Klik på det du har lyst til at læse om:

• Vidste du
• Fakta om vaskebjørnen
• Vaskebjørnens liv
• Vaskebjørnen, mennesket og jagt

Vidste du at:

• Vaskebjørnen bruger sin hale til at oplagre fedt?

• Vaskebjørnen ikke er et dansk dyr? Vaskebjørnen kommer oprindeligt fra Nord- og Mellemamerika.  
• Vaskebjørnen er en invasiv art?
• Vaskebjørnen er en konkurrent til nogle af vores hjemmehørende rovdyr? Den konkurrerer med dem i forhold til føde og levesteder.
• Vaskebjørnen udgør en trussel for vores fugle?  Den plyndrer fuglerederne for æg.
• Vaskebjørne kan overføre sygdommen hundegalskab til ræve, hunde og mennesker?
• Vaskebjørne må skydes og fanges i fælder hele året rundt?

Fakta om vaskebjørnen

Udseende

Vaskebjørnen har tydelig sort ’ansigtsmaske’, med lys eller hvid pels omkring. Pelsen på kroppen er tæt. På oversiden er pelsen grå, brunlig, eller rødbrun. På maven er pelsen ofte gråhvid.  Vaskebjørnens hale er tyk og har 5-7 sorte striber. Vaskebjørnen bruger sin hale til at oplagre fedt. Derfor bliver halen tyndere i løbet af vinteren, og om sommeren er halen tynd.

Forveksling

Vaskebjørnen har en ’ansigtsmaske’ ligesom mårhunden og grævlingen. De tre dyr kan derfor let forveksles med hinanden. Særlig vaskebjørnen og mårhundens ’ansigtsmasker’ ligner hinanden. Men det er kun vaskebjørnen, der har en stribet hale! Derfor er halen et godt kendetegn for vaskebjørnen.

Spor

Vaskebjørnen har fem tæer på poterne. Der er ret stor forskel på for- og bagpoter. Forpoterne har lange tynde fingre og ligner en lille menneskehånd. Bagpoterne ligner næsten en lille menneskefod, med lidt længere tæer. Fingrene på poterne gør vaskebjørnen i stand til at klatre i træer. Vaskebjørnen er også fingernem og kan ved hjælp af sine fingre fx åbne hønsehuse, skraldespandslåg m.m.

Levested

Vaskebjørnen vil helst leve i et område med løvskov og gamle hule træer og i nærheden af vand. Men vaskebjørnen er god til at tilpasse sig til andre levesteder og findes derfor også i fx områder med landbrug eller i byerne.

Om dagen og når den sover vintersøvn, gemmer vaskebjørnen sig i hule træer, huller i jorden eller i bunker af kvas. I Nordamerika, hvor vaskebjørnen oprindeligt kommer fra, kan man også finde vaskebjørne i lader og på lofter.

Vaskebjørnen er nataktiv og hviler sig om dagen. Den kan både klatre og svømme. Meget af dens føde finder den i eller nær vand.

Udbredelse

Vaskebjørnen er indtil videre et sjældent dyr I Danmark. De vaskebjørne, som findes i den danske natur, menes at være dyr, der er undsluppet fra fangenskab eller dyr, der er indvandret fra Tyskland, hvor bestanden af vaskebjørne er voksende.

Vaskebjørnen er det, man kalder for en invasiv art. Dvs. en art der ikke naturligt hører hjemme i den danske natur, men er kommet hertil ved hjælp af mennesker. En invasiv art kan have en negativ effekt på fx bestande af fugle, eller den kan bære smitte med sig, som kan sprede sig til andre arter.

For at undgå at der danner sig en bestand af vaskebjørne i Danmark, er det vigtigt at reagere hvis man ser en vaskebjørn i naturen eller på billeder/video fra et vildtkamera.

Familie

Vaskebjørnen er en såkaldt halvbjørn. Halvbjørne er en familie inden for rovdyrordenen. Vaskebjørnen er i familie med andre halvbjørne, som fx næsebjørnen og snohalebjørnen.

Vaskebjørnens liv

Føde

Vaskebjørnen er altædende. Den finder både sin føde i det lave vand, på jorden og i træerne. Den æder bl.a. fisk, padder, krybdyr, krebs, muslinger, insekter, fugle, fugleæg, små pattedyr, samt planter, ådsler og husholdningsaffald. Vaskebjørnen er ikke kræsen!

Vaskebjørnen får unger

Han og hun lever hver for sig og ses kun sammen i parringstiden. Parringen finder sted om vinteren i månederne februar-marts. Vaskebjørnen får ét kuld unger om året.

Hunnen er drægtig i ca. 2 måneder og føder et kuld på 2-6 unger i april-maj. Ungerne fødes i en hule i et hult træ eller lignende. Hunnen passer selv ungerne, indtil de kan klare sig selv.

Når ungerne er 6-7 måneder gamle, er de store nok til at klare sig selv. Ungerne bliver ofte sammen med deres mor og danner små familiegrupper, der deles om et fælles bo, fx i et hult træ.

Vaskebjørnen, mennesket og jagt

Indført art

Vaskebjørnen stammer oprindeligt fra Nord- og Mellemamerika. I 1900-tallet indførte mennesker vaskebjørnen til Tyskland og satte dem ud i naturen. Andre vaskebjørne er undsluppet fra pelsfarme eller en anden form for fangenskab. Siden 1900-tallet har vaskebjørnen spredt sig til hele Tyskland, Holland, Belgien, Luxembourg, Nordfrankrig, det nordlige Schweiz, Østrig, Tjekkiet, samt Polen, Slovakiet og det vestlige Rusland.

I Danmark ses vaskebjørnen jævnligt. Man mener primært, at det er undslupne dyr fra fangenskab eller vaskebjørne, der har krydset den Dansk-tyske grænse. Indtil videre mener man ikke, at vaskebjørnen har etableret en fast bestand i Danmark.

Trussel

Vaskebjørnen er en invasiv art. Det betyder, at den ikke naturligt hører hjemme i den danske natur, men er kommet hertil ved hjælp af mennesker. En invasiv art kan have en negativ effekt på danske hjemmehørende arter. Vaskebjørnen er en konkurrent til vores hjemmehørende rovdyr som fx ilder, lækat og skovmår. Vaskebjørnen er også en trussel mod vores bestande af fugle, fordi den kan plyndre fuglenes reder for æg.

Vaskebjørnen er fingernem og kan fx sagtens åbne døren til et hønsehus eller åbne låget på en skraldespand. Derfor kan vaskebjørnen blive lidt af en plage for mennesker.

Vaskebjørnen kan være bærer af sygdommen ’hundegalskab’ (rabies) og kan overføre sygdommen til ræve, hunde og mennesker.

Jagt

I Danmark bliver der gjort en stor indsats for at begrænse antallet af invasive arter, bl.a. vaskebjørnen. Så længe vaskebjørnen ikke har etableret en bestand i Danmark, kan man bekæmpe vaskebjørnen gennem jagt og regulering.

Hvis først vaskebjørnen etablerer sig i Danmark, kan den være meget svær eller helt umulig at udrydde. Derfor samarbejder Miljøstyrelsen og Danmarks Jægerforbund om at bekæmpe antallet af vaskebjørne i den danske natur.

Vaskebjørnen må reguleres både nat og dag og hele året rundt. Det er lovligt at lave særlige foderpladser (baitpladser), at opsætte fælder og at jage vaskebjørnen med lys, eller elektronisk udstyr om natten.