16. august 2024

Bøvl på hjemmesiden

Skoven i Skolens hjemmeside er blevet ramt af et uforudset problem med malware. Størstedelen af problemet er løst og vi beklager de gener, det medfører.
Bliv Skjoldunge - Vandløbets liv og kræfter. Foto: INSP Media.

Hjemmeside af nettet

Skoven i Skolens hjemmeside har været udsat for et problem, som førte til, at hjemmesiden måtte pilles af nettet otte dage midt i sommerferien. 

Årsagen var, at et europæisk firma som producerede et lille stykke software, som gjorde at hjemmesiden kunne vises på mobil, blev solgt til et kinesisk firma. De valgte at skifte det lille stykke software ud med et stykke malware, som viste hen til helt andre steder på nettet. Det var vi nødt til at reagere på - og da det var midt i sommerferien tog det tid, at få rettet det lille stykke software.

Op igen

Skoven i Skolen kom op på nettet igen efter en god uge - og lå i starten frygtindgydende lavt i Google. Dette er nu heldigvis godt i gang med at rette sig op.

Vi arbejder stadig

I forbindelse med nedtagningen er der desværre dele af hjemmesiden, som ikke fungerer helt normalt. Fx er alle visitkort tomme for indhold. Novicell, Naturstyrelsen og Statens IT arbejder alt hvad de kan på at få løst disse problemer. Vi håber snart, at alt er på plads og i orden igen.

Vi beklager

Vi beklager de gener som disse fejl måtte forvolde brugere og alle de grønne organisationer, som har visitkort på hjemmesiden. 

Sidste nyt

Viser  ud af