Nisseskæg i skovbunden
Har der været nisser?
Hvis du vandrer i skoven på en vinterdag, kan du være heldig at støde på nisseskæg. Lange tråde af kridhvide iskrystaller, som står ud fra døde grene i skovbunden. Tit er det grene af bøg, ask eller rødel, som får skæg. Men hvorfor?
En fysisk forklaring
Nisseskæg optræder oftest, hvis natten har været våd - og temperaturen er faldet ned under frysepunktet hen på morgenen. Men hvordan? Her er en fysisk forklaring:
Døde grene i skovbunden indeholder vand. Forestil dig, at det vand, som ligger yderst i grenenes porer fryser til is, mens det vand, som er længere inde i grenen stadig er vand. Proppen af is gør, at vandet inde i grenen kommer under et lille tryk - og det presser isen ud af træets porer. Men det vand som er løbet ud til kanten af træet fryser - og bliver presset ud som is. Og sådan fortsætter det udad som lange, tynde iskrystaller. De kan blive op til 5 cm.
En biologisk forklaring
Mennesker har undret sig over nisseskæg i mange år. Tidligere troede man, at nisseskæg opstod på grene, som var inficeret af svampene smuk bævrehinde eller barksprænger - og at der var en biologisk forklaring. Den lød: Svampen lever inde i grenen som lange tråde, der spiser træ og danner CO2. På en vinterdag med let frost vil CO2 fra svampens aktivitet presse vand ud af fine rør i grenen. Vandet fryser og bliver til nisseskæg.
