10. november 2025

Du skal plante et træ

Forvandling. Udenpå og indeni. Hvad sker der, når vi inviterer børn og unge til at være med til at skabe et nyt grønt Danmarkskort via Grøn Trepart? Tag på reportage med 11 skoleklasser og en minister, som plantede træer i Himmelev skov 30. og 31. oktober.
Pige løber med små træer. Foto: Andreas B. Elkjær. INSP Media.

Plantebørn

De løber, børnene. De har små træer og spader i hænderne - og tung jord under støvlerne. Jakker og hår flagrer i vinden. Lyse stemmer i det blå. De snakker som fugle. 
”Så har vi gjort det. Nu skal vi have flere,” siger et par piger og løber ned mod bøtterne med små træer. 
”Her her – vi graver her,” siger en dreng og hopper på kanten af en spade, som sindigt borer sig ned i den klæge jord, hop for hop.
”Vi har plantet 18 træer,” fortæller hans kammerat mig. Han holder to små egetræer i hænderne og følger opmærksomt spadens vej ned gennem jorden med øjnene. ”Nej, det skal være dybere, ellers kommer rødderne ikke rigtigt ned.” Flere hop – og så bliver spaden vrikket frem og tilbage til der åbner sig en god revne i den tunge muld. ”En skrippe,” fortæller drengen med træerne.
”Hvad så nu?” puster ham, der graver.
”Jo, nu kan det være der.”

De hjælper hinanden. Sætter forsigtigt det lille træ ned i skrippen, og hjælper med fingrene alle rødderne godt på plads i det underjordiske. En holder det lille træ lodret – og den anden træder med forsigtig støvle jorden til omkring det. De hiver ganske blidt i toppen. Jo, det har bidt sig fast. Og så drøner de videre til det næste.

Solskinsplantning

I efterårssolen den sidste gyldne dag i oktober plantede 120 børn fra 3. og 4. klasse fra Tjørnegårdskolen, Østervangskolen og Trekronerskolen træer i Himmelev skov. De havde forberedt sig med undervisningsmaterialer fra Skoven i Skolen. De kom vandrende og cyklende herud for at deltage i kampagnen ”Danmark planter – med Grøn Trepart”, som her i efteråret har skudt den grønne treparts skovrejsning i gang med 19 plantearrangementer over hele landet. Her i Himmelev skov er det skolebørn som planter. Arrangementet er blevet til i et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Ministeriet for Grøn Trepart, Roskilde Kommune, HOFOR, Nationalpark Skjoldungernes Land og Skoven i Skolen.

Pjaskvåd plantedag med minister

Dagen før, den 30. oktober, plantede yderligere 140 børn fra 5. og 6. klasse fra Himmelev og Klostermarkskolen 450 træer i silende regn med minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, borgmester Tomas Breddam og en lang række andre prominente gæster. Humøret var højt på trods af regnfrakker, paraplyer og våde mudrede sko. Minister og gæster oplevede først børnene arbejde i tre værksteder. Et værksted om skov og biodiversitet, hvor børnene kastede frøbomber af jord og urtefrø og såede agern med hasselkæppe som skovskader. Et værksted om skov og klima, hvor børnene lærte om fotosyntesen ved at lave små bål og iagttage den omvendte proces: Forbrænding. Og et værksted om skov og træ, hvor børnene snittede blomster og blyanter og lærte om træ som materiale. Bagefter holdt ministeren, borgmesteren og vicedirektøren taler for børnene midt i det grønne klasseværelse – en cirkel af siddestammer, som Naturstyrelsen havde lagt ud til både børn og insekter. Vi sang ”Livstræet”. Og så plantede børnene løs i mudder og silende regn.

Fremsyn

Børnene gør det, vi alle sammen skal gøre nu, hvor verden ræser langs en helt forkert tangent på vej ud over de planetære grænser. Børnene handler. De planter træer med omhu og omsorg og fine forsigtige fingre. De tænker frem. De skal leve om 80 år – og får børn, som skal leve om 160 år. Så de sætter småbitte pinde i jorden for at skabe plads til mere skov, natur og biodiversitet. For at skabe skygge, ly og læ til fremtidens dyr og mennesker. For at beskytte vores grundvand. For at optage noget af al den CO2, vi sender ud i atmosfæren og som ødelægger vores klima. For at der skal være træ til fremtidens byggeri og ting. Og for at skabe en bynær skov, som mennesker kan glæde sig over.

Børnene lærer. Træplantningen kobles på læring om udfordringer og løsninger via de tre værksteder om klima, biodiversitet og træ – og via de undervisningsmaterialer, de har forberedt sig med. Samtidig mærker børnene, hvad arbejdsfællesskabet omkring træplantningen kan. Hvor hurtigt det går, når vi er mange. Hvor sjovt det er. Og hvem ved, måske virker handlingerne også indad. På sindet. På livsglæden. Måske bliver fingrenes omsorg for de små træer til grøn empati. Måske bliver handlingen i fællesskaber til grøn empowerment, som gør det lettere for børnene at leve relevant og vågent i vores tid, aktivt handlende for fremtiden. Det håber vi.

Inviter børnene med 

Med den grønne trepart skal vi skabe knap 400.000 hektar skov og ny natur i Danmark frem mod 2045. Hvor og hvordan forhandles lige nu i lokale grønne treparter over hele landet. Kunne vi invitere børn og unge til at være med til at planlægge og skabe det nye grønne Danmarkskort? Kunne det være et hjul for læring, for trivsel og livsglæde, for naturdannelse, for omsorg for verden og vores medarter, at se de udfordringer vi står overfor i øjnene – og handle direkte på dem? Det vil vi gerne undersøge i Skoven i Skolen og afprøve i Nationalpark Skjoldungernes Land. Vi har erfaringer fra det landsdækkende projekt Genplant Planeten, som Skoven i Skolen stod for i 2009-10 og igen fra 2015-17. Med Grøn Trepart åbnes måske nye muligheder.

Børns ønsker til fremtiden

Efter børnene havde plantet træer fik de fine træplanterdiplomer. De er nu træplantere, og vi håber, at de vil plante masser af træer fremover. Samtidig kunne de skrive fremtidsønsker på små sedler og hænge dem på et fremtidstræ – en trækrone, som de også kan klatre på. Da klasserne råbte farvel, viftede mange fine ønsker i vinden:

  • Jeg ønsker mig fred i verden! Og mere natur
  • Jeg ønsker, at vi bliver bedre til naturen
  • Hundehvalp
  • At jeg bliver fodboldspiller
  • Jeg ønsker mig skov tæt på der, hvor jeg bor
  • Jeg vil godt have lov at gå rundt alene med mine venner til halloween
  • Flere vindmøller
  • Jeg ønsker at naturen bliver bedre og at det bliver et bedre sted at være for dyr
  • Jeg ønsker mig at blive en kendt rapper
  • Jeg håber, at den her skov bliver til en stor skov
  • Jeg vil gerne have flere søer og mindre krig
  • En I2pro 02, mere natur og en hest. 

Grøn trepart i tal

Danmark er det mest opdyrkede land i Europa og det næstmest opdyrkede land i verden, kun overgået af Bangladesh. Knap 60 procent af Danmarks areal er landbrug. Det er en udfordring for biodiversitet, klima, for livet i vores vandløb, søer og indre danske farvande.

I 2024 satte Folketinget 43 milliarder kroner af til at betale de, som ejer jorden, for at lægge ca. 400.000 hektar landbrugsjord om til skov og natur frem mod 2045. Det svarer til 15 procent af det nuværende landbrugsareal, 9 procent af Danmarks areal – eller et areal på størrelse med Fyn og Bornholm. Lige nu forhandles der i 32 lokale grønne treparter for at finde de arealer, som skal tages ud af dyrkning og lægges om til skov og natur.

250.000 hektar ny skov skal rejses i Danmark frem mod 2045. Det svarer samlet til et areal på størrelse med Fyn og Lolland-Falster. 100.000 hektar skal være til urørt skov, for natur og biodiversitet. 150.000 hektar skal være til natur og træproduktion.

140.000 hektar lavbundsjord skal oversvømmes. Lavbundsjorde er drænede enge og moser. De er fyldt med planterester, som i luftens ilt bliver nedbrudt til CO2, når de ikke er oversvømmet. Det udleder op til 40 tons CO2 pr. hektar pr. år. Når lavbundsjorde bliver oversvømmet igen, stopper vi afgasningen af CO2 – og samtidig får vi flere enge, moser, søer og vandløb til glæde for dyr og planter, som er knyttet til de våde naturtyper. Fra 2028 kommer der en afgift på de lavbundsjorde, som fortsat bliver dyrket.

I Den grønne trepart har man aftalt, at Danmark skal op på 20 procent beskyttet natur i 2030. Lige nu har vi 2 procent ifølge Biodiversitetsrådet.

7 nye naturnationalparker, så vi kommer op på 15.

På sigt en CO2 afgift på landbruget. Fra 2030 er der en klimaafgift på 120 kr. pr. ton CO2-ækvivalent. Den stiger til 300 kr. pr. ton fra 2035.

Tekst: Malene Bendix. Foto: Andreas B. Elkjær. INSP Media.

Børn kaster frøbomber med lokale urtefrø. Foto: Andreas B. Elkjær. INSP Media.
Børn kaster frøbomber med frø fra lokale urter. Foto: Andreas B. Elkjær. INSP Media.

 

Børn tænder små bål med tændstål og undersøger fotosyntese og forbrænding. Foto: Andreas B. Elkjær. INSP Media.
Børn tænder små bål og undersøger fotosyntese og forbrænding. Foto: Andreas B. Elkjær. INSP Medix.
Jeppe Bruus, Tomas Breddam og børn planter træer. Foto: Andreas B. Elkjær. INSP Media.
Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus og Borgmester Tomas Breddam planter træer med børn. Foto: Andreas B. Elkjær. INSP Media.

Sidste nyt

Viser  ud af