Mårhund (Nyctereutes procynoides)

Vidste du at:

• Mårhunden ikke er et dansk dyr. Mårhunden kommer fra Asien, men blev i 1930´erne udsat i Rusland som jagtdyr til pelsjægere. Mårhunden er også blevet opdrættet på pelsfarme bl.a. i Danmark. I dag lever den vildt i den danske natur.
• At den vilde mårhund skaber problemer for de danske rovdyr, fordi den udkonkurrerer dem i forhold til føde og levesteder.
• At den vilde mårhund udgør en trussel for fugle, der har rede og ruger på jorden.
• Mårhunden er klassificeret som en invasiv art.
• Jægere må skyde og fange mårhunde i fælder hele året.

Fakta om mårhunden 

Udseende
Mårhunden er på størrelse med en ræv. Mårhundens pels er mørkebrun eller gråbrun blandet med sorte hår på ryggen og skuldrene. På brystet og undersiden af kroppen og på benene er mårhunden sort eller sortbrun. Pelsen er kraftig om vinteren, hvor især halen er stor og busket. Mårhunden har en sort ”ansigtsmaske” med brede striber hen over øjnene og ned ad kinderne.

Mårhunden har korte ben, der gør, at den kan virke lidt klodset, og den er ikke en speciel god løber.

Forveksling
Mårhunden kan forveksles med vaskebjørnen og grævlingen, der ligesom mårhunden også har ’ansigtsmasker’. Grævlingens ’ansigtsmaske’ er langt mere markant sort/ hvid end mårhundens, og den går på langs fra snuden mod ørerne. Mårhundens og vaskebjørnens ’ansigtsmasker’ går på tværs, hen over øjnene og ned over kæben. Mårhunden har ikke stribet hale ligesom vaskebjørnen.

Spor
Mårhundens fodspor ligner et fodspor fra en mindre hund eller fra en ræv, men mårhundens fodspor er mere rundt. Omkring mårhundens grav kan man finde små fordybninger, hvor mårhunden tisser og laver lort. 

Levested
Mårhunden kan leve i næsten al slags natur samt i bynær natur. Mårhunden foretrækker at leve ved fugtige områder, fx ved søer eller åer, og ved skov med tæt, lav bevoksning. Mårhunden ses også ofte i rørskov langs kysterne, hvor der findes mange ynglende fugle og dermed megen føde.

Mårhunden er et nataktivt rovdyr, der er mest aktivt om aftenen og frem til den tidlige morgen. Mårhunden kan finde på at sove vintersøvn i kortere perioder i løbet af vinteren. Mårhunden er meget aktiv i yngletiden, og når den har hvalpe.

Udbredelse
I Danmark lever mårhunden indtil videre i det meste af Jylland. Den er en god svømmer og kan let svømme til små øer og holme, hvor der normalt ikke lever rovdyr. Mårhundens evne til at sprede sig udgør en stor trussel for ynglende fugle på øer og holme. 

 
Familie
Mårhunden er et rovdyr, der er i familie med hunden, ulven og ræven. Hannen og hunnen danner par for livet og færdes ofte sammen. De går også ofte på jagt efter føde sammen.  

Mårhundens liv

Føde
Mårhunden er et altædende rovdyr, der ikke er kræsen. Den spiser alt fra krebs til fugle, fisk, insekter, padder, små pattedyr, bær og korn. Om vinteren æder mårhunden også ådsler og affald.

Mårhunden får unger
Mårhunden bliver kønsmoden som 1-årig og kan dermed begynde at få unger. Parringen finder sted i perioden fra februar til april. Mårhunden får ét kuld hvalpe om året. 

Mårhunden har en høj reproduktionsevne. Det betyder, at den er god til at formere sig på kort tid, og på den måde kan en mårhund blive til mange på bare få år. Nogle rovdyr er meget aggressive, når de hævder deres territorium. Det er mårhunden ikke - den hævder ikke sit territorium særlig aggressivt.

Drægtighed
Mårhunden er drægtig i ca. 60 dage. Den føder sine hvalpe i perioden fra april til juni. I Danmark føder hunnen i gennemsnit 11 hvalpe, der er nøgne og blinde, når de bliver født. Hannen fodrer hunnen den første tid efter fødslen og han hjælper med pasning og fodring af hvalpene.

Farvel til mor
Når mårhundens hvalpe er ca. 4 måneder gamle, kan de klare sig selv. Nogle gange bliver hvalpene hos deres forældre gennem den første vinter. Nogle hvalpe bliver i det område, hvor de er født, mens andre vandrer afsted for at finde et nyt sted at slå sig ned. Mårhunden kan vandre mange kilometer fra dens fødested. 

Mårhunden, mennesket og jagt

Indført i Danmark
Mårhunden stammer oprindeligt fra Østasien. I 1930´erne blev der udsat 9.000 mårhunde i Rusland for at berige pelsdyrfaunaen. Herfra har mårhunden spredt sig til bl.a. Tyskland, Finland, Sverige og Norge.

Mårhunden blev for første gang registreret i den danske natur i 1980. Siden da er antallet af mårhunde steget kraftigt. I Danmark lever mårhunden indtil videre i det meste af Jylland. Bestanden af mårhunde i Jylland er formentlig efterkommere af tamme dyr, der er undsluppet fra fangenskab samt dyr, der er indvandret til Jylland fra Tyskland.

I Danmark er mårhunden et invasivt dyr. Det betyder, at den ikke naturligt hører hjemme i den danske natur, men derimod er kommet hertil ved hjælp af mennesker, samtidig med at den har en negativ effekt på hjemmehørende arter.

Trussel
Mårhunden udgør en trussel mod beskyttede og truede dyr, fordi den er hurtig til både at sprede og formere sig. Mårhunden er en god svømmer, og den kan let komme til steder, hvor ynglende fugle plejer at have fred for rovdyr. 

Jagt
I Danmark bliver der gjort en stor indsats for at begrænse antallet af mårhunde. Man forsøger også at undgå, at mårhunden spreder sig til Fyn og Sjælland. 
Mårhunden må jages både nat og dag hele året rundt. Det er lovligt at etablere særlige foderpladser til mårhunde (baitpladser), at opsætte mårhunde-fælder og at jage mårhunden med lys eller termisk udstyr.