Fuglenes musik

Formål

• At eleverne får øje på muligheden for at lade sig inspirere musikalsk af naturen,
• At eleverne fornemmer, hvordan komponister gennem tiden er blevet inspireret af skovens lyde i deres musik,
• At eleverne stifter bekendtskab med sampling og komposition af lydoptagelser fra den virkelige verden,
• At eleverne får øjnene op for skovens fugle og deres sang.
   

Forberedelse

Forbered dig selv

• Få fat på det nødvendige tekniske udstyr, og sæt dig sig ind i dets funktionsmåde.
• Prøv at sætte nogle digitaloptagelser af fuglesang sammen, så du selv øjner nogle af de muligheder der ligger i at lege med melodiske motiver på denne måde.
• Sæt dig ind i noget materiale om fugle og fuglestemmer, f.eks. bøger og CD om fugle og fuglestemmer (se under afsnittet ’Hvad skal du bruge’). Der står også en masse i: Skovens helt almindelige fugle – og deres sange.
   

Forbered også eleverne i klassen

1) Fuglene
Gennemgå nogle af de mest almindelige sangfugle, som I vil støde på en forårsdag i skoven. Det kan f.eks. være:

• Musvit
• Bogfinke
• Solsort
• Guldspurv
• Gærdesmutte
• Gøg
• Løvsanger
• Gransanger

Du kan læse mere om fuglene i Leksikon. Du kan finde alle fuglestemmer på Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside, www.dof.dk. 

2) Optageren
Gennemgå båndoptager, Ipod, Ipad eller anden optager med eleverne. Hvordan optager man en lille klar stemme der kommer højt højt oppefra, så man får så meget lyd med som muligt? Giv dine elever tid til at øve sig på at optage i små grupper – de kan jo bruge hinanden som fugle...

3) Fugleiagttagelse
Når I lytter til fuglenes sange, er det naturligt at kigge på dem også. Ofte sidder de så højt oppe i træerne – at I ikke vil kunne se fuglens karakteristiske træk. Her er en fuglekikkert helt uundværlig. Lån nogle stykker af biologilæreren. Måske har børnene også fuglekikkerter derhjemme. I kan finde nogle af de mest almindelige fugle i Leksikon her på siden - og på www.dof.dk. 

4) Skovturen
Aftal tid for skovturen – og forbered eleverne mht. påklædning, mad og drikke – osv. Tag ekstra vand med + en kiks til når I bliver trætte.
 

Sådan gør du

1. I skoven: Optagelse af fuglestemmer
Fuglenes sang bygger en blanding af tone – og stilhed. Fuglestemmerne er fine og sprøde. De bliver kastet ud som triller og toner højt oppe fra trækronerne, af små dyr der ofte vejer mindre end en Marsbar. Alligevel gennemtrænger fuglesangene skoven om foråret – enkeltvis hvis man oplever dem tæt på – og som kor hvis I hører dem langt fra.

Ved at optage fuglestemmer vil I blive opmærksomme på – og få respekt for – såvel tonen, som stilheden. Stilheden er en vigtig del af musikken som i den mediebårne musik ofte kommer til kort. Med den kraftige forstærkning der er nødvendig for at optage fulgestemmer får eleverne let et nyt forhold til denne stilhed. På dette grundlag lytter man til skovens lyd på en anden måde, hvilket tjener som et godt grundlag for at kunne høre og identificere – og muligvis også optage fuglestemmer.

I må være forberedt på at optagelserne let bliver af svingende kvalitet. Men selve processen udvikler lytningen, og selv en dårlig optagelse kan være et godt grundlag for at bestemme hvilken fugl der er tale om.

For at anvende optagelserne til en lydkollage, er det desuden vigtigt at kunne høre hvor fuglene er, samt komme nærmere på dem uden at skræmme dem væk. Derfor skal eleverne også kunne bevæge sig stille i skoven – i grupper. Skulle det trods alt vise sig at kun få optagelser kan benyttes til kollager kan I – efter at have identificeret hvilke fugle det handler om, benytte andre optagelser til kollagen.

2. I skolen: Lydkollage med fuglestemmer
Nu skal I lave en lydkollage af de fuglestemmer, I har optaget i skoven. Det gør I ved at blande fuglestemmerne kreativt i en ny komposition. Der findes forskellige måder at løse denne opgave teknisk. Det regner vi med at du som musiklærer selv kender til.

Komposition
De forskellige fuglestemmer I har optaget – eller som I benytter optagelser af – har hver deres melodiske forløb og klangfarve. Ideen er nu at lade eleverne eksperimentere med at sætte disse melodiske motiver sammen på forskellige måder – på et intuitivt grundlag.

Der er forskningsmæssigt grundlag for at antage, at elever på mellemtrinnet har et veludviklet intuitivt forhold til melodiske motiver, og det er således en gangbar fremgangsmåde, at lade dem arbejde med det, og så bagefter lade dem sætte ord på det de har gjort (og ikke omvendt). Læs mere i Baggrundsafsnittet nedenfor. Det er muligt at eleverne ved at snakke om de erfaringer de har gjort og udveksle dem med kammeraterne kan få nye ideer eller forbedre det de allerede har lavet.

Skyggespil
I kan supplere lydkollagen med skyggespil, som benyttes til at understøtte den ’historie’ der ligger i lydkollagen – f.eks. en dialog mellem to fugle.

Videre musikalsk arbejde med fuglestemmer
Det kan være en ide at lade eleverne imitere nogle af de mest udprægede motiver fra fuglestemmerne, f.eks. med en blokfløjte, og så forsøge at skrive dem ned på noder eller på anden måde (grafisk).

Baggrund

Huskeregler
En del af mønsteret i mange fuglesange er så karakteristisk, at man har lavet nogle sproglige huskeregler for det. Læs en beskrivelse af nogle af skovens helt almindelige fugle – og deres sange.
 

Om intuitiv melodisk forventning og arbejdet i musikprogrammet Music Maker

Der er nogle meget enkelte regler som genspejler hvordan vi forholder os til melodiske mindstemotiver. Det er sandsynligt at disse måder at forholde sig intuitivt på er funderet i fysisk erfaring i rum (op og ned) og at disse erfaringer er noget vi forestiller os visuelt.

Der er lavet flere undersøgelser af teorien om melodisk forventning på tværs af kulturelle forskelle og musikalske forudsætninger, samt en sammenlignende undersøgelse mellem voksne og børn (Holst 2001). Desuden har neuropsykologen Robert Zatoro (1999) i Cananda opdaget at melodisk fortsættelse kun giver ringe aktivitet i den del af hjernen der behandler lyd, mens det visuelle center er meget aktivt - et ret bemærkelsesværdigt resultat. Undersøgelser af forventning af melodisk fortsættelse har vist at bestemte motivtyper tillægges mere betydning end andre. Nogle af disse handler om hvad vi forventer, mens andre modsvarer et åbenbart brud på denne forventning. Brudt forventning efterlader en åben, uafsluttet fornemmelse, som så kan genoprettes – et princip som er parallel til eventyrmodellen (kontrak, kontraktbrud, genneoprettelse eller hjemme – ude - hjemme).

Der skelnes mellem korte og lange afstande fra den ene tone til den anden – ikke i tid (vandret) men i tonehøjde (lodret) – altså det der i musik kaldes små og store intervaller. Et lille skridt efterfulgt af et lille skridt opfylder den intuitive forventning. Et lille skridt efterfulgt af et stort skridt bryder den. Et stort skridt efterfulgt af et lille skridt i modsat retning opfylder forventningen, mens alt andet efter et stort skridt er et brud. Det ser ud som følgende i en skema opsætning:

Forventningen opfyldes i: 0, 1a, 1b, 2a, 2b, 5a og 5b

Desuden har 5a og 5b en afsluttende fornemmelse.

Forventningen brydes i: 4a og 4b samt de tre forskellige variationer af 3a og 3b.

Man kan finde melodier som udelukkende er bygget op af opfyldelse (som derved får et skær af banalitet) samt andre hvor såvel opfyldelse som brud forekommer. Det ’melodiske eventyr’ kan bygges op på mange måder. Begynder man med en lille melodisk frase man synes lyder ok, kan man lave et brud simpelthen ved at tage et stort skridt væk fra det område man eller har tonerne liggende i – en bevægelse ud af lejet. Derved ville der typisk opstå et lille skridt efterfulgt af et stort. Man kan så for at genoprette det gøre det omvendte – tage et stort skridt efterfulgt af et lille i modsat retning (opfyldelse), eller gentage noget af det der kom før brudet, og så genoprette med opfyldelse. Den sidste fremgangsmåde finder man ofte i Beatlesmelodier.

Jeg vil her give et nodeeksempel fra Vindbid, en melodi af John Høybye:

I første takt indledes med små skridt, og der kommer et stort skridt ud af som giver et brud. Derefter gentages de små skridt (med lidt ændret rytme) men denne gang efterfølges de af en trinvis nedadgående bevægelse som er en opfyldelse. Frasen sluttes af med et stort skridt i en retning efterfulgt af et lille i modsat retning (c-g-f) – og så er der sat en lille sløjfe på som giver et signal om at nok er den en afsluttende fornemmelse, men det kaaan nu godt være vi går videre med noget andet.

Det er ikke meningen at man skal prøve at lære børnene et sæt regler. Børn som voksne forholder sig intuitivt til disse ting, og en analytisk viden om det kan benyttes til at hjælpe børnene på gled ved at rette deres opmærksom i den rigtige retning, og måske hvis det går meget højt stille et ’let ledende spørgsmål’.

De korte tretonemotiver kan betegnes som en slags ’morfemer’ – men mens de i sproget sætter sig sammen til ord som betyder noget bestemt (peger på noget), så sætter mindstemotiverne sig sammen til større motiver, fraser eller temaer som musikalsk har en mere abstrakt betydningsfuldhed.

Ved at arbejde med fulgenes sang kan børnene få ideer til motiver – ligesom en del komponister har gjort det – og ud af dette materiale isolere nogle ’bidder’, som man så kan kombinere til en slags melodi. Opbygningen kommer på mange måder til at ligne de enstemmige melodier vi kender fra den tidlige kirkemusik. Der er bare et problem med fuglene – det er ikke dem alle der kender til dur og mol. Hvordan takler vi nu det. Ja, det takler vi slet ikke – vi lader bare som om det ikke betyder noget – for det gør det egentlig ikke. Reglerne for de melodiske motiver er i sidste ende ligeglade med dur og mol – de handler kun om store og små spring – og dem finder vi skam også i fuglesang.

Hvordan arbejder vi nu med sådan nogle fugletoner? Skal de skrives som noder. Ideen er at man kan arbejde med dette materiale uden at kunne noder – ligesom man arbejde med sproglig opmærksom før man lærer at læse. Fremgangsmåden er kort fortalt: man lægger fuglesangen ind i musikprogrammet.

Først trækker jeg lydfilen over i arbejdsområdet:

Ved at vælge ’Object stretch mouse mode’ og tage fat i nederste højre hjørne af broget fluesnapper.wav og trække den længere med musen får jeg strakt lydfilen. Derved afspilles hver tone længere – det bliver lettere at høre detaljerne, og det uden at tonen bliver højere, som det jo ville ske på en båndoptager. Det er et ganske fint stykke værktøj.

Nu kan man meget lettere lytte til det og høre hvordan det går op og ned. Dette op og ned tegner man som en melodikontur:

På denne bakke og dal tegning viser man hvor tonerne ligger og er stærkest f.eks. med en farveblyant.

Igennem denne proces begynder man langsomt at opfatte ’tonen’ og man så på dette grundlag bedre afgøre, hvordan springene mellem tonerne er. Er det den samme tone, korte spring eller lange spring (de er relative). Herefter er det væsentlig lettere tegne tonerne som klatter lidt ligesom noder – uden dog at angive hverken nodeværdier eller hvilken tone det handler om.

En sådan omtrentlig optegning af de enkelte fraser kan man opfatte som en bevidstgørelse og symbolisering af den rumlige, visuelle forestilling som melodiske forhold (ifølge Zatorres overraskende resultater) er funderet i. Og samtidig som et godt skridt på vej til et forhåbentlig afslappet forhold til noder.

Når man lytter til en længere frase, som her f.eks. til en broget fluesnapper (link til MP3 fil) kan man udvælge nogle dele, som man synes godt om. Ved hjælp af saksen klipper jeg de stykker ud som jeg vil arbejde videre med (efter optegnelse af melodikontur m.v.)

Jeg giver de tre stumper hvert deres navn (motiv A, motiv B og motiv C) og vælger forskellige farver for dem. Det gøres ved at højreklikke og vælge egenskaber (properties).

Jeg kan så flytte rund på dem med musen og tage kopier af dem som jeg har brug for. Nu kan jeg gøre det at jeg begynder at komponere dem sammen i en rækkefølge. Det er noget jeg i musikprogrammet kan gøre på en udpræget eksperimenterende måde (erfaringspædagogik).

Jeg prøver en ting – og lytter til det, prøver noget andet og lytter til det – og på den måde kan man erfare sig til en masse, som ellers kunne være nok så svært at formidle, nemlig noget om musikkens formopbygning. Det er muligt at man så finder ud af at det kunne være en ide at ændre noget ved elementerne i formen. Det er jo i dette program muligt at manipulere med den stakkels fugl. Man kan ganske udmærket klippe et stykke ud et sted og sætte ind midt i noget andet med fare for at fluesnapperen vil sige at det har den aldrig sagt. Så kan man gå tilbage og arbejde videre med formopbygningen.

Ligesom det er muligt i denne proces at snakke med eleverne om motiverne – gerne ved at lade dem sætte ord på - er det også muligt at få en snak om musikkens form på samme måde. En sådan snak kunne muligvis give lejlighed til at nævne nogle eksempler i musikkens verden, hvor de samme ting optræder. Det ville være en ualmindelig positiv vej at nå til noget som ellers godt kan blive formidlet på en udpræget kedelig måde.

Børnene vil uden tvivl gøre dette meget forskelligt – og det er nok ikke en overfortolkning at sige, at det på en eller anden måde vil være en form for spejling (Riceour) på en tilsvarende måde som processen i billedkunst, hvor man beder eleven tegne sig selv som et udvalgt dyr. Musikken er blot mindre konkret end billedet (med mindre man tegner / maler abstrakt). Til gengæld er musikken mere dynamisk – og det dynamiske har billedet svært ved at fastholde.

At udnytte computeren på denne måde er et spændende perspektiv, som har vist sig ved kombinationen musik og computer.

Den nye musikteknologi har haft en enorm betydning for at skabe musik – at afmystificere den kreative proces i musik og gøre den bredt tilgængelig. At arbejde kreativt med musik er ’i den virkelige verden’ blevet til noget mange gør – det er blevet en del af den unge generations livsverden, uden derfor nødvendigvis at være blevet del af musikkens institutionelle verden.

Göran Folkestad der er professor i Malmø og undersøger børns omgang med computeren i komposition og peger på at:

'… in the process of music creation the computer becomes 'transparent', and adopts a mediating function for the musical discourse between the young composer and their musical experience while creating music' (Folkestad 1998, s. 129).

Musikalsk skabende og eksperimenterende arbejde på computeren har den fordel, at der er givet en samtidighed, et overlap som etableres gennem mediet, gennem den asynkrone mulighed. Hermed ændres betingelserne for musikalsk skabende og eksperimenterende processer. Der opstår gennem overlap mellem faserne en proces, som har lighedspunkter med improvisatorisk musik. Dette er i øvrigt uddybet i artiklen ’Computeren som kreativt værktøj i musikalske læreprocesser’ (Holst 2001a).

Referencer:
Folkestad, G. (1998). Musical Learning as Cultural Practice as exemplified in computerbased creative music-making, in Musikpedagogik, Children composing, Research in Music Education, Nr.1998:1. Malmö: Malmö Academy of Music.

Holst, F. (2001) Børns opfattelse af melodisk forventning. I: Konferencerapport: Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark, Holgersen, S-E. og Nielsen, F.V. (red). D.P.U. København.

Holst, F. (2001a) Computeren som kreativt værktøj i musikalske læreprocesser, i Nordisk Musikpedagogisk Forskning Årbog 5, F. V. Nielsen og H. Jørgensen (red), Norges Musikkhøgskole, Oslo.