasset et liv i skoven. En stor del af de truede dyre- og plantearter, vi har tilhører også skoven. De nye skove skal som de gamle tilgodese dyre og plantelivet. Læs mere om skove til natur i kapitlet Træer, blade og mangfoldighed.
Skove til mennesker
Siden 1980’erne er vi i Danmark igen blevet opmærksomme på naturens betydning for vores fysiske og psykiske velbefindende og sundhed.Mange af de nye skove, som stat og kommuner rejser, bliver plantet i nærheden af de store byer, og hovedformålet er rekreation. Specielle tilbud som bålpladser, skoleskove, sundhedsstier, moutainbikeruter, motionsbaner, smukke ture, økobaser, skovlegepladser osv. etableres i skoven, sammen med skovbørnehaver, naturvejledning, udeskole m.m.
De danske skoves historie
For 200 år siden var skoven ved at blive udryddet i Danmark.Menneskene havde gennem tusinder af år fældet træer til brænde, skibe, huse, husgeråd og alt muligt andet. Samtidig græssede dyrene i skovbunden og åd alle de nye træer, der kom op, og der var ikke nogen, der tænkte på at plante nye træer eller hegne opvæksten ind. Til sidst var der kun omkring ca. 3 procent skov tilbage. Heldigvis skred kong Frederik den 6. ind og udstedte Fredskovforordningen af 1805, hvor alt, hvad der var skov i 1805, skulle vedblive at være skov. Samtidig var flere andre faktorer medvirkende til, at de danske skove blev reddet.
Den tyske skovbruger Von Langen iværksatte i 1763 et omfattende skovdyrkningsforsøg, der kom til at danne skole for skovbrugere. I det ordnede skovbrug planlagde og styrede man nøje skovens drift, så man hele tiden kunne sørge for, at der var træ at fælde.Man plantede bl.a. træerne i afdelinger med samme art i samme alder, som efter en trægeneration kunne fældes, hvorefter området kunne tilplantes igen. De nyplantede træer og opvækst blev hegnet ind.Man plantede også flere hurtigvoksende udenlandske træarter ind, som fx rødgran o.a. der kom til at fylde 2/3 af vores skovareal.
I 1781 lavede man retningslinjerne for den Store Udskiftningsforordning, der udstak retningslinjer for, hvordan skov og land skulle deles, så skovene kunne bruges til træproduktion og markerne kunne bruges til dyrkning – og ikke som det havde været tidligere, hvor kvæget græssede i skovene og træerne blev stævnet til brænde. Det endte i store træk med, at herremændene fik skovene til at dyrke træ i, og bønderne fik småskovene og skovkanterne, der mange steder blev dyrket op.
Siden da er skovarealet vokset, og de fleste nye skove er også fredskove.
De danske skoves historie, som også kan ses i en meget enkel form af tidslinjen i elevernes bog, er bl.a. historien om, hvordan mennesker først er underlagt naturen, skoven, der dækker det meste af Danmark, for efterhånden, som befolkningen vokser at udnytte skoven, til den er ved at forsvinde – og først da gøre sig anstrengelsen for at lære at udnytte naturressourcen bæredygtigt. Historien ender indtil videre her, hvor vi forsøger at få både mere natur,mere træ og mange andre ting ud af skoven.Vi kan se samme historie udfolde sig i andre lande.
Tidslinjen i elevernes bog er groft skåret ud fra pollenanalyser fra østdanske søer og er ikke helt retvisende for hele Danmark – bl.a.Vestjylland hvor heden pga. århundreders udpining af jorden voksede fra bronzealderen og frem og først blev dyrket op fra midten af 1700-tallet, og rigtig alvorligt fra midten af 1800-tallet da Dalgas og Det Danske Hedeselskab satte gang i tilplantningen af heden for indad at vinde, hvad udad var tabt i 1864.
Find mere viden
Link
Find mere viden om skovrejsning, skovhistorie og interviewteknik på www.skoven-i-skolen.dk.
Kode: bt-nyskov og btl-nyskov.
Find mere om skovrejsning på hjemmesider fra Skov- og Naturstyrelsen: www.sns.dk, Dansk
Skovforening: www.skovforeningen.dk, Friluftsrådet: www.friluftsraadet.dk, Danmarks Naturfredningsfredning:
Bøger
”Skove og Plantager 2000”, Danmarks Statistik, Skov & Landskab og Skov- og Naturstyrelsen.
Indeholder resultater af skovtællingen omkring 2000. Tal og viden om skov og skovrejsning.
