Haldrups Grund - et blåt klasseværelse
Besøg Haldrups Grund
Lige nord for Haldrups Grund ligger et gult kajakhus - og en bålplads med to shelters. Det hele ligger lige ned til Lejre Vig i Roskilde Fjord - og udgør et virkelig fint blåt klasseværelse. Her kan I undersøge fjorden, strandengen og en skrænt med masser af gode klatretræer.
Axel Haldrup
Hvis I går ad stien sydpå langs fjorden kommer I til et lille norsk laftehytte. Der boede kunstneren Aksel Haldrup (f. 1890 - 1977) med sin norske kone Gudron Haldrup (1891 - 1976) og deres børn. Familien var en del af naturreformbevægelsen. De var vegetarer og levede af mad de selv dyrkede. De dyrkede solen og gik ofte nøgne. De lod håret gro - og var pacifister. Og deres børn blev ikke vaccineret - og gik i skole derhjemme.
Aksel Haldrup var uddannet maler fra Kunstakademiet. Han byggede sig et atelier i skrænten med udsigt over fjorden. Han malede mange lokale landskabsmalerier. Lejre Kommune ejer en samling af hans malerier.