Om opmærksomhed

Tester og taster

Vi tester og taster som små heste. Det er de sidste dage, før vi i al hemmelighed lister den nye hjemmeside for Skoven i Skolen ud på internettet, for at se om det kan svømme. Vi lancerer det nye site den 15. marts - og vi har hundetravlt. Processen har været ret vild. Er det altid sådan, når man arbejder med nye hjemmesider? Vi har brugt tiden på at teste og rette mere end på at redigere - og nu sidder vi her fire dag før launch med hundredevis af artikler, som skal have nye fotos og rettes til. Tester og taster. Det er ved at blive mørkt nu og skærmen lyser nu på elfte time. Hyha, godt jeg har leget så meget som barn.

Kampen om opmærksomheden

Hørte en spændende episode af "Brinkmanns briks" på P1 for et par dage siden. Temaet var opmærksomhed - og biomediciner Emma Louise Louth og filosof Mads Vestergaard beretter uhyggeligt præcist om, hvad det intensive liv med spil og sociale medier betyder for både vores og vores børns opmærksomhed. Hold nu op, hvor er det vigtig viden for alle os voksne, for at forstå, hvad der sker i vores tid. Derfor her et par tanker om opmærksomhed - og en opfordring til at lytte til udsendelsen.

En begrænset ressource

Noget af det fineste, du kan give til andre er din opmærksomhed. Som lyttende samtalepartner, som nysgerrig undersøger, som omsorgsfuld forældre eller lærer. At være nysgerrig og kunne fastholde opmærksomheden er basis for vores evne til at lære, at undersøge, at skabe, at tænke og udvikle nyt i verden. Min gamle far siger altid, at dannelse er udvidet opmærksomhed - altså evnen til at blive ved med at fordybe sig, undersøge, spørge, lytte til andre, til naturen, til sig selv. 

Men vores opmærksomhed er en begrænset ressource. En ressource, der er er kamp om. Vi er jo bare mennesker - og selv om vi føler vi kan multitaske, så siger forskningen, at vi kun kan være rigtigt opmærksomme på én ting ad gangen. 

Værdifuld opmærksomhed

Vores opmærksomhed er penge værd for alverdens tech-giganter, spiludviklere, SOME-udbydere. De hyrer eksperter i psykologi, hjerneforskning, spilteori og reklame, som udvikler forfinede metoder til at fastholde vores opmærksomhed på netop deres produkt, fordi den kan omsættes til klingende mønt. Hver gang din telefon siger bling i din lomme, opdrages du som en Pavlovsk hund til at tjekke den. Det forstyrrer din opmærksomhed på det, du er i gang med. Køre i tog med dit barn. Nyde solen. Læse dine lektier. Og det tager mange minutter at komme tilbage til det, du egentlig var i færd med. Små pling i mobillommen. Små røde bolsjeagtige prikker, som viser, at nu der er nyt igen. Op vips har du igen telefonen i hånden og øjnene fæstet til dens sorte hul af en skærm.

Forskerne i Brinkmanns briks påpeger også, at børn og unge bliver følelsesmæssigt bundet til telefonen. Det er her, deres sociale liv findes. Frygten for at falde ud af kammeraternes fællesskab fastholder dem til et aggregat, som forstyrrer deres opmærksomhed mange gange i løbet af en dag. Samtidig vænnes de til at likes og notifikationer giver små skud af dopamin, som de bliver ludomanisk afhængige af - og som gør det endnu sværere at lade mobilen ligge i lommen. No wonder at mange lider af koncentrationsbesvær, stress og mistrivsel. 

Udeskole og opmærksomhed

Kan udeskole - altså regelmæssig undervisning ude i virkeligheden - være en modvægt? Kan mødet med natur, kultur og mennesker udenfor skolen vække børn og unges nysgerrighed - og fastholde deres opmærksomhed på verden og på hinanden? Og hvordan arbejder vi med udeskole, så det kan blive et fristed til glæde, nysgerrig fordybelse og læring?

Overspring og udspring

Åh for en overspringshandling. Jeg tester og taster videre, mens natten falder på. Og håber, at vi med netstedet her kan være bare en lille hjælp til inspiration til masser af god udeskole. Glæder mig til at kunne lægge min opmærksomhed væk fra skærmen - og ud i foråret.