Snit et piskeris

Her kan du se, hvordan du laver et piskeris.
Snit et piskeris af dit gamle juletræ.

Lidt om piskeris

Du kan lave dine egne køkkenredskaber at træ. Piskeriset kan du for eksempel bruge når du skal lave flødeskum eller pandekagedej.

Sådan gør du

Sav toppen af et grantræ. Du skal save lige under den grenkrens du skal bruge.

Klip sidegrenen af så de er omkring 5 cm lange. Klip toppen af så håndtaget på piskeriset bliver ca. 25 cm langt.

Snit barken af.

Nu er piskeriset klar til brug. Du kan piske på to måder: Enten ved at holde piskeriset mellem håndfladerne og snurre det rundt ved at køre håndfladerne frem og tilbage. Eller du kan holde det i den ene hånd og svinge det rundt i små cirkler.

Alle kan bruge ideen her - børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, kan du bruge ideen i skolen, men du må selv tænke den ind i dit fag.