Den store trætabel
Tabel over træarter
Her kan du finde en tabel, som samler de træer og buske, som vi planter i skoven og i det åbne land. Arterne er skrevet op alfabetisk, efter det latiske navn - og indenfor de tre hovedgrupper: Løvtræer, buske og nåletræer. God fornøjelse.
Træart | Naturlig udbredelse | Formeringsmåde, anvendelse, import af provinienser, genetisk variation m.m. |
Løvtræer | ||
| Navr (Acer campestre) | Sydlige dele af DK, det meste af Europa, Sydvestrusland, Algier og Lilleasien | - Insektbestøves, frugt spredes af vind. - Central og SØ-europæiske provenienser spredt som hegns- og hækplanter |
| Spidsløn (Acer platanoides) | DK øst for israndslinien, sydlige Skandinavien, sammenhængende områder der dækker det meste af Europa, Armenien samt Kaukasus | - Insektbestøves. - Frugt vindspredes. - Anvendes i bryn, hegn mv. -- Ingen viden om evt. racedannelse. - Muligvis findes der kun få oprindeligt danske bestande bestående af få træer med snæver genetisk bredde. |
Ahorn eller Ær (Acer pseudoplatanus) | Stort sammenhængende område i mellem-, syd og østeuropæiske bjerge | - Breder sig særdeles let ved naturlig foryngelse. Insektbestøves. Væsentlig art for skovbruget (5.000 ha). ----- Tidlige importer har formentlig tilpasset sig danske vækstbetingelser. - Der er konstateret raceforskelle. |
Rødel (Alnus glutinosa) | Hele DK samt sammenhængende område der dækker det meste af Europa (64 til 37 grader nordlig bredde) Sibirien, Kaukasus og Lilleasien. | - Udelukkende frø af dansk herkomst anvendes. - Usikkerhed om hvorvidt der er racedannelse indenfor DK. |
Vortebirk (Betula pendula) | Hele DK, sammenhængende område der dækker det meste af Europa inkl. Skandinavien og Kaukasus. | - Væsentlige importer af frø fra Sverige, Norge og Tyskland. - Ifølge svenske undersøgelser er der raceforskelle. Der foreligger ikke danske forsøgsresultater. Muligvis findes der kun få oprindeligt danske bestande. Formentlig danske landracer. |
Dunbirk (Betula pubescens) | Hele DK, sammenhængende udbredelsesområde der dækker det meste af Europa. Skandinavien, Rusland og nordlige Asien. | Som for vortebirk, dog langt flere oprindelige bestande, f. eks i randen af sure moser og på marint forland i NØ-Jylland. |
Avnbøg (Carpinus betulus) | Især sydøstlige del af DK, stort sammenhængende udbredelsesområde der dækker det meste af Europa. Kaukasus og Lilleasien. | - Opsplittet i varieteter. - Vindbestøves og frugt spredes af vind og dyr. |
Bøg (Fagus sylvatica) | DK, Sydsverige samt et sammenhængende udbredelsesområde, der dækker det meste af Europa | - Danmarks vigtigste løvtræart (75.000 ha). - Væsentlig import af provenienser siden slutningen af 1800-tallet. - Beskeden racedannelse indenfor DK. - Klimakstræart. - Forynges overvejende ved selvforyngelse. |
Ask (Fraxinus excelsior) | Hele DK, Sydskandinavien, sammenhængende områder der dækker det meste af Europa, Lilleasien samt Kaukasus | - Vigtig løvtræart for skovbruget (10.000 ha) – indfinder sig spontant mange steder. - Væsentlige importer af frø. - Næppe nogen racedannelse indenfor DK. |
Bævreasp (Populus tremula) | Hele DK, stort sammenhængende udbredelsesområde der dækker det meste af Europa, Skandinavien, Rusland og det nordlige Asien. Pionerart. | - Udviser betydelig morfologisk variation. - Vindbestøves og frugt vindspredes. - Formerer sig overvejende ved rodskud. Selv store bestande kan være en eller få kloner. |
Fuglekirsebær (Prunus avium) | I DK almindeligst på Øerne og i Østjylland, udbredt i det meste af Europa samt Vestasien. | -Insektbestøves, frugt spredes af dyr. - Indført og kulturspredt, selvsået i historisk tid |
Vintereg (Quercus petraea) | DK, Sydsverige, Sydnorge, sammenhængende områder der dækker det meste af Europa, Kaukasus samt Lilleasien | -I DK almindeligst i Midt- og Østjylland og Bornholm – mindre anvendt i skovbruget end stilkeg. - Nogen proveniensimport. |
Stilkeg (Quercus robur) | Hele DK, sammenhængende områder der dækket det meste af Europa, Rusland, Kaukasus samt Lilleasien | - Danmarks næstvigtigste løvtræart (30.000 ha inkl. vintereg). - Væsentlig import af agern gennem århundreder - Nogen racedannelse indenfor DK. |
Rødeg (Quercus rubra) | Stort udbredelsesområde i østlige Nordamerika. | - Begrænset anvendelse i skovbruget pga. specifikke krav til voksested og vedkvalitets-egenskaber, der afviger fra de danske egearter. - Importer har måske tilpasset sig danske/europæiske vækstbetingelser. - Formodentlig betydelige raceforskelle. |
(Tilia cordata) | Hele DK, Sydskandinavien, det meste af Europa samt Rusland. | - Spredt forekomst, indblandingstræart i DK. - Størstedelen af frø stammer fra import - Antallet af oprindelige bestande er lille. |
Småbladet elm (Ulmus carpinifolia) | Sjælden som vildtvoksende – reliktagtig udbredelse i DK. Sydlige og østlige Europa. Nordafrika, Syrien og store dele af Asien. | - Begrænset anvendelse pga. sjældenhed og elmesyge. - Danner rodskud. Mange bestande kan være enkeltkloner. |
Storbladet elm (Ulmus glabra) | Hele DK, Skandinavien, sammenhængende områder der dækker Nord- og Midteuropa samt de centralasiatiske bjerge. | - Regeneration tidligere fortrinsvis ved selvsåning – elm sår sig let. Anvendes ikke meget i skovbruget pga. hyppige fejl i veddet. Der etableres få nye plantninger i skov og landskab pga. elmesyge. - Ingen viden om evt. racedannelse. |
Skærmelm (Ulmus laevis) | Reliktagtig udbredelse i DK (Krenkerup Haveskov), Mellemeuropa og Lilleasien. | - Begrænset anvendelse pga. sjældenhed og elmesyge |
Buske | ||
Rød kornel (Cornus sanguinea) | I DK almindelig på kalkrige jorder på Øerne, sparsom i Jylland, forekommer i det meste af Europa. | -Insektbestøves, frugt spredes af dyr. |
Hassel (Corylus avellana) | Hele DK men især almindelig på Øerne og i Østjylland, stort sammenhængende udbredelsesområde der dækker det meste af Europa, Nordafrika og Lilleasien. | - Vindbestøves, frugt spredes af dyr. |
| Rød dværgmispel (Cotoneaster integerrimus) | Forekommer i DK kun vildtvoksende på Bornholms klippeterræn. Sydlige Norge og Sverige, store dele af Europa samt Lilleasien. | - Insektbestøves, frugt spredes af dyr. |
| Sort dvægmispel (Cotoneaster melanocarpus) | Forekommer i DK kun vildtvoksende på Bornholms klippeterræn. | - Insektbestøves, frugt spredes af dyr. |
| Alm. hvidtjørn (Crataegus laevigata) | Hele DK, Sydsverige, Mellem- og Sydeuropa. | - Insektbestøves, frugt spredes af dyr. - Krydser med andre arter af Crataegus. |
| Engriflet hvidtjørn (Crataegus monogyna) | Hele DK, sydlige dele af Skandinavien, det meste af Europa, Nordafrika og dele af Asien | - Insektbestøves, frugt spredes af dyr. - Krydser med andre arter af Crataegus. - Import fra Central- og S-Europa samt Rusland - Indlandslokaliteter overvejende plantede og forvildet fra plantninger af central- og sydeuropæisk oprindelse. |
Benved (Euonymus europaeus) | I DK almindelig på Øerne og i Østjylland, Sydsverige, det meste af Europa, Vestsibirien, Lilleasien, Kaukasus og Turkestan. | - Insektbestøves, frugt spredes af dyr. |
Vedbend (Hedera helix) | Almindelig i Østdanmark, sjælden i Vest- og Nordjylland. Sydskandinavien, Vest-, Midt- og Sydeuropa, Lilleasien og dele af Mellemøsten. | - Insektbestøves, frugt spredes af dyr. - Betydelig vegetativ formering i det juvenile stadium. |
Havtorn (Hippophae rhamnoides) | I DK almindelig langs kyster –hyppigst i Vestjylland, Central-, Vest- og Østasien, store dele af Europa. | - Vindbestøves, frugt spredes af dyr. -Import af frø fra Sydeuropa |
Kristtorn (Ilex aquifolium) | Østjylland, sjælden på Øerne, Vestnorge, vestlige og sydlige Europa, Nordafrika, Lilleasien, Kaukasus og Nordasien. | - Insektbestøves, frugt spredes af dyr. - Rådslående grene. |
Ene (Juniperus communis) | I DK almindelig i Midt- og Nordjylland og Bornholm, stort sammenhængende udbredelsesområde der dækker Europa, Skandinavien, Nordafrika, Nordasien samt Nordamerika. | - Vindbestøves, frugt spredes af dyr. |
| Alm. gedeblad (Lonicera periclymenum) | Almindelig i hele Danmark (inkl. Vestjyske egekrat) undtagen Vestjylland. Sydlige Skandinavien, det meste af Europa, Kaukasus og Lilleasien. | - Insektbestøves – af langsnablede insekter, fortrinsvis aftensværmere. Frugt spredes af dyr. - Rodskud |
| Dunet gedeblad (Lonicera xylosteum) | I DK hist og her på kalkrig bund på Øerne øst for Storebælt, ellers sjælden. Sydskandinavien, det meste af Europa samt Kaukasus og Sibirien. | - Insektbestøves, frugt spredes af dyr. |
Vild æble (Malus sylvestris) | Almindelig i dele af DK, dele af Europa | - Insektbestøves, frugt spredes af dyr. |
Alm Hæg (Prunus padus) | I DK almindelig i Østjylland og på Øerne, Norden, det meste af Europa, Lilleasien, Kaukasus, nordlige Asien, Korea og Kamtchatka. | - Insektbestøves, frugt spredes af dyr. - Vist en del import af frø. |
Slåen (Prunus spinosa) | Almindelig på Øerne og i Østjylland, hele Skandinavien, Europa, Forasien, Rusland. | - Insektbestøves, frugt spredes af dyr. - Krydser let med kræge - Danner let rodskud |
Vild pære (Pyrus communis) | Oprindeligt forvildet i Danmark, vildtvoksende i Mellem- og Østeuropa samt Asien. | - Insektbestøves, frugt spredes af dyr. - Enkelt træer eller små bestande af frøafkom af kulturpære ("tilbageslag") |
Vrietorn (Rhamnus cathartica) | I DK på kalkrig bund på Øserne og i Østjylland og er ellers sjælden, det meste af Europa samt dele af Skandinavien | - Insektbestøves, frugt spredes af dyr. |
Tørst (Rhamnus frangula) | Almindelig i det meste af DK, Skandinavien, det meste af Europa, Kaukasus samt Lilleasien | - Insektbestøves, frugt spredes af dyr. |
Fjeldribs (Ribes alpinum) | Møn, Bornholm, Sydskandinavien, det meste af Europa undt. Middelhavsegnene. | - Insektbestøves, frugt spredes af dyr. |
Solbær (Ribes nigrum) | Almindelig på Øerne og i Østjylland, forekommer i det meste af Europa, Asien, Sibirien, Rusland og Kaukasus | - Insektbestøves, frugt spredes af dyr. |
Hunderose (Rosa canina) | Hele DK, det meste af Europa, Nordafrika, sydlige Skandinavien, og nordlige Asien. | - Insektbestøves, frugt spredes af dyr. |
Blågrøn rose (Rosa dumalis) | Hyppig i det meste af DK dog sjælden på sydlige øer | - Insektbestøves, frugt spredes af dyr. |
Æblerose (Rosa rubiginosa) | Plantet og spredt forekommende som forvildet i hele DK, almindeligst på Øerne og i Østjylland, sydlige Sverige og Norge, store dele af Europa. | - Insektbestøves, frugt spredes af dyr. - Vist en del import af frø - Relativt nylig kulturspredt |
Lav klitrose (Rosa spinosisima) | Langs Jyllands vestkyst, ved Limfjorden samt enkelte steder på Sjælland. | - Insektbestøves, frugt spredes af dyr. - En del import og plantning af højtvoksende typer |
Brombær (Rubus fruticosus) | Vildt udbredt i DK, sydlige Skandinavien og Mellemeuropa | - Mange hinanden nærtstående og vanskeligt bestemmelige småarter. -Insektbestøves, frugt spredes af dyr. - Kan formere sig apomiktisk |
Seljepil (Salix caprea) | I DK almindeligst på Øerne og i Østjylland, stort sammenhængende udbredelsesområde, der dækker det meste af Europa og Asien | - Insektbestøves, frugt spredes af vind. - Stor morfologisk variation |
Grå pil (Salix cinerea) | Almindelig i hele DK undtagen Vestjylland. | - Insektbestøves, frugt spredes af vind. |
Femhannet pil (Salix pentandra) | Næringsrige moser i hele Skandinavien undt. Vestnorge. Det meste af Europa og Sibirien. | - Insektbestøves, frugt spredes af vind. |
Rosmarin pil (Salix rosmarinifolia) | Forekommer få steder på Lolland-Falster og Sjælland samt enkelte steder på Fyn – sjælden. | - Insektbestøves, frugt spredes af vind - Surbundsart (næringsrige enge og moser) |
Alm Hyld (Sambucus nigra) | Hele DK, det meste af Europa, Kaukasus, Lilleasien, Armenien og Vestsibirien. | - Insektbestøves, frugt spredes af dyr - Oprindelig indført (historisk tid) |
Lav gyvel (Sarothamnus scoparius) | Muligvis enkelte reliktagtige forekomster i det centrale og nordlige Jylland, ret almindelig i Midt- og Vestjylland | - Dansk Varietet af almindelig gyvel, som fra mange sider ønskes anvendt bl.a. til vildtplantninger. - Insektbestøves, frugt vindspredes. |
Klipperøn (Sorbus aria var. rupicola) | Bornholm, sydlige Sverige, Norge, Storbritanien og Skotland. | - Apomikt, frugt spredes af dyr. - Bestøver andre arter af røn. |
Alm. røn (Sorbus aucuparia) | Hele DK, hele Skandinavien, Europa, Vestsibirien og Lilleasien | - Insektbestøves, frugt spredes af dyr. - Krydser med andre arter af røn - Kan formere sig ved rodskud |
Seljerøn (Sorbus intermedia) | Bornholm, Sydsverige, dele af Finland, Baltikum, og Nordøsttyskland | - Apomikt, frugt spredes af dyr. - Bestøver andre arter af røn |
Tarmvrid-røn (Sorbus torminalis) | Meget sjælden: Bornholm, Ulvshale (Møn), Glænø og Basnæs (Sjælland) | - Insektbestøves, frugt spredes af dyr. - Rodskydende. Dårlig eller manglende frøudvikling. generativ spredning i DK tvivlsom. |
Alm. syren (Syringa vulgaris) | Vildtvoksende i Ungarn, Rumænien, Serbien og Lilleasien. Forvildet i DK –især Fyn og østlige Sønderjylland. | - Arten har formentlig tilpasset sig danske vækstvilkår. - Insektbestøves, frugt vindspredes. |
Taks (Taxus baccata) | Meget sjælden som vildtvoksende i DK, kystegne i sydlige dele af Sverige og Norge, Mellem- og Sydeuropa, Lilleasien, Kaukasus, Algier. | - Vindbestøves, frugt spredes af dyr. - Særbo - Kun Munkebjerg (Ibæk) bevoksningen antagelig oprindelig i DK. I øvrigt forvildet fra plantninger af ukendt central- og vesteuropæisk Oprindelse. |
Kvalkved (Viburnum opulus) | I DK hyppigst på Øerne og i Østjylland, Skandinavien, det meste af Europa samt Vest- og Nordasien | - Insektbestøves, frugt spredes af dyr |
Nåletræer | ||
Alm. Ædelgran (Abies alba) | Opsplittet udbredelse i syd- og mellemeuropæiske bjergområder. | - Begrænset anvendelse pga. etableringsvanskeligheder - En mindre del af frøbehovet dækkes af dansk frøproduktion Betydelig genetisk variation mht. bl.a. vækstkraft, kvalitet og sundhed. Det har ikke været muligt at konstatere genetisk tilpasning til danske forhold. - Krydser med nordmannsgran. |
Grandis (Abies grandis) | Vestlige Nordamerika: 39. til 51.nordlig breddegrad Og fra 114. til 125. vestlig længdegrad. (British Columbia, Washington, Idaho og Oregon). Udbredelsesområdet er delt i to af Cascadebjergene | - Nogen anvendelse – især i hede-skovbruget. - Frøbehov dækkes ved import, idet arten stort set ikke bærer frø i DK. - Viden om genetisk variation begrænset - Krydser med Abies concolor |
Nordmannsgran (Abies nordmanniana) | Relativt begrænset udbredelse i bjergene omkring Sortehavets nordøstlige, sydøstlige og østlige del. | - En af de vigtigste arter til produktion af juletræer og pyntegrønt - Frøbehov dækkes langt overvejende ved import - Betydelig genetisk variation mht. bl.a. fysiologiske karakterer og juletræsegenskaber - Krydser med alm. ædelgran |
Nobilis (Abies procera) | Relativt begrænset udbredelse i vestlige Nordamerika: Cascadebjergene i Washington og Oregon | - En af de vigtigste arter til produktion af pyntegrønt og juletræer - Frøbehovet dækkes langt overvejende af hjemlig frøproduktion - Betydelig genetisk variation mht. fysiologiske karakterer, vækst samt juletræ- og pyntegrøntegenskaber. Der er formentlig sket en tilpasning til danske vækstvilkår - Genstand for forædling |
Cypres (Chamaecyparis lawsoniana) | Lille udbredelsesområde: vestlige Nordamerikas kyst ved grænsen ml. Oregon og Californien | - Meget begrænset anvendelse i skovbruget – fortrinsvis til pyntegrønt - Frøbehov dækkes af hjemlig frøproduktion - Ingen viden om genetisk variation af værdi for skovbruget. |
Europæisk lærk (Larix decidua) | Opdelt udbredelsesområde.: Alperne, Karpaterne, Sudeterne og det sydvestlige Polen | - Anvendes meget lidt pga. modtagelighed for lærkekræft. Hybrid mellem japansk og europæisk lærk anvendes i langt større udstrækning. Frøbehov dækkes hovedsagligt af hjemlig produktion - Arten er stærkt racedifferentieret Hybridforædling |
Japansk lærk (Larix Kaempferi) | Lille geografisk opsplittet udbredelse i forskellige områder på den japanske hovedø Honshu | - Anvendes i begrænset omfang primært som hjælpetræ - Frøbehov dækkes langt overvejende af hjemlig produktion - Der er konstateret proveniensbetingede forskelle i vækst - Hybridforædling |
Rødgran (Picea abies) | Mellemeuropa, Skandinavien (dog ikke i DK), Baltikum, Rusland samt Sibirien. 3 sammenhængende hovedområder: et mellem- og sydeuropæisk, et nordøsteuropæisk samt et sibirisk område | - Hidtil vigtigste nåletræ, anvendes til både vedproduktion og juletræer (138.000 ha). Har især i de senere år udvist sundhedsproblemer (svækkelse). - Oprindelige importer af frø stammer tilbage fra 1760érne. Løbende er der sket betydelig ny-import af frø, hvoraf SØ-europæiske kilder er dårligt tilpasset danske forhold. De tidlige importer har tilpasset sig til danske værksvilkår. - Genetisk betingede forskelle i vækstkraft, udsprings tidspunkt, overlevelse, sundhed m.m. er konstateret gennem forsøg - Større forædlingsprogrammer i DK siden 1970 |
Hvidgran (Picea glauca) | Hele nordlige Amerika fra ca. 44. til 70. breddegrad | - Især anvendt tidligere til hede- og klitplantninger samt læbælter. Bruges meget lidt i dag. - Frøbehov dækkes af hjemlig frøproduktion. Nyimporter har været meget begrænsede. - Betydelig genetisk variation indenfor udbredelsesområdet. Der er formentlig sket en tilpasning til danske vækstvilkår. |
Omorikagran (Picea omorika) | Små adskilte forekomster i lille område i det tidligere Jugoslavien ml. Sarajevo og Beograd. | - Arten har hidtil haft begrænset anvendelse til vedproduktion og juletræer, især i hede- og klitskovbruget. - Næppe væsentlig genetisk variation mht. vækst og sundhed, men der er formentlig sket nogen racedannelse pga. de mange små adskilte forekomster i udbredelsesområdet - Kan krydse med sitkagran og hvidgran |
Sitkagran (Picea sitchensis) | Langt smalt og sammenhængende område langs Vestamerikas kyst ml. 39. og 61. grader nordlig bredde | - Næstvigtigste nåletræart i dansk skovbrug (30.000 ha). Hovedtræart i det vestjyske klitskovbrug. Bliver anvendt i stigende omfang pga. Rødgranens sundhedsproblemer. - Frøbehov dækkes hovedsagelig af hjemlig frøproduktion - Betydelig genetisk variation mht. overlevelse, vækst og frosttålsomhed. Det formodes, at tidlige importer har tilpasset sig danske vækstvilkår - Forædling foregår |
Contortafyr (Pinus contorta) | Stort udbredelsesområde i vestlige Nordamerika mellem 31. og 64. nordlig breddegrad, både ved kyst og inde i kontinentet | - Var tidligere meget anvendt i klitskovbruget. Bruges stort set ikke længere pga. dårlig sundhedstilstand og risiko for stormfald. - Pionerart - Frøbehov dækkes især fra udlandet - Betydelig genetisk variation og udspaltning i geografiske racer. |
Bjergfyr (Pinus mugo) | Mellem- og sydeuropæiske bjerge | - Tidligere meget anvendt i hede- og klitskovbruget (29.000 ha). Kun plantet i mindre omfang efter 1960. - Stor genetisk variation, opsplittet i varieteter |
Østrisk fyr (Pinus nigra) | Østlige og sydøstlige Østrig samt spredte forekomster i bjergområder i sydlige Europa og Lilleasien. Udbredelsesområdet er delt i et stort antal spredte forekomster | - Begrænset anvendelse – især i hedeskovbruget. |
Skovfyr (Pinus sylvestris) | Store dele af Europa, Skandinavien og nordlige Asien. Stort sammenhængende udbredelsesområde. Har været naturligt skovdannende i DK. | - Var tidligere meget anvendt i hede og klit. - Frøbehov dækkes hovedsagligt af danske frøplantager - Stor genetisk variation indenfor udbredelsesområdet - Pionerart |
| Douglasgran (Pseudotsuga menziesii) | Stort udbredelsesområde i vestlige Nordamerika, kyst- og indlandsområdet ml 23. og 55. nordlig bredde, og fra 100. til 128. vestlig længde. Udbredelsesområdet dækker vidt forskellige klimatiske og jordbundsmæssige forhold med mulighed for stor genetisk differentiering | - Begrænset anvendelse i skovbruget - Frøbehov dækkes overvejende ved import, men tidligere kom en væsentlig andel af det anvendte frø fra danske kårede bevoksninger. - Stor variabilitet og betydelig genetisk variation mht. form og visse fysiologiske karakterer. Tidlige importer formodes tilpasset danske vækstvilkår |
Thuja (Thuja plicata) | Bælte langs kysten af vestlige Nordamerika ml. 40. og 60. nordlig breddegrad. Samt inde i landet ved grænsen ml. USA og Canada. | - Tidligere nogen anvendelse, anvendes i dag næsten ikke i skovbruget bl.a. pga. afsætningsvanskeligheder |
Tsuga (Tsuga heterophylla) | Langs vestkysten af Nordamerika ml.40. og 63.n.br. | - Meget begrænset anvendelse i skovbruget - Selvforynger sig let Frøbehov dækkes udelukkende ved import Ingen viden om genetisk variation af værdi for skovbruget |
