Vorterod (Ranunculus ficária)

Hvordan ser vorterod ud
Højde
5 – 20 cm.
Blomst
8-9 kronblade der er skinnende gule på indersiden og grønlige på ydersiden. Kronbladene er spidset lidt. Bægerbladene er lysegrønne. Blomsterne åbner sig kun i solskin – og ligner små sole i skovbunden. Vorterod blomstrer i april og maj.
Tvekønnet – dvs. både han og hun i samme blomst. De hanlige støvdragerne sidder på tynde tråde. De hunlige støvfang og frugtanlæg er grønne og sidder tæt sammen midt på blomsten.

Bestøvning

Se de hjerteformede blade.
Foto: Malene Bendix.
Rødder og ammerødder

Mange vorterødder.
Foto: Søren Fodgaard
Vorterods liv
Vorterod er en flerårig urt. Den vokser i skoven – og da den er en plante skal den bruge lys til at lave sukkerstoffer via fotosyntesen. Men allerede i maj springer træerne ud – og lukker for lyset med deres blade. Derfor spirer vorterod meget tidligt om foråret. Den skyder en masse blade – og bladene laver fotosyntese alt det de kan. Sukkerstofferne bliver til flere blade og blomster – og en del af sukkerstofferne bliver gemt i ammerødder nede i jorden.
Når træerne springer ud visner vorterods blade lige så stille væk. Men nede i jorden ligger ammerødderne fulde af stivelse – og helt parate til at skyde nye blade så snart det bliver forår igen.
Vorterod vokser i skove og krat, men også på enge, i grøftekanter og græsplæner. Jorden skal helst være fugtig og næringsrig. Vorterod er almindelig i hele Danmark – undtagen i Vestjylland.

Slægtskab
- Familie: Ranunkel-familien
- Slægt: ranunkel-slægten
- Art: Vorterod