Naturdannelse i praksis

Fra undervisning i naturen til undervisning med naturen

I mit speciale undersøgte jeg, hvordan udeskoleundervisning i natur/teknologi og dansk kan bruges til at fremme naturdannelse, og hvordan naturdannelse kan fungere som en central tilgang til bæredygtighedsundervisning i folkeskolen.

Naturdannelse refererer til en langsigtet proces, hvor børn gennem sanseoplevelser, følelser, viden og refleksion dyrker og udforsker deres personlige relation til naturen (Præstholm and Hartmeyer 2021). I en tid, hvor mange børn har begrænset kontakt til naturen, peger forskning på, at det er vigtigt at skabe læringsmiljøer, der også kan ændre vores værdier og interesse for naturen (Louv, 2005; Soga og Gaston, 2015; Chawla, 2015; Barrable, 2019; Richardson, 2023). Ifølge IPBES (2024) er en fundamental ændring i vores værdier og måde at engagere os i naturen nemlig nødvendig for at imødekomme de mange miljøudfordringer, verden står overfor.

Naturdannelse handler ikke blot om at lære om naturen, men om at dyrke sit personlige forhold til den. International forskning opdeler dette forhold i fem dimensioner: det materielle, erfaringsbaserede, kognitive, emotionelle og filosofiske (Ives et al., 2018; Præstholm & Hartmeyer, 2021). Med andre ord kan man se fem overordnede sider af menneskets forhold til naturen, som hver især kan være mere eller mindre dyrket.

For eksempel er det kognitive og materielle forhold ofte mest fremtrædende i den almindelige folkeskoleundervisning, hvor fokus ligger på at lære elever om naturen og ressource forbrug. Mindre fokus er der derimod på at dyrke de følelser, naturen kan vække i os, samt på at skabe sansemæssige erfaringer og rum for refleksion over vores plads i naturen og de etiske spørgsmål, det rejser.

Konklusioner fra udeskoleforløbet i dansk og natur/teknologi

I samarbejde med to udeskolelærere og en 5. klasse fra Hedelyskolen i Greve designede og afprøvede vi et fire ugers udeskoleforløb, hvor vi integrerede disse fem relationer i undervisningen i dansk og natur/teknologi.

Ifølge både elever, lærere og egne observationer viste skattejagtsformatet sig som en af de mest virkningsfulde aktiviteter i forløbet. Gennem en legende og struktureret metode blev eleverne sendt ud i naturen med åbne prompts, der skærpede deres opmærksomhed og fik dem til at lægge mærke til den natur, de ellers måske let overser.

Formålet var at træne evnen til at få øje på naturen: at opdage, undres og dele iagttagelser med hinanden. På skattejagtlisten stødte eleverne på nøje udvalgte steder, begreber og observationer, der ikke blot skærpede deres sansning, men også aktiverede faglige mål og kompetencer både i dansk og natur/teknologi. Denne stedsbaserede tilgang forankrede læringen i lokale omgivelser og gav eleverne mulighed for at forbinde fagligt indhold med sanselige og refleksive oplevelser i naturen.

I natur/teknologi blev skattejagterne brugt til at undersøge spor efter dyreliv og levesteder, hvilket førte til samarbejde, faglig refleksion og forståelse af økologiske sammenhænge. I dansk blev oplevelserne omsat til sproglige aktiviteter, hvor eleverne beskrev, fortolkede og forholdt sig personligt til det oplevede. Fugleobservationer og stemningsfulde naturscener blev f.eks. afsæt for kreativ skrivning, argumentation og refleksive diskussioner.

Skattejagten fungerede som et konkret eksempel på, hvordan en sansende og relationel tilgang til naturen kan understøtte både engagement og faglig fordybelse. Naturen blev ikke blot en kulisse, men et aktivt element i undervisningen, som inspirerede og rammesatte læringen.

Ifølge lærerne førte forløbet til øget deltagelse, og flere af aktiviteterne blev efterfølgende brugt i deres arbejde med specialklasser, hvor naturens rolige rammer gav nye muligheder for koncentration og kontakt.

Naturdannelse og faglighed

Når elever arbejder sansende, reflekterende og undersøgende i konkrete omgivelser, bliver det faglige indhold mere vedkommende og forankret i erfaring.

I natur/teknologi undersøgte eleverne biodiversitet og økologiske sammenhænge med afsæt i egne fund og iagttagelser. I dansk brugte de oplevelser fra naturen som inspiration til bl.a. beskrivende og argumenterende skrive- og diskussionsøvelser, hvor de formulerede personlige og etiske perspektiver.

Denne form for sted- og situationsbaseret tilgang aktiverede forskellige sider af naturdannelse. Fra det kognitive og sanselige til det følelsesmæssige og filosofiske. Naturdannelse blev ikke en ekstraopgave ved siden af de faglige mål, men en tilgang, der styrkede elevernes engagement og faglige udbytte i både dansk og natur/teknologi.

Det er vigtigt at understrege, at dette studie er et lille, dybdegående kvalitativt case-studie gennemført i en skole med stor opbakning fra lærere og ledelse. Derfor kan resultaterne ikke nødvendigvis generaliseres til alle skoler og kontekster.

Studiet har til gengæld givet værdifulde indsigter i, hvilke aktiviteter der kan fremme naturdannelse, og hvordan naturdannelse kan integreres meningsfuldt i faglig undervisning uden, at det blot bliver en ekstra opgave i et allerede presset skema. Det peger på et klart potentiale i udeskoleundervisning som en tilgang, der både styrker elevernes faglige læring og deres relation til naturen. Men naturdannelse handler ikke kun om faglighed og oplevelse - den rummer også et potentiale som tilgang til bæredygtighedsundervisning.

Naturdannelse og bæredygtighed

Naturdannelse kan understøtte bæredygtighedsundervisning ved at fremme en positiv og personlig relation til naturen, baseret på nysgerrighed, sanselige oplevelse og glæde ved at være i naturen. I stedet for at motivere elever gennem skyld eller frygt over miljøproblemer, handler naturdannelse om at vække en oprigtig interesse og omsorg (Sobel 2004). Det kan motivere elever til at tage vare på naturen, fordi de ønsker at bevare muligheden for at opleve og udfolde sig i den.

En sådan indre motivation kan føre til en mere vedvarende og positivt forankret ansvarsfølelse, ikke kun baseret på moralsk forpligtelse, men på en personlig lyst til at værne om noget, man oplever som meningsfuldt og værdifuldt.

Kunne du tænke dig at arbejde med naturdannelse?

Jeg har samlet konkrete undervisningsaktiviteter og refleksionsspørgsmål til lærere, som gerne vil integrere naturdannelse i deres faglige praksis. Materialet indeholder blandt andet forslag til skattejagtsaktiviteter, refleksionsspørgsmål, skriveøvelser og faglige koblinger, og kan nemt tilpasses forskellige klassetrin og fag. De er frit tilgængelige og kan både bruges som inspiration eller til egne udeskoleforløb.

Vil du vide mere?

Du er meget velkommen til at kontakte mig via LinkedIn eller på mail mathilde.h@live.dk, hvis du vil høre mere, ønsker at udveksle erfaringer om naturdannelse og udeskole i praksis, eller hvis du er interesseret i at få tilsendt mit speciale:

“Reconnecting Pupils with Nature through Udeskole: Subject-Specific Teaching Practices Supporting Naturdannelse and Sustainability Education in Primary Schools”.

Bibliography

Barrable, Alexia. 2019. “Refocusing Environmental Education in the Early Years: A Brief Introduction to a Pedagogy for Connection.” Education Sciences. 

Chawla, Louise. 2015. "Benefits of Nature Contact for Children." Journal of Planning Literature 433-452.
Ives, Christopher D., David J. Abson, Henrik von Wehrden, Christian Dorninger, Kathleen Klaniecki, and Joern Fischer. 2018. “Reconnecting with nature for sustainability.” Sustainability Science 1389-1397.

IPBES. 2024. Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services (IPBES): Assessment of Transformative Change: The Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services. IPBES Secretariat.

Louv, Richard. 2005. “Last Child in the Wood: Saving Our Children’s Nature-Deficit Disorder.” Workman Publishing. 

Otto, S., and P. Pensini. 2017. “Nature-based environmental education of children: Environmental knowledge and connectedness to nature, together, are related to ecological behaviour.” Global Environmental Change 88-94.

Præstholm, S, and R. Hartmeyer. 2021. Børns Naturdannelse: Naturen i Barnet - Barnet i naturen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, Frederiksberg: Center for Børn og Natur, 1-92.

Richardson, Miles. 2023. Reconnection: Fixing our Broken Relationship with Nature. London: Pelagic Publishing.

Sobel, David. 2004. Place-Based Education: Connecting Classrooms and Communities. Great Barrington: The Orion Society.

Soga, M., and K. Gaston. 2015. “Extinction of experience: evidence, consequences and challenges of loss of human-nature interactions.” Frontiers in Ecology and the Environment.