Lodbjerg Fyr

Besøg Lodbjerg fyr, som ligger ensomt på klitheden i kanten af klitplantagen - og med fantastisk udsigt ud over havet.
Lodbjerg Fyr. Foto: Nationalpark Thy.

Besøg Lodbjerg Fyr

En af perlerne i Nationalpark Thy er Lodbjerg Fyr, som ligger ensomt midt ude i et stort hede- og plantageområde. Fyret blev bygget i 1883 og tændt første gang 28. november 1884. Fyrtårnet er 35 meter højt, og lyset har en højde på 48 meter over havet.

Lodbjerg Fyr genåbnede i maj 2019 efter en gennemgribende restaurering - som en trædesten til den mageløse natur udenfor. Fornyelsen af Lodbjerg Fyr er sket i et partnerskab mellem Nationalpark Thy, Naturstyrelsen Thy og Thisted Kommune og er støttet af Færchfonden, Realdania, Friluftsrådet og Nordea-fonden. 

Fyrtårn og udstilling er ubemandet og åbne for besøgende hver dag kl. 7-21. 

I fyrgården kan du være heldig at finde vores frivillige fyrværter, der er klar til at give dig en fortælling om fyret og en lille rundvisning i området.

Læs meget mere på Nationalpark Thys hjemmeside.

Undervisningsforløb til stedet

Her er en række forløb, som I kan bruge på stedet. Brug søgningen i øverste højre hjørne og find dem her på hjemmesiden:

Opmåling af rynket rose med GPS
Find og sorter sten på stranden
Smådyr i skovbunden
Bogstavjagt i dansk
Hvem kender Nationalpark Thys kyst bedst?
Hvorfor er kystsikring nødvendig?
Hvor stejl er kystklinten?
Hvad er sand?
Geologisk foto-tidslinje
Opmåling af Stenalderhavskrænt
Klittens jordbund
Klittens planter
Krible krable safari
Spor i sandet
Kyst kunst - strand mandala
Nationalpark Thy fotokonkurrence
Rynket rose – på godt og ondt, forår
Rynket rose – på godt og ondt, efterår
En dag ved Lodbjerg
Livstræer

Lodbjerg Fyr. Drenge undersøger klitheden. Foto: Nationalpark Thy.