Følg rebet
![Leg følg rebet i skoven. Foto: Malene Bendix. Følg rebet.](/sites/skoven-i-skolen.dk/files/styles/default/public/filer/Udeskole/Udeskole-Ugelboelle-Friskole-04-11-2010/PICT0611_0.JPG.webp?itok=m3O44Fhb)
Lidt om aktiviteten
Bind en gruppe mennesker sammen - og lade dem følge et reb med bind for øjnene.
Sådan gør du
Læg først en rute gennem terrænet med det lange reb. Lav ruten i en sværhedsgrad, så den svarer til deltagernes niveau – højt og lavt reb, over og under forhindringer og andet som terrænet indbyder til. Deltagerne må ikke se ruten, før de skal løbe den.
Del deltagerne ind i grupper af 3 - 6 personer. Hver gruppe binder sig sammen med det korte reb, så de har cirka 1/2 meters imellem sig. Derefter får de bind for øjnene. De føres derefter til starten af ruten. Deltagerne skal nu følges ad langs rebet og hjælpe hinanden til målet.