Skovhindbær-syltetøj
![Du kan finde skovhindbær på åbne pladser i skoven. Tegning: Eva Wulff](/sites/skoven-i-skolen.dk/files/styles/article/public/migrated/skovhindbaer.gif.webp?itok=8KB4eQq9)
Lidt om skovhindbær
Du kan finde hindbær i skoven. Skovhindbær. Det er nogle små røde hindbær der smager fantastisk. Hindbærrene vokser på hindbærbuske i skovbunden. Du kan altid kende hindbærbuskene fra brombærbuskene ved at deres blade er hvide på bagsiden. Hindbærbuskene står tit hvor der er lidt lys i lysninger, i skovbryn og ved skovvejen. Skovhindbærrene blomstrer i juni, og er modne i juli og august.
Skovhindbær er så små og smager så godt at man tit bare plukker dem lige ind i munden. Men hvis der er rigtig mange, kan du plukke i en lille spand og lave syltetøj af dem.
![hindbaer_blad2_0.JPG](/sites/skoven-i-skolen.dk/files/filer/Natur/Blomster/hindbaer_blad2_0.webp)
Skovhindbærs blade er hvide bagpå.
Foto: Malene Bendix.
Sådan gør du
- Find nogle hindbærbuske, og pluk en masse modne bær.
- Rens bærrene, og tag de umodne og dårlige bær fra. Kig rigtig godt efter orm - eller larver. De elsker skovhindbær, og kigger tit ud ad bærret når man lige har plukket det.
- Hæld dine skovhindbær op i en gryde sammen med citronsaften
- Varm dem forsigtigt op til de koger.
- Kog forsigtigt bærrene i 4-5 minutter med låg på.
- Tag gryden af ilden.
- Hæld sukker og Atamon i, og rør rundt.
- Hæld en del af dit syltetøj på skoldede syltetøjsglas der er skyllet med Atamon, og sæt låg på.
- Spis resten på et friskbagt sno- eller stenbrød.