Bladkrans
Lav flotte kranse af visne blade - og undersøg bladenes galler, miner og gnav.

Kort om bladkranse
Om efteråret får bladene flotte farver - og så drysser de af træerne. Du kan samle bladene ind - eller plukke dem ned - og lave en flot krans af blade. Og så kan du kigge nærmere på blade samtidig.

Knibtang og ståltråd.
Foto: Malene Bendix.
Foto: Malene Bendix.
Sådan gør du
Du kan vælge at bruge en slags blade - f.eks. bøgeblade eller egeblade eller lindeblade eller birkeblade... Men du kan også blande dem sammen i kransen.
Det er ret let:
- Klip dig et stykke ståltråd i en passende størrelse (30 - 40 cm).
- Find blade på jorden - eller pluk nogle flotte nogle af træerne.
- Stik ståltråden gennem bladene.

Blade på ståltråd.
Foto: Malene Bendix.
Der skal rimeligt mange blade til en krans. Hvis du har lyst, så undersøg bladene, mens du alligevel har fat i dem. Her er bøgeblade med forskellige historier:
Galler
Måske kan du finde blade med galler. Galler er små runde knopper der sidder direkte på bladet. De opstår fordi en galhveps lægger æg i bladet. Når den lægger sit æg, sprøjter den samtidig en væske ind i bladet. Æg og væske får bladet til at danne en galle. Gallen virker som både skjul og føde for den larve som kommer ud af ægget. Du kan skære gallen over og se den lille larve som ligger inden i den.

Her er en lille galle på et bøgeblad. Man siger at det er en punggalle. Det er galmyggen Hartigiola annulipes der har lavet den - og kigger du ind i den ligger der en lille hartigiola-larve. Foto: Malene Bendix.
Huller og gnav
Kan du se de små huller i bladene? På billedet her er det bøgeloppen som har gnavet dem. Bøgeloppen er en lille bille. Dens larve kan også lave miner i bøgebladene (se nedenfor).

De små huller er gnavet af bøgeloppen. Ude i spidsen af det nederste blad, kan du se larvernes miner. Foto: Malene Bendix.
Miner
På bladene kan du også finde det man kalder miner. Det er lange eller flade områder af bladpladen, som er blevet spist. Det er larver af forskellige insekter som gnaver minerne. De flade miner kalder man for flad-miner. De lange miner kalder man for gang-miner.

Flad-mine.
Foto: Malene Bendix.
De blade som ligger på jorden bliver med tiden nedbrudt af svampe og dyr (nedbrydere).

De bøgeblade der ligger i skovbunden bliver nedbrudt af svampe og dyr.
Foto: Malene Bendix.