Fiskebæk Naturskole
Tag på udflugt til Fiskebæk Naturskole og gå på opdagelse i naturen med dygtige naturvejledere.
Om naturskolen
Fiskebæk Naturskole er Danmarks ældste naturskole. Naturskolen tilbyder gratis undervisning og udforskning i naturen for alle folkeskoler i Herlev, Furesø og Gladsaxe kommune.
De tre dygtige biologer og naturvejledere, som er tilknyttet naturskolen tilpasser undervisningen til klassetrin og de faglige mål, som I har for dagen. I undervisningen bliver der lagt vægt på en kombination af tydelige mål, relevante og engagerende aktiviteter, hands-on aktiviteter og erfaringsbaseret læring.
Mødetid for alle dagsbesøg er kl. 9 eller hurtigts derefter.