Skovbund og jordbund
Jordbund i skoven
Muld
Muldjordens øverste del har krummestruktur. Der er kalk i jorden, hvilket bl.a. neutraliserer humussyrer og syreregn. Surhedsgraden ligger normalt i området 5,5 < pH < 7 (neutral), somme tider endog større end 7 (dvs. basisk). Organisk materiale nedbrydes både af svampe og bakterier. De mange regnorme medvirker til god udluftning (dvs. jorden er iltrig) og opblanding af jorden, som er næringsrig.
Mor
Morbundens profil er karakteriseret af, at den er tydeligt opdelt i lag. Det øverste lag består af uomsat organisk materiale (i granskoven: nåle), der er presset sammen til et tørvelag. Nedenunder er et lag af sort råhumus der ikke er blandet med mineraljorden. Dernæst følger et lag af blegsand, som er udvaskningslaget, hvorfra forskellige ioner er udvasket. Disse ioner (bl.a. jern- og aluminiumioner) udfældes i det følgende lag, der kan blive meget hårdt (fx al-laget på heden). Nederst i profilen findes den ofte upåvirkede mineraljord.
Sur iltfattig jord
Der er ingen krummestruktur, ligesom jorden mangler kalk. Jorden er relativt sur med pH < 5,5, hvilket betyder, at der forekommer få, små regnorme og at nedbrydningen udelukkende foregår ved hjælp af svampe - dvs. at omsætningen sker langsomt og at jorden er næringsfattig. Morjorden er generelt iltfattig. Grantræer påvirker jordbunden i sur retning.
Skovbund under bøg. Foto: Malene Bendix.
Jordens surhedsgrad
Jordens surhedsgrad i rodzonen har stor betydning for omsætningen i jorden, da bakterier og regnorme bedst trives ved pH ~ 7. Disse organismer kan ikke leve ved pH < 5,5. I jord med pH < 5,5 foregår nedbrydningen derfor fortrinsvis ved hjælp af svampe, hvilket medfører en langsom nedbrydning med risiko for mor-dannelse. På kalkrige jorde ligger surhedsgraden sjældent på pH > 8 (basiske jorde). Kalkholdig jord rummer normalt mange jordbundsorganismer og er generelt frugtbare jorde med en god omsætning.
Sur jord - få næringsstoffer
Jordens surhedsgrad er bestemmende for mange plantenæringsstoffers opløselighed, dvs. mulige tilgængelighed for planterne. Som hovedregel gælder, at en sur jord med lave pH-værdier er udtryk for et lavt indhold af næringsstoffer. Kun et begrænset antal planter kan trives under sure forhold. Ved høje pH-værdier er der derimod et stort indhold af næringssalte i jorden.
Jordens surhedsgrad bestemmer plantedække
Jordens surhedsgrad har således indirekte indflydelse på, hvilke planter der forekommer i den pågældende jord. Det er ikke surhedsgraden i sig selv der er afgørende, men dens betydning for næringsstoffernes tilgængelighed for planterne.
De fleste jorde har en surhedsgrad på 3,5 < pH < 8,5. Hovedparten af nytteplanter trives bedst i en jord, der har en pH-værdi lige under 7. Ved pH = 6,5 er alle vigtige næringsstoffer tilstrækkeligt tilgængelige, og den gode jordstruktur kan opretholdes. Dette er også den optimale surhedsgrad for de mikroorganismer der omsætter døde dyr og planter, hvorved de bundne næringsstoffer kan frigøres.
Hvilke faktorer har betydning for jordbunden
Det er kombinationen af flere faktorer, der er afgørende for dannelse af muld eller mor:
|
|
Mordannende |
Mulddannende |
|
Mineraljord |
Kalkfattig |
Kalkrig |
|
Klima |
Stor nedbør i forhold til fordampning |
Mindre nedbør i forhold til fordampning |
|
Træart |
Højt C/N forhold |
Lavt C/N forhold |
|
Jordbundsfauna |
Store regnorme |
Store regnorme talrigt tilstede |
Skovbund med egeblade. Foto: Malene Bendix.
C/N forhold i skovtræers blade
Forholdet mellem kulstof (C) og kvælstof (N) har betydning for nedbrydningshastigheden. Nedbryderorganismerne foretrækker kvælstofrigt materiale. Da en bakterie indeholder typisk ca. 5 C-atomer for hvert N-atom, har den brug for C og N i forholdet 5/1. Da bakterien imidlertid ikke kun skal udnytte føden til celleopbygning, men også skal bruge ca. ½ af føden som energikilde (hertil behøves ikke N), så vil det optimale C/N i føden være ca. 10/1.
Et højt C/N forhold betyder derfor lang nedbrydningstid - som fx i nålene hos skovfyr (66/1): > 3 år nedbrydningstid i skovbunden.
Rødel har C/N = 15/1: < 1 års nedbrydningstid.
|
Træart |
C/N i blade |
Nedbrydningens |
|
Rødel |
15/1 |
< 1 år |
C/N forholdet er dog ikke eneste faktor af betydning for nedbrydnings-hastigheden. Indeholder bladene fx garvesyre (bl.a. eg og bøg), ædes de ikke, før dette stof er nedbrudt eller udvasket.
Bøgetræets rødder henter næringsstoffer i jorden.
Foto: Malene Bendix.
Humus
Humus er et tungt omsætteligt, mørktfarvet, organisk materiale der dannes under den mikrobielle nedbrydning. Humus er en ikke-veldefineret kemisk forbindelse, idet humus kan dannes udfra mange forskellige stoffer. Humusstofferne, som er vigtige bestanddele af muldjordens krummestruktur, indeholder i sig selv store mængder plantenæringsstoffer, især kvælstof, fosfor og svovl, men disse stoffer er fast bundet og frigøres først, når humusstoffet langsomt nedbrydes.
Humus i muld
Humusstofferne har således stor betydning som lager af næringsstof – altså både humusstoffet i sig selv, men især også ved sin evne til at binde en lang række positivt ladede næringsioner til sin negativt ladede overflade. Negativt ladede næringsioner, bl.a. nitrat (NO3-), kan således ikke bindes til humusstoffets (eller lerpartiklens) overflade, men vil i stedet kunne være opløst i jordvandet inde i krummen. Humusindholdet medvirker desuden til en løs og god jordstruktur, og forøger jordens evne til at holde på vandet, hvilket har stor betydning for planterne i tørre perioder.
Humus i mor
På morjorden vil der ske en ophobning af humusstof på overfladen, idet fraværet af bl.a. regnorme vil bevirke en manglende opblanding. Disse humusstoffer nedbrydes kun langsomt under dannelse af relativt stærke syrer der medvirker til udvaskning af næringsstoffer samt udfældning af bl.a. jern- og aluminiumsforbindelser under blegsandet.
