Drivjagtlegen

Gå på drivjagt efter hinanden med vandballoner.
Træn løb i naturen. Tegning: Eva Wulff.

Kort om forløbet

Adrenalinen og spændingen er på højde med en rigtig jagtsituation. Legen fungerer bedst på en lun dag pga. vandballonerne. Hvis det er mere køligt, kan eleverne bruge bolde som kasteskyts i stedet.
 

Formål

Formålet med forløbet er, at eleverne i drivjagtlegen - med konkurrence, liv og død som motor - får en fornemmelse af, hvordan det er at være: 

  • jægere og drivere, der ser, sigter og kaster for at ramme levende mål i højt tempo,
  • vildt, der løber, springer, sniger, kaster og gemmer sig - ja bruger kroppen mangfoldigt for at undvige vandballoner,
  • drivere, der koordinerer deres bevægelser med lyd i et uoverskueligt terræn for at holde kæden og drive vildtet frem.
     

Forberedelse

Hvis klassen skal lege drivjagtlegen i skoven, skal eleverne forberedes på turen derud - og du skal finde et godt skovområde, hvor I må bevæge jer ind imellem træerne. Hvis skoven er offentlig har I umiddelbart adgang udenfor vej og sti. Hvis skoven er privat, skal I spørge skovejeren om lov.

I kan også arbejde med hvad drivjagt er, inden turen (se Baggrund og Leksikonartiklen "Jagtformer"). Eleverne kan evt. bruge opgaverne på kopiarket om klapjagt i deres forberedelse. Forskellen på klap- og drivjagt er, at klapperne er skiftet ud med jægere, der også kan skyde til vildtet.
 

Sådan gør du

Del klassen ind i tre grupper:

  1. Den ene gruppe er skytter. De skal ”stå for” i kanten af arealet, så de kan skyde det vildt der løber ud af såten.
  2. Den anden gruppe er drivere, der på række driver vildtet frem mod skytterne og forsøger at ramme vildtet inde i såten, hvis det løber bagud gennem driverkæden.
  3. Den tredje gruppe er vildtet, der skal forsøge at undgå at blive ramt. De kan gemme sig og i sidste øjeblik løbe bagud gennem driverkæden, eller de kan satse på at løbe frem gennem skyttekæden.

Hver af driverne og skytterne har to skud i bøssen (to vandballoner).

De voksne styrer
Der skal være to voksne med til at styre legen. Den ene går med skytterne og ”sætter af” dvs. placere skytterne der, hvor de skal stå. Den anden styrer driverkæden ved at placere sig i midten af kæden.
De tre grupper skal have individuelle instruktioner i deres roller.
Både skytter og drivere skal have besked på, at de skal sigte lidt foran det løbende vildt, når de skyder. Hvis de sigter lige på vildt i løb, vil vandballonen tit ramme bagved det.

  • Skytterne skal stå helt stille, gerne gemt bag en busk eller et træ, og være klar til at "skyde" på "vildtet". De må ikke løbe efter vildtet for at nedlægge det, men skal blive stående og ramme byttet fra hvor de er placeret. Er byttet for langt væk skal skytterne ikke skyde.
  • Driverne skal, for at holde en linie frem igennem såten, sige lyde så de kan høre, hvor de er i forhold til hinanden inde i den tætte såt. Dette er det sværeste moment, men et af de vigtigste på rigtig drivjagt, så det skal de kunne, hvis de skal med på drivjagt i virkeligheden. Driverne skal bevæge sig meget langsomt gennem såten. En almindelig fejl er, at de går alt for hurtigt. Den voksne der går med, placerer sig i midten af kæden og forsøger at styre det herfra. Driverne må ikke løbe efter vildtet inde i såten, de skal holde linien. Driverne må gerne skyde mod det vildt der løber bagud, men skal passe på at skyde imod de andre i driverkæden.
  • Vildtets rolle er ikke at blive ramt. De skal gemme sig i såten og forsøge at komme fri ved at løbe fremad gennem skyttekæden eller bagud gennem driverkæden. Bliver vildtet eller andre ramt, er det nemt at se, når såten er slut. Vandet fra vandballonerne taler deres tydelige sprog.

Opsamling og genstart med nye roller
Når det første drev er slut samler du og klassen op på hvem der oplevede hvad, og rollerne byttes rundt. En ny omgang kan begynde. Alle skal igennem legen tre gange med forskellige roller og det er vigtigt, at du ikke laver om på reglerne mellem de forskellige omgange. Det er ødelæggende for legen, hvis det ikke er samme regelsæt der leges efter. Derfor skal du f.eks. afgøre inden start, om de kun skal have to vandballoner, eller om der skal være flere med i lommen.
 

Baggrund

Hvad er drivjagt
Drivjagt er ligesom klapjagt en jagtform, hvor en kæde af drivere går gennem et afgrænset naturområde (en såt), og driver vildtet i såten frem mod et antal skytter, der er placeret omkring såten. Driverne har våben ligesom skytterne - og de skyder på de dyr der flygter bagud i såten.

På en klapjagt har klapperne ikke våben. Det har driverne på en drivjagt - og det er hovedforskellen på drivjagt og klapjagt. Klapjagt er typisk blevet brugt på godser og herregårde, hvor drivjagt mere er den almindelige jægers jagtform. I en drivjagt deltager 15 - 30 personer - eller flere. Her er en tegning af en klapjagt.

 
Klapjagt. Tegning: Eva Wulff
Skitse af en klapjagt. Drivjagten ligner, men her har klapperne også våben.
Tegning: Eva Wulff.
 

Driverne driver vildtet frem mod skytterne. Så længe afstanden er stor nok skyder jægerne på vildtet ind mod driverkæden - men når driverne nærmer sig skytterne, skyder skytterne først på vildtet, når det er løbet forbi skyttekæden, for ikke at skyde ind i driverkæden.

Drivjagt som leg
Al idræt har til formål at træne og optimere kroppens bevægelser og reflekser - gerne i samarbejde med andre. I drivjagtlegen kan den træning bruges direkte. Her optræder elementer af liv og død, af det at være jæger eller bytte, som vi har liggende i os fra urgammel tid - og elever der kaster sig ud i legen udfordrer sig selv og de andre både fysisk og psykisk. Holdelementet giver mulighed for at styrke taktisk og strategisk tænkning og sociale kompetencer.

Vi har desværre ikke fået lagt Fælles Mål ind her. Hvis du synes de mangler, er du velkommen til at sende de relevante mål til skoven-i-skolen@nst.dk. Så lægger vi dem ind.