Skoven - fyldt med liv og energi
Skovens mange levesteder gør at skoven rummer et stort antal af arter, fødekæder på kryds og tværs og masser af energi.
Skovens biodiversitet
I Danmark findes der mange forskellige levesteder for dyr og planter. Skovene er dét økologiske system, hvor forskelligheden af arter - det vi også kalder biodiversiteten - anses for at være størst.
Danmark er oprindelig et skovland, og det betyder, at mange af vore arter helt tilbage fra tidernes morgen er tilpasset skoven som naturtype. Skovene er altså fyldt med liv og energi.
Der er fødekæder på kryds og tværs i skoven, hvor energi transporteres fra et led i kæden til det næste. Blade på en plante bliver eksempelvis spist af bladlus, som bliver spist af insekter, der kan blive føde for småfugle, som igen kan ende som føde for en rovfugl, en ræv eller et andet rovdyr. Ved hvert led i fødekæden sker der en energioverførsel.
Skovens mange levesteder
Skoven består af mange forskellige levesteder (habitater), og det er en af årsagerne til skovens mangfoldighed af dyr og planter og de mange forskellige fødekæder.
Klimaet i skoven er sammenlignet med det åbne land mere stabilt. I skoven er der mange områder med læ, og dyr kan dermed finde ly for nedbør og vind. Skoven er samtidig skyggefuld og har et mere fugtigt klima. Temperaturen svinger heller ikke så meget – der er køligt om dagen og lunt om natten.
I skoven er der åer, små vandløb, vådområder, lysninger og andre levesteder, som gør, at der kan leve mange forskellige arter. Når det handler om særligt svampe og insekter er disse repræsenteret i stort antal i skovene.
Variationen af arter hænger også sammen med skovtyperne. Granskoven er eksempelvis ofte så tæt at sollyset ikke rammer skovbunden. Egeskoven er helt anderledes, her trænger lyset ned på skovbunden og giver dermed muligheder for et mere varieret plantesamfund. I en naturskov som får lov til at passe sig selv, vil man opleve mange forskellige nicher inden for et lille område, som tiltrækker liv og forskellige arter.
Bæredygtigt skovbrug og arter
Et bæredygtigt skovbrug har på et og samme tidspunkt det mål at dyrke skoven og være opmærksom på skovens sundhed og biodiversitet:
- Gamle udgåede træer kan fungere som levested for mange dyr.
- Langsomt voksende træer, som er krogede i deres form og har pådraget sig revner i bark og huller, er fx gode levesteder for flagermus, insekter og andre dyr.
- Dødt ved er det perfekte levested for svampe og biller, som lever af at nedbryde træ. Tilstedeværelsen af insekter betyder også, at der vil være dyr, som lever af insekter, bl.a. fugle.
- Når der er forskellige træ-arter øges variationen også af de tilknyttede arter.
En kæde af energi i skoven
Primærproducenterne – planterne
Solens energi er altafgørende når planterne vokser og danner fast plantestof som kviste, grene, blade, m.m. Processen kaldes fotosyntese og er grundlaget for alt liv på jorden.
Under fotosyntesen kan planterne med sollyset som energikilde omdanne kuldioxid og vand i planterne til sukkerstoffet glukose. Kuldioxid (CO2) har planterne optaget gennem luften, mens vandet (H2O), hvori der er opløst vigtige næringssalte fra jorden, optages gennem rødderne.
Glukosen og næringssaltene bruger planterne til at danne de andre stoffer, som en plante er ”bygget” sammen af.
Med fast plantestof er grunden lagt til det første led i fødekæden. Man kalder planterne for primærproducenterne.
Samlet set indeholder skovens planter masser af energi, meget mere end det næste led i fødekæden kan nå at æde (konsumere).
De primære konsumenter - planteæderne
Planteæderne er udviklet til at kunne æde og fordøje plantevævet. De kan omsætte planterne til energi, som de bruger for at bevæge sig og holde sig varme. De byggesten som planten består af bruger planteæderne også til at vokse med. Planteæderne kaldes for de primære konsumenter.
De sekundære konsumenter - kødæderne
Det næste led i fødekæden er kødæderne. De kaldes de sekundære konsumenter. De får deres energi fra planteædernes kød. Da kød indeholder mere energi og er lettere at fordøje end planter, er det ikke nødvendigt for kødæderne at bruge samme mængde tid på fødesøgning (fouragering) som hos planteæderne.
Bemærk! Der findes indenfor konsumenterne mange dyr som er altædende og dermed lever af både dyrisk føde og planteføde.
Nedbrydere
Når dyr og planter dør og ligger på skovbunden, har de stadig en vigtig funktion. Svampe, bakterier, bænkebidere, regnorme og en masse andre dyr hjælper - og er afhængige af hinanden i nedbrydningen af dødt organisk plantemateriale og ådsler. Vi kalder dem nedbrydere, og naturen kan ikke undvære dem. Fødekæder som kobles sammen med dødt organisk materiale, kalder man indenfor biologien for nedbryderkæder. Når et dødt dyr eller en plante bliver nedbrudt bliver det brudt ned i mindre og mindre dele. Døde dyr og dødt plantemateriale er nødvendige madpakker og dermed energi til nedbryderne, men har også en vigtig betydning for de levende planter og træer.
Dødt organisk materiale nedbrydes med tiden til vand, kuldioxid og næringssalte, som igen optages af planterne.
Skoven – et kredsløb med energi
Planter og dyr indgår altså i et kredsløb, hvor energi overføres gennem fødekæderne fra ét led til det næste, for til sidst at blive nedbrudt og bidrage med vigtige næringssalte i jorden, som træer og andre planter bl.a. bruger i deres vækst. Der er tale om et evigt fungerende kredsløb, hvor hvert et led er vigtigt til at holde gang i skovens puls, dens liv, energi og økologiske system.
Kilder
”Genplant Planeten – træets kredsløb og klimaet” udgivet af Skoven i Skolen
”Materiale fra Skoven i Skolen: ”fødekæder i skoven” og "nedbrydning”
”Biologisystemet BIOS (Grundbog B). Forlaget Gyldendal