Sortkrage (Corvus corone)

Her kan du læse mere om sortkragen. Skroll ned og læs om:

• Vidste du?
• Fakta om sortkragen
• Sortkragens liv
• Sortkragen får unger
• Sortkragens udbredelse
• Sortkragen og mennesket

Vidste du 

• at sortkragen har sit navn efter sit kald (kraah)?
• at sortkragen er meget klog?
• at sortkragen forsvarer sin rede mod andre kragefugle?
• at sortkragen i gamle dage var kendt som en ulykkesfugl?
• at sortkrager må jages?

Fakta om sortkragen

Hvordan ser sortkragen ud?
Sortkragen kan let forveksles med råge og ravn. Men den er mindre end ravnen og har ikke rågens nøgne hudparti ved næbbet. Sortkragen er glinsende sort overalt. Den optræder ofte sammen med gråkragen, som den kan få unger med. Nogle mener dog, de foretrækker deres egen art.

Kald
Sortkragens mest almindelige kald er det hæse ’kraah’, der har givet kragerne deres navn.  Krager har også en række andre kald og lyde.  

Klog fugl
Krager er kloge. Forskere har vist at krager kan løse opgaver, som er svære for mange andre fugle og dyr at løse. Faktisk mener forskerne at krager er lige så kloge som børn på 3-5 år.  Kragen har lært at bruge pinde og blade som værktøj til at fiske insekter frem, der ligger skjult under fx bark, hvor de er svære at nå med næbbet.

Sortkrage-tabel
Sortkragen lever i par og i flokke. Mange er standfugle, som bliver i Danmark vinter og sommer. Nogle sortkrager trækker dog til Vest- og Sydvesteuropa om vinteren

Her er tal om sortkragen.

Sortkragens liv

Levested
Kragerne holder til i det åbne landskab, hvor de finder deres føde. Der skal være høje træer i nærheden, hvor de kan anbringe reden. Gråkragen ses også i byer, parker og haver. Mens kragerne er sky over for mennesker i det åbne land, har de vænnet sig til mennesker i byerne.

Føde
Den er ikke kræsen, den æder næsten alt. Plantefrø, insekter, regnorme, mindre dyr og ådsler. Den æder også fugleæg og fugleunger, og i fuglenes yngletid er det en væsentlig del af føden. I byerne æder sortkragen madrester fra skraldespande, og napper også gerne en hundelort hvis den kan.

Territorium
I yngletiden danner krage-parret et territorium, som de forsvarer for at undgå at deres rede bliver plyndret af andre krager. Sker det alligevel kan de lægge et nyt kuld. Samtidig sikrer et territorium, at der er mad nok til familien. Efter yngletiden er de mindre aggressive og samles i større flokke for at fouragere sammen.

Kragen får unger
Krager danner par i yngletiden. Reden er forholdsvis lille. Man kan se halespidsen stikke ud over kanten. Den bygges i toppen af et træ. Gamle kragereder bruges ofte som redeplads for tårnfalke og ugler.

Sortkragens udbredelse

Danmark
Sortkragen findes især i den sydlige del af Jylland, Fyn, Lolland og Falster. Den er en såkaldt standfugl, der bliver i Danmark om vinteren. Om vinteren søger kragerne føde i større flokke fx på marker og strande.  De kan flyve op til 50 km væk i jagten på føde. De overnatter sammen med andre kragefugle på overnatningspladser, der kan samle flere tusinde fugle.

Resten af verdenen
Sortkragen findes også i store dele af Europa og Asien.

Sortkragen og mennesket

Sortkragen må jages fra september til februar. Hvor den gør skade på den øvrige fauna, kan man søge tilladelse til at regulere den ved jagt indtil 15. april.

Skraldemænd
Sortkragen har også lært, at det er nemt at finde madrester i skraldespande i byerne. Når de plyndrer skraldespande for madrester, spreder de affald, og det synes mange mennesker er irriterende.

Myter og overtro
Kragen er fra myter, overtro og fortællinger kendt som en fugl, der kan varsle ulykke, sygdom og død. Man mente i gamle dage, at hekse kunne forvandle sig til at være en krage. Derfor mente man, at kragen var en ’ulykkesfugl’.