Slusehuset - Blåt klasseværelse

Besøg Slusehuset

Ved Slusehuset ved Kattinge Værk har Nationalpark Skjoldungernes Land i samarbejde med Naturstyrelsen etableret et vandværksted, som kan bruges af skoler, daginstitutioner og alle andre interesserede. Vandværkstedet består af:

Landskabskasse
Med spande og pumper henter eleverne vand, som hældes op i et kar. Fra karret kan vandet ledes ned gennem en kasse med sand - og eleverne kan undersøge, hvordan smeltevand fra sidste istider har skabt det landskab af ådale, søer og fjorde, som vi står midt i.

Grejkasse
I en grejkasse med kodelås finder I det grej, I skal bruge til at arbejde med undervisning ved Slusehuset. Send en sms til nationalparken på telefon ... - og få en kode til grejkassen.

Vandværksted
I fisketrappen, som går omkring Slusehuset bliver lige nu etableret et vandværksted, som I kan bruge til at undersøge vandets kræfter. Mere info følger, når det er etableret.

Udstilling og ly i Slusehuset
I kan også besøge en lille udstilling inde i Slusehuset - og bruge de borde og bænke, som er herinde. Der er dog en del larm pga. vandet, som løber under huset.

Tilgængelig bådebro og fiskeplads
En handicapvenlig sti går ned til fjorden. Her finder I en bådebro med fiskeplads og et borde-bænkesæt med plads til kørestol.

Jollesamling
Ude ved fjorden finder I en lille jollesamling med tre fjordjoller. Der er en Lynæsjolle med sejl og to små ro-joller.

Undervisning ved Slusehuset

Der er masser af muligheder for at gennemføre god ude-undervisning ved Slusehuset. Indtil videre har vi ikke så meget undervisningsmateriale, men det kommer - og så lægger vi link til det her.

Slusehusets historie

Masser af vand
Slusehuset ligger, hvor hele Langvad Å-systemet gennem mange år er løbet ud i Roskilde Fjord. Der er en opstemning af Store Kattinge Sø her - og en nogle hundrede meter længere mod vest ved Nebbe Slotsbanke. 

Møllested
Der har været vandmøller her ved Slusehuset fra 1754 til 1910 - men da Store Kattinge sø allerede blev opdæmmet i 1200-tallet, regner historikerne med, at der har ligget møller på stedet meget længere tid. Hvis man sejler længere op ad Kornerup Å, vil man støde på mindst syv steder, hvor der også har ligget vandmøller. Den ældste ved Gl. Lejre blev bygget i 1100-tallet, næsten samtidig med den sidste af vikingetidens store kongehaller, som er blevet udgravet der. I forbindelse med adelens fremvækst i 1100-tallet blev møller en god indtægt for herremænd, som kunne bestemme, hvor bønderne skulle male deres korn.

Tøj til millitæret
Kattinge Værk startede i 1754 som en vandmølle, der skulle producere tekstiler til militærets uniformer. Men ambitionerne var høje, og der skulle også have været et jernhammerværk og et spejlglas-slibeværk. Det blev dog kun til en grynmølle. Det særlige ved Kattinge Værks vandmølle var, at den var bygget som en stampemølle, som du kan se på modellen inde i Slusehuset. Da vandkraften på et tidspunkt ikke kunne lave energi nok, blev Kattinge Værk bygget om til en cellulose-fabrik, der lavede papirmasse ud af træ. Fabrikken blev så drevet af gas, og Slusehuset fik en turbine til at lave strøm til de familier, der boede her.

Hvad er en stampemølle
En stampemølle er en særlig form for vandmølle, der driver lodrette bjælker, stampere. Mølleakslen er forsynet med knaster, der griber fat i huller på stamperne, hæver dem, hvorefter de pga. tyngdekraften falder ned og lander på et fast underlag, hvor det materiale, der skal stampes, ligger. Stampemøller brugtes især til valkning af klæde, til findeling af kemikalier ved krudtfremstilling eller til knusning af malm. Valkning vil sige at fremstille tekstiler ud fra uld. Oprindeligt blev valkningen udført ved at man placerede ulden i store kar og simpelthen trampede på dem. Dette var dog ikke særlig effektivt, hvorfor man etablerede især vanddrevne anlæg, således at man kunne producere i større skala.

Kampen om vandet
Møllen ved Kattinge Værk var skyld i en langvarig konflikt. Mølleren var nemlig interesseret i en høj vandstand i søen, så han kunne få en stærkere vandstrøm og dermed en mølle, som kunne yde mere. Den høje vandstand passede bare ikke bønderne, der havde jord ned til søen, som nu blev oversvømmet. Striden om søens vandstand førte til lange retssager over næsten 100 år, og helt enige blev de vist aldrig. Flodmålstenen, som står ved Nebbe Slot angiver den tilladte vandstand i Kattinge-søerne. Den blev sat i 1784 efter en langvarig strid mellem bønder og mølleejere. Men de kunne stadig ikke enes om vandstanden og flyttede rundt på stenen.

Nebbe Slot
Du kan gå på borgbankerne fra Nebbe Slot 100 meter mod vest langs Boserupvej. Vi kalder Nebbe Slot for et slot, men i virkeligheden var det en borg placeret på et næs mellem Kattinge Vig og Store Kattinge Sø. Resterne af borgen består i dag af tre tydelige borgbanker, som har været adskilt fra hinanden af voldgrave. Den egentlige borg har stået på den tredje banke længst mod syd (venstre), mens de andre banker har haft forskellige driftsbygninger og beboelse for tjenestefolk. Inden Nebbe Slot blev opført sidst i 1200-tallet var Store Kattinge Sø en fjordarm, der slyngede sig omkring Boserup, som oprindeligt var en ø. Men sammen med slottet blev der anlagt en dæmning, der adskilte Store Kattinge Sø fra fjorden - Måske for at kunne bygge en vandmølle, eller måske bare for at få en fast forbindelse til Roskilde. I 1375 gav Margrete 1. slottet til bispen i Roskilde. Bispen lod borgen forfalde, og stenene blev anvendt som byggematerialer til blandt andet opførelsen af Kattinge Værk i 1754.

Fjordsejlads og fiskeri
I stenalderen og frem til den tidlige jernalder var vandstanden i Roskilde Fjord 2-3 meter højere end i dag, og fjorden gik helt op i søerne. Søerne kan meget vel have fungeret som naturlige havne for store vikingeskibe i forbindelse med de kongehaller, der lå ved Lejre fra år 500-1150. De små klinkbyggede træjoller som ligger for enden af kanalen er kopier af de traditionelle joller, der har sejlet på fjorden siden vikingerne. Kanalen fungerede faktisk som en lille havn for familierne på Kattinge Værk, for hvem fjorden tilbød et vigtigt bidrag til husholdningen gennem jagt og fiskeri.