Fasanleg. Snyd ræven - undgå at blive fanget

En sjov leg fangeleg, der samtidig giver forståelse for fasanens levevis. Fasanerne skal ud og spise, men undgå at blive fanget af ræven.
Fasanen løber rundt mange steder i det danske agerlandskab - også i nationalparken. Foto: Nationalpark Mols Bjerge.

Forberedelse

  • Det er klart en fordel at eleverne har prøvet at dissekere en fasan forud for legen. 
  • Husk materialer og udstyr - se listen under "grej". 
  • Læs om fasanen nederst i afsnittet "baggrundsviden". 

Opgaven

Meningen er gennem leg at

  • lære om byttedyr og rovdyr
  • opnå forståelse for kro og kråses funktion
  • få kendskab til hønsefugles levevilkår


Kort om forløbet
En sjov leg fangeleg, der samtidig giver forståelse for fasanens levevis. Fasanerne skal ud og spise, men undgå at blive fanget af ræven.

Forud for legen er det en fordel at har eleverne dissekeret fasaner og hørt om kro og kråse. Man kan have en udstoppet fasan og ræv med. Ud fra dem fortæller man om karakteristikas ved rovdyr og byttedyr. En hund vil også kunne fungere som rovdyr. Sammenlign med mennesket og vores karakteristika.

Sådan gør du

I en gruppe på 15-20 udvælges ca. tre ræve. Resten er fasaner, som skal ud og søge føde. Fasanerne får hver en pose som nu er deres "kro". Boldene spredes ud på et aftalt område imellem træerne. 

Fasanerne har ”helle”, når de rører et træ. Fasaner er jo i sikkerhed i træerne.

Fra træerne skynder fasanerne sig ud og fylde kroen, og så tilbage i sikkerhed. Når de bliver taget af ræven, skal de tømme posen og sprede boldene, de er med i legen igen, når de har rørt et træ. Når posen (kroen er fuld), så er de mætte og tilfredse fasaner, som sætter sig ud og bearbejder maden i sikkerhed ved et træ.

Det er en god idé ikke at have føde, så alle kan fylde poserne. Der kommer typisk en god snak om succeskriterier for at blive en mæt og tilfreds fasan.

Variationer af legen
Familier kan også lege legen, og have en fast rede, hvor der er ”helle”. Mor og far henter føde til kyllingerne, som ikke bevæger sig langt væk fra reden.

Legen kan udvides med, at de også skal samle sten til kråsen.

Baggrundsviden

Fasanen har to maver, den første mave, som maden kommer ned i hedder kroen og er en udposning på spiserøret. Egentlig er det mere en opbevaringspose, end en egentlig mave. Fasanen kan hurtigt fylde kroen op, og komme tilbage i sikkerhed. Fra kroen sendes maden videre ned i kråsen, som er den anden mave. Da fugle ikke har tænder til at tygge maden med, har den i stedet små sten i kråsen. Stenene knuser maden i maven, inden det sendes ud i tarmsystemet.

Se bilag "Fasan"