Buster Filmfestival sætter klima og natur på skoleskema
I år sætter BUSTER, Danmarks største film- og mediefestival for børn og unge, særligt fokus på klimaet og naturen. Festivalens skoleprogram tilbyder en række film tilknyttet oplæg og workshops, der sætter temaer om natur og klima i øjenhøjde med børn og unge, og kan bruges i aktivt i naturfagsundervisningen.
Eksempelvis kan børn i indskolingen se Pigen i Søen om Emika, der elsker at være ved Finlands største sø, Saimaa-søen, på alle årets årstider. Efter udvalgte visninger af filmen vil naturvejleder Giuliano Matessi fortælle om fødekæder, om årstidernes skiften og om at leve i og med naturen.
Læs mere om filmen her: buster.dk/program/film-617
Børn på mellemtrinnet kan se Danmarks Vilde Natur, der præsenterer nye afsnit af de tre kendte serier Bidt, Brændt, Stukket fra DR, 1 døgn, 2 hold, 3 dyr fra TV2 og 99 arter at se før du bliver voksen fra Naturhistorisk Museum Aarhus. De tre serier giver et godt indblik i den danske natur. Den 2/10 vil naturvejleder og biolog Morten D.D. Hansen fortælle om Danmarks dyrearter og efterfølgende lave en workshop.
Læs mere om filmen her: buster.dk/program/film-682
Sidst, men ikke mindst, kan mellemtrinnet også opleve Genopdagelsen, der rent faktisk viser, hvad det vil sige at have skoven inkorporeret i skolen. Dokumentaren viser nemlig et eksperiment i at modtage læring ude i naturen i stedet for i et klasseværelse, når elever fra Den Grønne Friskole i 10 uger har undervisning i alt fra samfund og matematik på en tilvokset byggegrund.
Instruktøren Phie Ambo kommer og fortæller om eksperimentet på udvalgte dage, og d. 4. oktober har hun to af børnene fra filmen med sig.
Læs mere om arrangementet her: buster.dk/program/film-617
Og tjek hele BUSTERs skoleprogram ud på www.buster.dk