21. juni 2012

Sommernyt

Nyhedsbrev fra Udeskole.dk den 21. juni 2012.
NYHEDSBREV FRA UDESKOLE.DK PÅ ÅRETS LÆNGSTE DAG
 
Kære Læser
 
Hylden blomstrer og sommeren er over os. Her er udeskolenyt.
 
DEN MULTIMODALE LOGBOG
Fire studerende fra Den Frie Lærerskole har skrevet en artikel om undervisning i det fri og den multimodale logbog. Find artiklen her.
 
UDESKOLE OG NATURFAG
I Gentofte Kommune har Eksperimentarium lavet en aftale med alle skoler om, at de kan flytte en del af deres naturfagsundervisning over på museet. Læs mere her.
 
UDESKOLE PÅ HELE SKOLEN
Her er 3 beskrivelser af skoler, som arbejder med udeskole på hele skolen - og nye ideer og metoder at hente for de, som vil inddrage natur og kultur mere i undervisningen:
 
TAGENSBO UDE- OG MADSKOLE
Tagensbo skole i København NordVest vil fra næste skoleår arbejde med udeskole og mad fra 1. - 8. klasse. De introducerer en række nye ideer fx er 1. til 3. klasse naturklasser, 4. - 6. klasse er kulturklasser og 7. og 8. klasse er samfundsklasser. Læs mere her.
 
VALLEKILDE-HØRVE FRISKOLE
På Vallekilde-Hørve Friskole arbejder man med natur, friluftsliv og udeskole på alle klassetrin. Friskolen har 175 børn i 0. til 9. klasse, en SFO med ca. 71 børn og 25 ansatte. Læs mere om hvordan de arbejder ude. Læs mere her.
 
STRANDGÅRDSKOLEN I ISHØJ
På Strandgårdskolen har alle klasser og gruppeordninger gennemgået et udeskoleforløb i skoleåret 2011-2012. Der er ansat en Naturvejleder som sammen med 2 friluftsvejledere og en udøvende lærer/naturvejleder, skal hjælpe lærere med at forberede og udføre udeskoleforløbene. Læs mere her.
 
SEND OS VIDEN OM DIN UDESKOLE
Skoven i Skolen samler viden om, hvordan skoler landet over arbejder med udeskole på Udeskolekortet på hjemmesiden. Hvis I vil have en prik på kortet - eller hvis I vil opdatere den viden, som ligger om jeres udeskole - så send os gerne en tekst og måske nogle fotos, så lægger vi det ud på kortet.
 
 
TIL HÆNGEKØJEN
 
Sommeren står for døren. Her er lidt læsestof til de lange feriedage.
 
UTESKOLE - EN DEL AV SKOLENS UTVIDEDE LÆRINGSROM
En sammenfatning af kernen i Arne Jordets syn på udeskolepædagogisk tænkning og praksis. Læs mere her.
 
HVORDAN BEGRUNDES PÆDAGOGISK ARBEJDE I NATUREN
I artiklen fremhæves fire forskellige perspektiver på pædagogisk arbejde i naturen: Et æstetisk/ evolutionspsykologisk perspektiv, et naturvidenskabeligt perspektiv, et læreprocesperspektiv og et miljøperspektiv på pædagogisk arbejde i naturen. Læs mere her.
 
FRILUFTSLIV OG SPECIALPÆDAGOGIK
Hvad er det for kvaliteter, man kan finde i naturens rum, som kan anvendes i det specialpædagogiske arbejde?
Læs artiklen af Tine Soulié, idrætskonsulent, Handicapidrættens Videnscenter, her.
 
 
SPLINTERNY BOG OM PAPIR
 
Hvordan laver man hvidt papir ud af 15 meter høje træer med bark og grene? Hvordan fandt mennesker på at lave papir? Hvad har papir med fotosyntese at gøre? Hvordan trykker man på papir? Og hvordan kan man lave sit eget genbrugspapir?
 
Det er nogle af de spørgsmål den nye gratis skolebog "Historien om papir, træer og tryk" tager fat i - og som børnene gennem faglig læsning, undersøgelser og eksperimenter selv kan være med til at besvare i natur/teknik. Bogen bliver suppleret af en række natur/teknik-materialer om papir på Skoven i Skolens hjemmeside, som giver ideer til erfaringsbaseret undervisning ude og inde - og til hvordan børnene kan lære om papir med hænderne dybt begravet i det hvide, flade naturmateriale.
 
"Historien om papir, træer og tryk" er udgivet i et samarbejde mellem Skoven i Skolen og Grafisk Arbejdsgiverforening / Den Grafiske Branche. Bogen er gratis og kan bestilles på e-mail ga@ga.dk eller info@skoven-i-skolen.dk. Forsendelse koster 100 kr uanset antal.
 
Du kan finde "Historien om papir, træer og tryk" som pdf-fil og de supplerende materialer i lærervejledningen her:
 
 
SEND OS NYT
 
Har du nyt om udeskole, som du ønsker at få ud med nyhedsbrevet - så skriv det hele op - og send os det via info@udeskole.dk.
 
 
HYLDEKÆRESTER
 
I gamle dage hed de hyldekærester - måske er det fordi de smager så dejligt. Se her, hvordan du bager hyldekærester over Sankt Hans bålet:

 
God Sankt Hans!
 
Med venlig hilsen
UDESKOLE.DK
 
Malene Bendix
(koordinator)

Sidste nyt

Viser  ud af