Odder (Lutra lutra)

Her kan du læse om odderen. Om hvordan den ser ud, hvad den spiser, hvordan den får unger og meget mere.

Klik på det du har lyst til at læse om:

Vidste du

  • at odderen lever i vandet.
  • at odderen har svømmehud imellem tæerne.
  • at odderen er et af de største rovpattedyr vi har i Danmark (ved du hvilke der er større?).
  • at odderen er et af de mest truede pattedyr vi har i Danmark. Der er kun 400 oddere tilbage.
  • at odderen er fredet.
  • at odderen også bliver kaldt for europæisk odder.
     

Fakta om odderen

Hvordan ser odderen ud
Odderen er et fantastisk og mærkeligt dyr. Den er pattedyr og rovdyr - og lever mest i vandet.
 
Odderen er så sjælden og sky, at det er meget svært at få den at se. Hovedet er fladt med bittesmå ører og sidder på en kraftig hals, der er lige så tyk som resten af kroppen. Tilsammen giver hoved, krop og hale odderen en strømlinet torpedo-form, som glider let gennem vandet - og giver odderen formidable svømmeevner.
 
Odderen svømmer ved at bugte kroppen og halen frem og tilbage. Fødderne bruger den til at svømme og styre med. Når odderen dykker, lukker den ører og næsebor.

Odderens pels er mørkebrun på ryggen og siderne - og lys på bryst og bug. Pelsen er også tilpasset livet i vandet. Den bløde underuld kan binde luftbobler til sig, så den både virker vandskyende og isolerer mod kulde, når odderen svømmer. Udenpå underulden ligger de lange dækhår, der bliver våde og glatte og skaber minimal modstand, når odderen glider gennem vandet. Odderen har lange knurhår. Dem bruger den til at føle sig frem med, når den jager.

Odderen er et af de største medlemmer af mårfamilien - og den er en ordentlig fætter. Du kan se mål og vægt for hanner og hunner i tabellen nedenfor.
 
Odder (Lutra lutra) Fakta
Kropslængde 
Han: 90 - 130 cm (hale er ca. 1/3 af dette)
Hun: 85 - 110 (hale er ca. 1/3 af dette)
Vægt 
Han: 6 - 12 kilo
Hun: 5 – 8 kilo
Antal unger i et kuld  2 – 3
Kønsmoden  2 år
Bestand i Danmark  Ca. 400
Jagt  Totalfredet siden 1967
 
Spor
Du skal være rigtig heldig, hvis du støder på odderspor - men hvem ved, langs et vandløb kunne det være.
Her er odderens spor - i nogenlunde naturlig størrelse. HF betyder højre forfod - og HB betyder højre bagfod. Tegning: Eva Wulff.
 

Familie
Odderen hører til mårfamilien, der består af små og mellemstore rovdyr med små afrundede ører. Alle mårdyr har duftkirtler under halen, som de bruger til afmærkning af deres territorium. De fleste mårer er gode svømmere.

I Danmark kan du støde på disse arter af mårfamiliien

  • Husmår
  • Skovmår (totalfredet)
  • Grævling (totalfredet)
  • Lækat (totalfredet)
  • Ilder (totalfredet - kan dog fanges hvis den generer)
  • Brud (totalfredet)
  • Odder (totalfredet)
  • Mink (hører ikke naturligt til i den danske natur, men er flygtet fra minkfarme)


Odderens liv

Odderen er et natdyr - og du kan træffe den i skumringen og ved solopgang, selv om den er hurtig og svær at se.

Føde
Fisk, fisk og flere fisk. Det er hvad der står på odderens menu - og hver dag spiser den 1 - 1 ½ kilo af de små blanke fyre. Den går ikke efter en bestemt art, men jager, fanger og spiser de fisk der nu er i et område. Den spiser f.eks. ål, karpefisk, hundestejler, laksefisk, aborrer, gedder, ferskvandskvabber - og andre fisk. Det er de små fisk den går efter - yngel på 10 - 15 cm.

Ud over fisk kan odderen også fange frøer, fugle, krebs og små hvirveløse dyr i vandet, som f.eks. vandkalve.

Odderen jager under vandet - og den bruger sine øjne og sine lange knurhår til at finde byttet.

Levested
Odderen lever i vandløb og næringsriger søer med mange fisk - og helst på steder, der ikke bliver forstyrret af mennesker. Den lever langs bredder med rørskove, krat eller gamle træer, hvor den kan skjule sig. 

Udbredelse i Danmark
Op til 1960érne havde vi oddere over det meste af Danmark, men bestanden gik så kraftigt tilbage, at odderen blev fredet i 1967. Omkring 1990 kun var 200 oddere tilbage i landet. Bestanden vokser nu heldigvis langsomt - og i dag (2006) har vi omkring 400 oddere i Danmark. De fleste lever i Midtjylland og Nordvestjylland, men man har i 90érne fundet spor af odder på Sjælland.

Årsagen til odderens tilbagegang skyldes først og fremmest at dens naturlige levesteder blev ødelagt. De fleste af vores vandløb blev fra 1900 og frem rettet ud eller lagt i rør - og mange af vores enge og moser blev drænet og lavet om til landbrugsjord. Det fjernede odderens naturlige levesteder - og odderen selv. Med de sidste års naturgenopretning, får vandløb nogle steder igen lov at slynge sig - og vi kan håbe på at det får betydning for vores bestand af oddere. Odderen er dog et sky dyr - og den kræver områder uden for meget friluftsliv og forstyrrelse af mennesker.

Når der er så få oddere, får det stor betydning hvordan de enkelte oddere dør. En af de værste odder-dræbere er trafikken. En del oddere bliver kørt over på veje tæt på vandløb. For at undgå det, laver man det man kalder fauna-passager - altså en slags tuneller under vejene, som dyrene kan gå i.
 
En anden dræber er åleruser. Hvis en odder svømmer ind i sådan en, kan den ikke finde ud igen - og så drukner den. De sidste år har man sat riste i åleruserne, så odderne ikke kan komme derind.
 
Udbredelse i verden
Odderen kan tilpasse sig mange forskellige klima-områder. Den europæiske odder findes fra Storbritanien til Japan. Den går helt op til polarcirklen i nord - og ned til det nordlige Afrika i syd. Men den går tilbage i Europa.

I verden findes der 9 forskellige arter af odder. En af dem er havodderen, der lever i Stillehavet.


Odderen får unger

Hanodderen og hunodderen lever hver for sig - og mødes kun når de parrer sig. Både hanner og hunner laver territorier, som de forsvarer. En hans territorium kan dække over flere hunners territorier. . Odderne har ikke en fast parringstid, som mange andre pattedyr. De kan parre sig hele året, når hunnen er villig til det - og derfor bliver ungerne også født på alle tider af året.

Hunnen bliver først kønsmoden, når den er 2 år.

Når en hun er blevet befrugtet, finder hun sig en hule et sikkert sted, som hun forer med blødt græs og kviste. Her føder hun efter 60 dage sine unger. Ofte er der 2 - 3 unger i et kuld. De er nøgne og blinde - og dier de første tid.
  • De første 2 - 3 måneder bliver ungerne i hulen. Så tager hun dem med ud - og lærer dem at svømme og fiske.
  • Når ungerne er 4 måneder, kan de selv fange fisk. Så holder de op med at drikke mælk hos moderen. 
  • Når ungerne er omkring 1 år, forlader de moderen.
     

Odderen og mennesket

Jagt
Odderen er et gammelt dyr i Danmark. Den har været her siden stenalderen – ja faktisk har man fundet odder-knogler i bopladser fra ældre stenalder.

Lige siden dengang og frem til odderen blev fredet i 1967 er dyret blevet jaget af mennesker for dens smukke skind - og faktisk var der også nogle der spiste odder.

Odderskind
I gamle dage rugte man odderskind til pelsværk, dvs. pelse, for i frakker, til vanter, huer osv.

Odderens lange dækhår har man lavet pensler af. Dækhårene blev også brugt til hatte og strømper.

Navne
Odderen er blevet kaldt for å-hund. Og for fiske-odder, flod-odder, strand-odder og hav-odder. Men hav-odderen er egentlig en selvstændig art, der lever i Stillehavet.