Vi drømmer om et sted

Udstrakt tid

Det er sommer og udstrakt tid. Vi er lige kommet hjem fra sommerhus. Haven vokser vildt i sol og regn, og alting trænger til en kærlig hånd. Så nu er vi her i ro. Falder ned og ind i os selv. Sommeren har været vild rent vejrmæssigt - varmerekorder er blevet slået på stribe. Og mens hænderne hænger vasketøj op og klipper hæk, så tænker det i mig. Jeg nynner pludselig en lille glemt melodi, fra jeg var lille. En gammel hippiesang af Jesper Jensen, med melodi af Arne Würgler og Benny Holst. Og ordene følger automatisk med:

Lysene slukkes, når vinteren kommer
Blomsterne fryser og venter på sommer
Se alle men´sker er hårde som is
Tænd dig en drøm om den dag, vi befries

Se en gammel mand med bøjet ryg i stolen
Hos et lille barn, der kigger op mod solen. 
Se en far der er glad. Se en mor der danser.
Se en stræben og en jagt, der pludselig standser.

Vi drømmer. Vi drømmer om et sted.
Der er stort og smukt. 
Og som bliver blankt, når det bliver brugt.
Hvor enhver er fri, når vi er sammen indeni.

Drøm

Vi drømmer om et sted. Ja, tænker jeg, med klemmer i munden. Det er det, der er behov for. At vi tør forestille os verden på en ny måde. At vi tør tale sammen om, at vi bliver nødt til at ændre livsstil – og bruge kræfter på at forestille os, hvordan det kan være. Mange er allerede i gang. Men der er en træghed i den offentlige debat, som om det ikke angår os alle sammen.

Vores politikere har de sidste år haft travlt med at fortælle os, at vi kan gennemgå en grøn omstilling, uden at vi vil mærke det. Uden omkostninger i forhold til vores hverdagsliv. At vi kan fortsætte med at leve som nu. Samtidig måles dette år rekordhøje varmegrader – først i de gennemsnitlige havtemperaturer i april, derpå hele klodens gennemsnitstemperatur i juli. Kan vi fortsætte som ingenting var hændt, selvom Canada og Grækenland brænder, Sydspanien slår varmerekorder og ekstremt vejr rammer verden over?  

Skizofrene liv i en brændende verden

Det giver ingen mening. Vi lever skizofrene liv. Videnskaben har gennem mange år fortalt os, at klimaforandringerne skyldes udledning af drivhusgasser, især CO2 og methan, fordi vi baserer vores samfund på fossile energikilder som kul, olie og gas. Fordi vi spiser store mængder af animalske fødevarer, som kræver langt større areal at producere på end plantebaserede fødevarer. Fordi vi bygger i beton og stål, i stedet for plantebaseret. Osv. osv. 

Vores natur og biodiversitet lider – en natur, som består af økosystemer på land og i havet, som normalt vil optage store mængder af netop CO2, hvis de er sunde. Men som pga. træfældning, opdyrkning, bebyggelse og næringsstofforurening nu udpines og optager mindre og mindre CO2. Sund natur optager store mængder af CO2. Derfor vil udlægning af store sammenhængende arealer til natur og biodiversitet være et klogt greb og, som professor i biodiversitet Carsten Rahbæk formulerer det, en form for buffer, mens vi finder og etablere nye og bæredygtige løsninger på energi, dyrkning, byggeri. Det kan der skrives meget mere og klogere om.

Hvordan kan vi forandre

Det vigtige her er: Vi bliver nødt til at adressere problemerne. Se dem i øjnene. Og gøre noget ved dem. Vi er mennesker. Vi har hjerner og det er den ressource, vi må bruge. Der er ikke noget alternativ. 

Vi kan hver især og sammen arbejde på flere niveauer:

• Det personlige niveau: 
  Hvordan kan vi hver især forandre vores livsstil, så vi bruger mindre fossil energi og udleder mindre CO2? Der er masser af gode råd til det derude. Det er egentlig bare om at komme i gang.
   
• Det professionelle niveau: 
  Hvordan kan vi i vores arbejde eller på vores studie gøre en forskel for en mere bæredygtig verden? Hvordan kan vi fx i skolen og i formidling for børn se udfordringerne i øjnene og arbejde konstruktivt og løsningsorienteret? Der er brug for alle former for viden og skub. 
   
• Det politiske/samfundsmæssige niveau: 
  Hvordan kan vi kræve af vores politikere, at de tager problemet dybt alvorligt, handler relevant og udstikker en realistisk retning mod et mere cirkulært, bæredygtig samfund nationalt og internationalt?

Opgaven er kæmpestor. Og bunden. For hvad er alternativet? Heldigvis er mange allerede i gang.

Hvad kalder verden på

I 2019 afholdt UdeskoleNet i samarbejde med Nationalpark Skjoldungernes Land et Udeskole-netværksmøde om udeskole og verdensmål på Kattinge Værk ved Roskilde. Vi havde bl.a. inviteret Steen Hildebrandt som oplægsholder. Han spurgte bl.a. "Hvad kalder verden på?" - og svarede overraskende noget alá: Verden kalder på empati. På indlevelse i andre væsner, medarter, jordboere - altså dyr og planter omkring os, som også undgælder for klimaforandringerne. Empati med mennesker, som lever i andre lande, som allerede lider under klimaforandringerne. Og empati med fremtidens mennesker og medarter, alle de som endnu ikke er født, men som skal leve i en varmere verden pga. antropocæn og menneskers dårskab, grådighed og mangel på rettidig omhu.

Hvad kan skolen

Det kan blive spændende at skabe en ny måde at leve på. Vi skal finde nye bæredygtige løsninger på næsten alt. Og masser af kloge mennesker er allerede i fuld gang. Det kræver viden, kreativitet og innovationskraft. Og der er brug for alle evner og kræfter. 

Her kommer vores børn ind – og skolens arbejde med bæredygtighed og grøn omstilling indenfor alle fag. Hvordan adresserer vi udfordringerne konstruktivt og på en måde, så børn og voksne får lyst til selv at gå ind og blive en del af løsningen? Den debat er vigtig at tage i skolen - og sikkert i fuld gang ude på lærerværelserne. Det bliver lettere at leve i en tid med store forandringer, hvis vi taler sammen om dem – og gør noget ved dem. I stedet for at lade som om, alt er som før. Det er vigtigt, at turde drømme. At bruge fantasien og forestille sig en anden måde at leve på. Og det at tilegne sig viden og få lov at bruge den på virkelige udfordringer er en vigtig drivkraft for læring. Alle fag har relevans og bliver vigtige - både inde i klassen og ude i virkeligheden. Arbejdet med viden, fantasi, kreativitet er vigtigt. Arbejdet med nysgerrighed, mod til at prøve af og fejle, ansvarlighed, empati og handlekompetence.

Udeskole og klima

I 2012 skrev Karen Barfod og jeg hæftet ”Udeskole – viden i virkeligheden”. Det var på et tidspunkt, hvor vi i Skoven i Skolen havde gennemført klimaprojektet ”Genplant Planeten” i 2009 og 2010, hvor børn plantede træer for et bedre klima, lærte om skov, træ og klima – og arbejdede med handlekompetence og innovation. Vi skrev en form for drøm sidst i hæftet. Alting går så hurtigt. Dengang troede vi ikke, vi ville opleve klimaforandringerne så voldsomt allerede nu. Men måske kan ordene alligevel bruges som en del af en debat om, hvordan vi arbejder konstruktivt med klima i skolen:

"Udeskole og fremtiden
Fra tidernes morgen har menneskeheden aldrig tidligere stået overfor så uforudsigelig en fremtid, som den vores børn står over for nu. Det er ikke bare menneskers kampe og politiske forandringer, som fremtidens voksne skal forholde sig til. Også naturen – selve grundlaget for hele vores eksistens – forandrer sig med klimaudfordringen. Vi ved ikke, hvilke kompetencer fremtiden kræver af vores børn. Vi ved kun et: De skal være dygtige. Dygtige fagligt, så de har en god ballast af viden, kan søge nye veje og opfinde nye løsninger. Dygtige praktisk, så de kan handle aktivt, kreativt og ansvarligt – og overleve hvis det bliver nødvendige. Og dygtige menneskeligt, så de ud af alle de udfordringer, de kommer til at møde, i fællesskab kan skabe en bæredygtig verden for de mange.

Udeskole har med undervisning både ude og inde – og det brede dannelses- og læringsbegreb – potentialet til at give vores børn det, der skal til.”

Ingen tid at spilde

Kom nu! Der er ingen tid at spilde. Der er ikke nogen Planet B. Og ingen bagkant på udfordringen. Lad os sætte fokus og turbo på konstruktiv og handlekompetent arbejde med klima og biodiversitetsudfordringen og grøn omstilling i skolen. Vi har fra Skoven i Skolen vil gerne være med til at drømme, diskutere og samle og dele de gode erfaringer, som allerede findes.

Klimamaterialer

I forbindelse med Genplant Planeten i 2009-10 og i 2015, 16 og 17 udviklede Skoven i Skolen en række klimamaterialer om skov, træ og klima. Dem finder du her - og kan bruge, som du har lyst. Vi håber at få lov at udvikle flere.