Kranie-værksted

Rens minkkranier af - og undersøg mink og mårdyrenes levevis.
Her er en knoglesamling. Forrest ses kraniet af en husmår. Til venstre et rottekranie. Til højre et kranie af en måge. Og så er der rævekæbe, svineskulderblad, kohorn og ossobukoben. Foto: Malene Bendix.

Kort beskrivelse

I forløbet her undersøger eleverne mårfamilien og især minkens levevis og fødevalg. De lærer at rense minkkranier af og undersøger det lille rovdyrs tænder og deres forskellige funktioner. Samtidig grundlægger de deres egen kraniesamling.
 
OBS
Efter vi har skrevet og udgivet forløbet her, er vi blevet gjort opmærksomme på, at det er ulovligt for institutioner som skoler, spejder osv. at arbejde med minkkranier. Det er fødevarestyrelsen der har forbudt dette pga nogle EU-regler. Læs deres hjemmeside. Af samme årsag kan det være svært at få fat på minkkranier. Vi er kede af at denne gode gamle natur-aktivitet ikke længere kan gennemføres. Reglerne gælder ikke for andre dyr - og det er derfor muligt at bruge samme metode til at rense andre kranier af med, selvom det selvfølgelig ikke er så let at få fat på kranierne i klassesæt. Derfor lader vi ide og metode ligge her.
 

Formål

Formålet med forløbet er, at eleverne får fingrene i døde dyr, og lærer hvordan man renser kranier, samtidig med at de introduceres til de små mårdyr og rovdyrs kranier, tænder og fødevalg.
 
 
En vildfaren mink
Indeni dette lille kønne hoved befinder der sig et undervisningsmateriale, der kan anskueliggøre mårdyrs og rovdyrs liv og fødevalg. Hoveder er der nok af på minkfarmene - så det er bare om at tage ved. Foto: NaturGrafik.dk.
 

Forberedelse

Skaf hoveder
Det første og sværeste er, at skaffe minkhovederne. Minkavlerne pelser mink i vintermånederne fra december og kadaverne med hovederne på, smides ud i containeren, hvor du ofte kan få lov til at forsyne dig. Det er ikke det mest spændende arbejde og du skal have gammelt tøj på. Den nemmeste og hurtigste måde er, at klippe hovedet af med en god havesaks og er du heldig, kan du måske overtale minkavleren til at gøre det under pelsningen, men sats ikke på det.

Du kan med fordel koge hovederne udendørs i en stor gryde. De skal koges i 1½ - 2 timer. Hvis du koger dem for meget skiller underkæberne af. Hvis du koger dem for lidt er kødet svært at få af.
 
Du kan med fordel klippe og koge nogle hundreder af gangen og pakke dem i poser af klassesæt-størrelse og fryse dem ned, så har du til flere klasser gennem skoleåret.
 
Hvis du ikke har renset minkkranier før, så rens et testkranie for dig selv, før du går i gang med klassen.
 
Forberedelse af klassen
I klassen kan du gennemgå de udstoppede medlemmer af mårfamilien, som skolen har i skabene. Fortæl især om minken som pelsdyr og invasiv art - og om minkens levesteder, føde og adfærd. Det kan du læse meget mere om mink i Leksikon.
 
Eleverne kan i grupper undersøge minken og de andre dyr fra mårfamilien i Skoven i Skolens Leksikon og andre opslagsværker + de udstoppede dyr. Hver gruppe kan få et mårdyr, som de bliver eksperter i. Grupperne skal især koncentrere sig om dyrenes fødevalg og fangstmetoder. Eleverne begynder at samle viden om deres mårdyr, som de skal bruge til et oplæg sidst i forløbet. 
 
I Danmark kan eleverne støde på disse arter af mårfamilien:
  • Husmår
  • Skovmår (totalfredet)
  • Grævling (totalfredet)
  • Lækat (totalfredet)
  • Ilder (totalfredet - kan dog fanges hvis den generer)
  • Brud (totalfredet)
  • Odder (totalfredet)
  • Mink (hører ikke naturligt til i den danske natur, men er flygtet fra minkfarme)
     

    Sådan gør du

    Rens minkkranierne udendørs ved et bord - eller i et lokale, hvor der gerne må blive beskidt.
     
    Rens kranier for kød
    Hver elev får en avis til underlag, en kniv og et kogt minkranie.
    • Eleverne skal begynde med at tage underkæben af deres kranier. De skal selv holde styr på, hvis der er hvis.
    • Med kniven fjerner eleverne forsigtigt så meget kød så muligt på kraniet og underkæben. Pas på øjenbuerne ikke knækker.
    • Når kødet er fjernet, stikker eleverne tændstikken ind i hullet til hjernen og rører rundt. Hjernen kan herefter skylles eller slås ud i spanden. Ammenam. Gentag dette indtil hjerneskallen er tom.
    Hinder og brusk
    • Og så er det tid at rense igen. Med den tynde pincet fjernes hjernehinderne inde i hjernekassen og næsebrusken samt ganeseglet.
    • Med tandbørsten skrubbes de sidste kødtrevler af.
    Undersøg minkens tænder
    Nu er det tid til en pause, hvor du kan sætte fokus på det "multitool" som minken har inde i munden.
     
    Lad først eleverne undersøge minkkraniernes tænder i grupper. De skal undersøge hvor mange forskellige typer af tænder minken har - og tegne og beskrive dem på papir - og så skal de komme med forslag til, hvad minken bruger de forskellige tænder til. I kan bruge blanke A4 ark, hvor eleverne selv tegner tandsættet.
     
    Diskuter sammen hvad eleverne er kommet frem til. Her er en facitliste: 
    • Fortænderne - eller pincet-tænderne forrest er til at plukke fjer af byttet med.
    • De fire lange dolkformede hjørnetænder til at dræbe med
    • De savtakkede forreste kindtænder til at bide kødlunser af med. Se sammen med eleverne hvordan de nøjagtigt passer ned i hinanden. 
    • De store rovdyrtænder inderst (forkindtænderne) er til at klippe knogler og sener over med
    • Bagkindtænderne inderst i kæben er små flade tænder til at knuse med.
    Hvad fortæller minkens tænder jer om minkens fødevalg? Husk sammen på klassens undersøgelser fra forberedelsen.
     
    I pose
    Det fuldstændig rensede kranie lægges i en plastpose og elevens navn skrives med sprittusch på posen.
     
    Blegning af kranier
    Du bleger de nypillede kranier udendørs i brintoverilte 35 % i et syltetøjsglas. Læg kranierne ned med pincetten og husk handsker, forklæde og beskyttelsesbriller, så du ikke får brintoverilten på huden, i øjnene eller på tøjet. Kranierne lægges tilbage i posen, der lukkes lufttæt. Denne aktivitet må eleverne ikke deltage i og den skal udføres med omtanke.
     
    Efter et par dage tages kranierne op med pincetten og lægges på et hvidt stykke karton i felterne med elevernes navne i - eller på paptallerkner.
     
    Når kranierne er helt tørre, kan eleverne få dem med hjem, men inden da skal de renses helt af og underkæber der er gået fra hinanden skal limes. Brug en god lim, gerne tokomponent, start med at samle kæberne og sæt dem ind i hængslet i kraniet. Placér kranierne med undersiden op - og når alle de løse er samlet, røres limen og en lille klat placeres mellem kæberne, der presses sammen og lægges til hærdning. Bruges der tokomponent må eleverne ikke deltage med limning.
     
    Undersøg kranier
    At have sit eget rovdyrkranie, som man kan hængsle og åbne og lukke mund på er en stor ting for de fleste børn. Undersøg kranierne grundigt sammen med eleverne og sæt ord og navne på øjenhuler, næsebor, kæber, tænder, gane, der hvor ryghvirvlerne går ind osv. Føl på jeres egne menneskekranier og prøv at finde de samme dele.
     
    Eleverne kan tegne deres minkkranier og skrive navnene på tegningen - det hjælper dem til at se og huske.
     
    Opsamling og oplæg
    Som opsamling på forløbet kan eleverne i grupper forberede et lille oplæg om gruppens mårdyr - og holde det for de andre med tegninger, udstoppede dyr, kranier osv. Klassen diskuterer ligheder og forskelle på de forskellige mårdyrs levevis og fødevalg under oplæggene. 
     
    Bearbejdning
    Hvis I vil bearbejde jagttemaet yderligere, findes der en lang række kopiark, som eleverne kan arbejde med. Se kerneforløbet "På jagt med Skoven i Skolen". 
     

    Baggrund

    Mink
    Minken er oprindeligt ikke et dansk dyr. Den blev indført fra Nordamerika af danske minkfarmere i 1930érne. Fra minkfarmene har undslupne mink spredt sig ud i den danske natur. Det er godt for dem - men dårligt for de andre mårdyr, som de konkurrerer med om føde og levesteder. Man siger at minken er en invasiv art, der skader den danske natur - og derfor må man jage minken hele året rundt. Der bliver hvert år fanget omkring 8000 mink i fælder.
     
    Du kan læse meget mere om minken i Leksikon.
     
    Mårfamilien
    Mårfamilien består i Danmark af Brud og Lækat (de mindste mårdyr); Ilder, Mink (lidt større mårdyr); Husmår og Skovmår (større endnu) - og til sidst den vandlevende Odder og den kæmpestore Grævling, der faktisk er Danmarks tungeste rovdyr.
     
    Fælles for de små mårdyr er en lang, slank krop og korte ben. Hannerne er større end hunnerne - hos de mindste arter kan hannerne veje dobbelt så meget som hunnerne.
    Følgende trinmål for natur-teknik efter 6. klasse berøres:
     
    Nære omverden
    • Eleverne beskriver sammenhænge mellem dyr og deres levesteder, fødekæder og økosystemer.
    • Eleverne sammenligner forskellige levesteder og forskellige planter og dyrs tilpasninger.
    • Eleverne diskuterer forskelle på det levende og det ikke-levende.
    Arbejdsmetoder og tankegange
    • Eleverne stiller spørgsmål med udgangspunkt i egne ideer og fremsætter hypoteser som grundlag for undersøgelse.
    • Eleverne planlægger og gennemfrer enkle undersøgelser og eksperimenter.
    • Eleverne opsamler og formidler undersøgelser og eksperimenter
    • Eleverne benytter fagsprog og anvender abstrakte begreber.
    • Eleverne formidler egne undersøgelser vha. tekst og tegning
    • Eleverne giver begrundede svar, ved at sammenstille egne erfaringer og informationer andre steder fra.
    • Eleverne opsamler, ordner og formidler data og informationer.