Ravn (Corvus corax)

Her kan du læse om ravnen. Skrol ned til det du har lyst til at læse om:
- Vidste du?
- Fakta om ravnen
- Ravnens liv
- Ravnen får unger
- Ravnens udbredelse
- Ravnen og mennesket
Vidste du
- at ravnen er Danmarks største kragefugl? Den er faktisk lidt større end en musvåge.
- at ravnen er en klog og lærenem fugl?
- at ravnen æder andre dyr, ådsler, insekter, men også affald?
- at ravnen er symbol på styrke, skarpe sanser og visdom - men at nogen også kalder den en ulykkesfugl?
Fakta om ravnen
Hvordan ser ravnen ud?
Ravnen er en stor kulsort fugl med kraftigt hoved, næb og ben. Under næbbet kan den folde fjerene ud så de ligner et skæg. Ravnen kan ligne de andre sorte kragefugle, men den er meget større og har en kileformet hale. Faktisk er ravnen lidt større end musvågen. Ravnen lever i det meste af Danmark og kan ses i både skoven og det åbne land. Måske har du set ravnen flyve omkring på udkig efter føde. Måske har du set den sidde langs vejen og æde af et trafikdræbt dyr.
Kald
Ravnen kan frembringe mange forskellige lyde. Den lyd, der er lettest at kende, er ravnens dybe og grove kald ’rårk’. Kaldet kan høres langt omkring, og måske har du hørt det på din tur i skoven eller i det åbne land.
Luftakrobat
Ravnen er en meget dygtig flyver og kan lave luftakrobatik og lege vilde lege i luften. Den kan fx flyve på ryggen.
Klog fugl
Ravnen er en klog fugl ligesom de øvrige kragefugle. Et eksempel er, at ravnen har fundet ud af at vende kokasser på markerne for at få fat i de mange lækre insektlarver, der gemmer sig under kokasserne.
Ravne-tabel
Voksne ravne lever i par. De unge ravne kan leve i flokke. Alle ravne overnatter gerne i flokke. Ravnen er en standfugl - så du kan være heldig at møde den året rundt i Danmark.
Længde | 64 cm |
Vingefang | 120 – 150 cm |
Vægt | 800 – 1500 g |
Alder | Op til 20 år |
Yngletid | Marts-April |
Antal kuld unger | 1 kuld om året |
Antal æg i et kuld | 4-6 grønlige æg med brune klatter |
Rugetid | 21 dage |
Tid i reden | 35 - 40 dage gamle er unger flyvefærdige |
Tid fra flyvefærdig til uafhængig | 2 - 3 måneder |
Ravnens liv
Føde
Ravnen er næsten altædende, men vil gerne have kød på menuen. Den æder smådyr, ådsler, fugleæg, fugleunger, affald, padder, insekter og larver, men også lidt planteføde.
Ravnen jager ved at patruljere langsomt gennem landskabet, og den er god til at spotte bytte på lang afstand. Jægere ved, at ravnen har lært, at når den hører et skud, så er der gode chancer for at finde rester og maver fra de skudte dyr.
Territorium
Ravne har store territorier, som de forsvarer aggressivt mod andre ravne. Inden for territoriet bygger ravneparret flere reder, som de bruger skiftevis fra år til år. De gamle ravne bliver i deres territorium året rundt, mens de unge ravne strejfer omkring i mindre flokke. Ligesom andre kragefugle overnatter ravnene sammen i større flokke på særlige overnatningspladser.
Ravnen får unger
Ravnens rede
Ravnen placerer sin store rede i en grenkløft højt i trækronen på et stort træ. Reden bliver bygget af meget store grene. Inde i reden er der et lag af kviste, rødder, mudder og bark. Ravnen forer sin rede med et blødt lag uld og græs inderst.
Ravne-hunnen lægger sine æg tidligt om foråret. Det er også hunnen, der ruger på æggene i 21 dage. Når æggene er klækkede, og ungerne er kommet ud af æggene, er det både hunnen og hannen, der hjælper med at fodre ungerne. Begge forældre passer godt på ungerne. De store ravneunger bliver sammen med forældrene et stykke tid efter, at de har lært at flyve og finde føde.
Ravnens udbredelse
Danmark
I Danmark findes ravnen over det meste af landet, men der lever flest ravne i Sydjylland, Østjylland, Vestfyn og på Bornholm.
Resten af verdenen
Ravnen findes i store dele af verden. Den yngler i det meste af Europa, Nordamerika, på Grønland, i Asien og i det nordlige Afrika. Andre steder i verden bygger ravnene også rede på klippehylder og i høje tårne.
Ravnen og mennesket
Forfulgt
For hundred år siden var ravnen hadet af mange mennesker, fordi man mente, at den spiste vildtet, og var en fugl der bragte ulykke med sig. Ravnen blev næsten udryddet i Danmark, fordi mennesker forgiftede og jagede ravnene, indtil der kun var 16 ravnepar tilbage! I dag er ravnen fredet, bestanden af ravne er vokset, og der findes nu cirka 1.000 – 1.300 ravnepar i Danmark. Så du skal være glad, hvis du hører ravnens dybe kråå.
Myter og overtro
Ravnen er ofte forbundet med mystik og overtro i historier og fortællinger.
Fra den nordiske mytologi kender du måske guden Odin og hans to ravne, Hugin og Munin, som hver morgen flyver ud i verden og holder øje med alt, hvad der sker. Ved aftenstid kommer de tilbage og sætter sig på Odins skuldre. Her fortæller om alt, hvad de har set.
I mange myter og fortællinger er ravnen symbol på styrke og klogskab. Men ravnen er også blevet betegnet som en ’ulykkesfugl’, der kan varsle død og ulykke over mennesker og husdyr. Derfor har ravnen ikke altid været lige populær blandt mennesker.