Gulvlægger
Her kan du læse hvad en gulvlægger laver - og om uddannelsen til gulvlægger.
Hvad laver en gulvlægger
Som gulvlægger lærer du at montere forskellige gulvbelægninger i bl.a. vinyl, linoleum, træ, kork eller tekstil. Endvidere lærer du at renovere gamle trægulve ved slibning og lakering.
Inden montage af belægninger lærer du at rette underlaget op, så det er plant og i orden. Du limer, sømmer eller svejser belægningerne til underlaget. Du lærer at udføre den samme proces i våde rum, bl.a. i badeværelser, som skal være vandtætte.
Kundeservice er en væsentlig del af en gulvlæggers arbejde, da gulvlæggeren ofte er i tæt kontakt med kunderne.
Gulvlæggere er fx ansat i gulvbelægningsfirmaer, tæppeforretninger, farvehandlere eller byggemarkeder. Mange har deres eget firma.
Uddannelse
Læs om uddannelsen til gulvlægger på www.uddannelsesguiden.dk.