Lorte eksplosion
Kort om aktiviteten
Stort set alle planteædere som hare, hjort, hest, ko og får har mugsvampen i deres lort. Svampen skal igennem et græssende dyrs mave, for at gennemgå sin livscyklus. I kokasser vokser svampen under gode forhold frem på cirka syv dage.
Den lille svamp er blot 7-8 mm høj, men kan fint ses med det blotte øje. På få dage dannes der sporer på svampen. Sporer er en slags frø, der kan danne nye svampe. Under sporerne sidder der en blære - og i den skabes der et voldsomt tryk.
Når blæren brister, afskydes sporerne med enorm kraft – faktisk helt op til 20.000 G. Det er mange gange hurtigere end rumraketter, fly og hurtige biler. Et sundt voksent menneske kan klare 6 G, før vi besvimer. Sporerne kan skydes næsten 2 meter op i luften og 2,5 meter til siden. Når sporen rammer græsset, klistrer det sig fast på græsstråene. Svampens livscyklus gentages, når et nyt dyr spiser græsset. Den er blot én af mange organismer, der er tilknyttet lort fra græssende dyr.
Fun facts
- Et anerkendt danseakademi i New York er opkaldt efter svampens latinske navn, Pilopolus, da de er meget fascinerede af dens kraft.
- Det gyldne tårn i Tivoli har et tryk på 1,5 G
Sådan gør du
Find en lort
Det første du skal er at finde en lort. Spørg din lokale landmand, eller en med heste om du kan samle en lort hos dem. Du skal være sikker på at du må gå ind på marken, og at dyrene ikke er aggressive. Saml gerne flere portioner møg i forskellige bokse.
Plej din lort
- Svampen vokser bedst hvor der er fugtigt. Tilsæt derfor vand til din lort hvis den er lidt tør.
- Svampen kan bedst lide sol. Stil derfor boksen med din lort i vindueskarmen.
- HUSK! Der skal være låg på din boks, ellers forsvinder fugten og dine svampesporer!
Se til din lort
- Hvis du kan, er det en god ide at kigge til din lort hver dag.
- Hvis svampen ikke er vokset frem efter en uge, kan det være fordi den mangler fugt, eller fordi den ikke findes i din lort.
Er din svamp vokset op? Prøv at kig på den med et forstørrelsesglas. Er den klar til at skyde sporerne afsted?
Hold øje med svampen
Når svampen er oppe og skydeklar, skal du gerne kigge til den flere gange om dagen. Du kommer nok ikke til at se sporerne blive skudt afsted, men man kan høre det, når de rammer låget med stor kraft – en slags mini-popkorn, der popper. Ellers kan I se på låget, at der er mørke pletter, som er sporerne, der er blevet slynget derop med stor kraft.
Læs og se
Livscyklus på 99 arter
Se slowmotion video med afskydning af sporer.
Se video med svampevækst og sporeafskydning – ikke slowmotion
Se video fra BBC 3:50 min. inde for afskydning. Ca. 4:50 min. inde sammenligning af g. mellem svamp og riffel.