Malene Bendix

Hej. Her er en kort beskrivelse.

Jeg er uddannet biolog fra Aarhus Universitet med speciale i ferskvandsøkologi - og lige efter let-journalist via Tillægsuddannelsen på Danmarks Journalisthøjskole. Gennem et par år arbejdede jeg med radiodokumentar på DR i det, der dengang hed Montagegruppen.

I 2000 blev jeg ansat som koordinator for Skoven i Skolen, som på det tidspunkt blev sat i gang af Dansk Skovforening, Friluftsrådet, Naturstyrelsen, Træ.dk og Undervisningsministeriet. Jeg havde den glæde og ære at få lov at være koordinator for projektet frem til 2016, hvor jeg blev ansat som formidlingskoordinator i Nationalpark Skjoldungernes Land. I 2021 fik vi, sammen med Nationalpark Mols Bjerge, Thy og Kongernes Nordsjælland, mulighed for at samle Skoven i Skolen op og indsamle midler til en revitalisering og forankring af projektet og hjemmesiden. Og sådan sluttes cirklen på forunderligste vis. 

Jeg tænker at blogge om arbejdet med Skoven i Skolen - og måske også om Nationalparkens arbejde med at understøtte udeskole sammen med vores kommuner - og tanker om tiden vi lever i.

Mange hilsner

Malene