Naturcenter Koutrupgård

Tag ud til Naturcenter Koutrupgård. Her kan I have en dejlig og lærerig dag i naturens tegn.

Om naturcenteret og området omkring

Du kan rykke undervisningen ud til Naturcenter Koutrupgård, som hører til på den gamle hærvejskro, Koutrupgård. Stedet ligger i godt selskab, med Hærvejen, Gudenåen, Skjernåen, Rørbæk Sø og Tinnet Krat i nærheden. Koutrupgård Shelterplads ligger en halv kilometer væk i en gammel grusgrav. De tre shelters rummer snildt 25 personer - og I kan lave bål på det lille ildsted. Der er også et muldtoilet ved shelterpladsen. Shelterpladsen kan bookes i forvejen.