Husmår (Martes foina)

Her kan du læse om husmåren. Om hvordan den ser ud, hvad den spiser, hvordan den bor og får unger - og om jagt.
husmår

Klik på det du har lyst til at læse om

 

Vidste du

  • At husmåren er et natdyr.
  • At husmåren er skovmårens fætter – men at den ikke er nær så bange for mennesker som skovmåren.
  • At man må jage husmåren.
     

 

Fakta om husmåren

Udseende
Husmåren er et lille rovdyr, med små runde ører, grå-brun pels og en busket hale. På halsen har husmåren en bred, hvid halsplet, der deler sig i to ned mod forbenene. Husmårens snude er lyserød, dens øjne er sorte – og den ser rigtig sød ud.

I tabellen her kan du finde mål, vægt og andre tal for husmåren
 
Husmår (Martes foina) Fakta
Længde  Krop (45 cm) + hale (25 cm) = ca. 70 cm
Vægt
Hanner 1 ½ - 2 kilo
Hunner 1 – 1 ½ kilo
Skulderhøjde
(højde fra forpote til ryg)
12 cm
Kønsmoden som 1-årig
Antal unger i et kuld 2 til 4
Bestand i DK ?
Jagt Husmåren må jages fra 1. september til 31. januar. Hvert år nedlægger jægere omkring 4500 husmårer - og ud over det fanger man en del i fælder. I alt over 6000 husmårer.
 

Spor
Her kan du se husmårens spor i nogenlunde naturlig størrelse:
 
Spor af husmår.
Tegning: Eva Wulff.
 
Levested
Husmåren lever i små skove og hegn i det åbne land. Her bygger den sin rede i hule træer eller forladte reder fra egern, krager eller rovfugle. Den kan også finder sig til rette i en bunke kvas, i en stenbunke eller i en forladt rævegrav.

Husmåren laver et territorium, ved at afsætte duftspor med et sekret fra en kirtel lige under halen. Duftsporet bliver opsnappet af andre husmårer. Det viser dem, at her er optaget - og at finder et andet sted at bo og jage.

Husmåren er ikke så bange for mennesker. Den kan godt flytte ind på lofter i landsbyer og parcelhuse. Sådan en husmår kan være en ret irriterende ovenbo, da den roder rundt i isoleringen og larmer en del. Til gengæld vil den gerne selv have ro. Hvis man stiller en tændt radio op til den, vil den ofte finde et nyt og bedre sted.

Forekomst og udbredelse
Husmåren er almindelig over hele Danmark, undtagen på Bornholm og nogle øer. Udenfor Danmark findes den over det meste af Europa helt over til Mongoliet i Asien. Den findes ikke i Storbritannien – og Danmark er dens nordligste grænse.
 
Man ved ikke med sikkerhed, hvornår husmåren kom til Danmark – men den har ikke været her nær så længe som skovmåren.
 
Familie
Husmåren hører til mårfamilien, der består af små og mellemstore rovdyr med små afrundede ører. Alle mårdyr har duftkirtler under halen, som de bruger til afmærkning af deres territorium. De fleste mårer er gode svømmere.
 
I Danmark kan du støde på disse arter af mårfamilien:
  • Husmår
  • Skovmår (totalfredet)
  • Grævling (totalfredet)
  • Lækat (totalfredet)
  • Ilder (totalfredet - kan dog fanges hvis den generer)
  • Brud (totalfredet)
  • Odder (totalfredet)
  • Mink (hører ikke naturligt til i den danske natur, men er flygtet fra minkfarme)
     
    Husmåren og skovmåren
    Husmåren ligner sin fætter skovmåren meget. Det er dog to forskellige arter – og de kan ikke få unger med hinanden. Her er nogle kendetegn, som du kan bruge til at kende forskel:
     
    Kendetegn Husmår Skovmår
    Halsplet
    Hvid
    Deler sig i to mod forbenene
    Gullig
    Hel
    Snude Lys Sort
    Krop Mere tung og kluntet Lettere og mere højbenet
    Pels Brun med gråhvid underuld Brun med chokolade-brun underuld
    Kranie   Ganebenets bagkant er jævnt afrundet Ganebenets bagkant har en lille spids.
    Tænder   Den bageste kindtand, knudetanden, buer ind bagtil Den bageste kindtand, knudetanden, buer udad bagtil


     

    Husmårens liv

    Natdyr
    Hvis du vil se en husmår, skal du stå tidligt op – eller lade være med at gå i seng. Husmåren er nemlig et natdyr. Om dagen ligger den og sover i sin rede.

    Føde
    Husmåren er et rovdyr. Den klatrer rundt i træerne på jagt efter fugle, fugleunger og æg. Det går mest ud over de små fugle, men husmåren kan også finde på at gå efter større fugle, som høns, ænder eller duer. Det er en af grundene til, at husmåren må jages.

    En anden yndlingsret er små gnavere, som mus – især markmus – rotter og egern. Og så kan husmåren også godt fange en harekilling (der godt nok ikke hører til gnaverne, men til de støttetandede). Som levende musefælde er husmåren til stor gavn for mennesker.
     
    I høsttiden spiser husmåren også frugt og bær. Og hvis det kniber med mus og fugle kan det tage smådyr og insekter. Man regner med at husmåren også spiser lidt græs i ny og næ, ligesom hunde og katte gør det.
     
    Pattedyr_husmaar_NaturGrafik_0.jpg
    Husmår på græs.
    Foto: NaturGrafik.dk. 

    Husmåren får unger

    Når husmåren er 1 år, kan den få unger.
     
    Forlænget drægtighed
    Hannen og hunnen parrer sig i de lyse sommernætter – og hannens sædceller befrugter nogle af hunnens æg. Men når et lille æg i hunnens mave er befrugtet, så går det i dvale. Husmåren har nemlig det man kalder forlænget drægtighed. Det betyder, at når hannens sædcelle er smeltet sammen med hunnens æg, så deler det befrugtede æg sig et par gange – og så lægger det sig til hvile frit i livmoderen. Her ligger det i en form for dvale til vinteren kommer. Først i januar eller februar sætter det lillebitte foster sig fast i livmoderen – og begynder at udvikle sig. Og så går det stærkt. Hvert lille foster udvikler sig i løbet af 30 dage – og i marts eller april føder hunnen 2 – 4 unger, som hun må passe godt på den første tid.
     
    Dietid
    Husmårens unger er nøgne og blinde. De drikker mælk hos hunnen til det bliver sommer.
     
    Farvel mor
    Når ungerne er 5 – 6 måneder gamle, kan de klare sig selv – og så forlader de deres mor.
     
     

    Husmåren og mennesket

    Jagt
    Husmåren er et af de få mårdyr, som man må jage i Danmark. I yngletiden fra den 16. februar til den 15. juni er den dog fredet. Hovedjagtsæsonen er fra 1. september til 31. januar. Samtidig må husmåren reguleres lokalt, hvis den gør skade. 

    Husmåren kan være irriterende, hvis den dræber høns og fasaner, eller støjer og ødelægge isolering på lofter. I sådanne tilfælde fanger man dem ofte i fælder. Ofte gør husmåren dog også nytte, fordi den fanger mus og rotter.

    Husmåren kom først ret sent til Danmark. Til gengæld blev den i 1800-tallet så udbredt på Fyn og i Jylland, at den blev en plage, fordi den åd vilde fugle og menneskenes høns, ænder og duer. Der var så mange mårer, at man fik præmier for at aflevere alle de mårhaler man kunne. Og gamle folk fortalte, at mårens øjne skinnede så stærkt i natten, at hønsene blev bedåret, når de så på dem - og faldt ned fra deres pinde.  

    Mange navne
    Husmåren bliver også kaldt stenmår, fordi den kan holde til i stendynger og gammelt hullet murværk. Men den er også blevet kaldt for birkemår, hønsemår, tagmår og ”den gale tyv”.

    Blødt skind
    Mårens skind er blødt, blankt og varmt – og det er en af årsagerne til, at mennesker gennem mange år har jaget måren. Skindet bruger vi som for og skindbesætning på tøj og til vanter, muffer og huer. Og hårene til de fineste mårhårspensler og barberkoste.

    Dagmår
    Man regner med at pigenavnet Dagmar kommer af Dagmår – og beskriver en pige der er slank, blank, smuk og hurtig som en mår.