Didaktik - Geografi

Afsnit om geografi fra Arne N. Jordets undersøgelse af udeskolens didaktik fra 2003.
Udeskolebørn fra Grønhøjskolen undersøger en globus. Foto: Grønhøjskolen.

Geografi

Kapitlet her er venligst udlånt fra "Lutvann-undersøkelsen, Delrapport 2". Det er en del af et kapitel om de norske samfundsfag: historie, geografi og samfundskundskab, som vi her har valgt at dele i tre artikler - én for hvert fag. Artiklen her koncentrerer sig om geografi og tager udgangspunkt i det norske læreplanværk fra 1997 (L97). Indholdet kan med et minimum af abstraktion overføres på det danske geografifag - og her er masser af inspiration at hente.
 
Kapitlet er inddelt i syv underafsnit. Klik på det du har lyst til at læse.

L97 og samfundsfagene

I L97 er mål og indhold i Samfundsfag ordnet efter de tre fagdisipliner historie, geografi og samfundskundskab. Fagdiciplinerne har følgende hovedfokus:
  • Historie
    Historie handler om mennesker og samfund før os og arbejder med tidsdimensionen. Faget ser på mennesket og samfundet til forskellige tider, og hvilke drivkræfter som har påvirket samfundsudviklingen gennem tiderne.
  • Geografi
    Geografi handler om vore fysiske omgivelser lokalt, nationalt og globalt og arbejder med rum-dimensionen. Eleverne skal lære at orientere sig i omverdenen. Faget ser på lokalisering og udbredelse af naturlige og menneskeskabte fænomener og processer på jordoverfladen, på sammenhængen mellem menneske og natur og giver oversigt over livsbetingelser, levemåder og levevilkår på jorden.
  • Samfundskundskab
    Samfundskundskab handler om individ og samfund og arbejder med politik og socialisering. Faget viser hvordan samfundet behøver love og regler, organisering og styring for at kunne fungere. Faget arbejder også med mellemmenneskelige forhold som samarbejde og konflikter og drøfter de rettigheder, pligter, påvirkninger og udfordringer, som enkeltmennesket står overfor som borger i samfundet.

Lærerne har i beskrivelsen af samfundsfagets didaktik i udeskolen taget udgangspunkt i læreplanværkets målområder. De har så fokuseret på hvordan disse perspektiver bliver varetaget i udeskolen, isoleret set og som en del af forskellige tværfaglige oplæg. 
 

Geografi – at orientere sig i omverdenen

Om at erobre nærmiljøet
De ugentlige aktiviteter i udeskolen gør, at eleverne gradvist lærer nærmiljøet at kende. De starter i skoven i 1. klasse med den faste lejrplads som hovedarena. Lidt efter lidt tager de ture ud i bymiljøet. Her starter de med det nære. De går en runde og besøger hinandens hjem. Eleverne tegner så kort over nærmiljøet, hvor den enkeltes bolig er markeret og med fotografier som de også har taget.
 
Lidt efter lidt opsøger de andre naturmiljøer og bymiljøet i skolens omgivelser og i Oslo. De arbejder med lokale stednavne og finder baggrunden for forskellige navne, ved at interviewe ældre mennesker i nærmiljøet og ved at læse lokalhistorie. Butikker, museer, institutioner, arbejdspladser, gader og torve, teatre, arrangementer, udstillinger, historiske steder i omgivelserne – alt sammen bliver lidt efter lidt elementer i udeskolen. Gradvist udvides cirklen og eleverne lærer deres omgivelser bedre at kende. Undervejs skal de møde og tale med forskellige mennesker, som også inviteres med ud til lejrpladsen i skoven, der hele tiden er det kendte og faste holdepunkt, som eleverne stadig vender tilbage til gennem hele skoleforløbet. Eleverne møder ikke bare historien – tidsdimensionen – på denne måde. Udeskolen konkretiserer også den rummelige dimension – som er faget Geografis anliggende.
 
Sådan åbnes nye perspektiver for børnene. Hele tiden har lærerne et tværfagligt sigte med arbejdet, ofte knyttet til det tema de arbejder med. Eksemplerne på tværfaglige oplæg i nærmiljøet og i Oslo er mange:
  • Eleverne går i teateret eller i biografen og ser en forestilling, som handler om et litterært værk eller tema som de arbejder med i norsk eller historie.
  • Eleverne besøger en kunstudstilling, som aktualiserer et emne i kunst og håndværk, naturfag eller samfundsfag.
  • Eleverne køber grønsager på det lokale marked, i indvandrerbutikker, eller de tager turen til butikkerne i nærmiljøet som led i hjemkundskab eller samfundsfag osv.
  • Lærerne underviser i landskabselementerne ved at vise og fortælle om skov, ås, fjeld, dal, fjord osv.
De starter i det små – på skolen og i skolens nærmeste omgivelser. Gradvis udvides cirklen og de tager med tiden ture til Oslo centrum med T-bane og bus. På denne måde åbner den ydre verden sig for eleverne.
 

Kort og landskab

Kortet er et vigtigt hjælpemiddel i dette arbejde. Eleverne bruger færdige kort og de laver selv kort over nærmiljøet i forbindelse med aktiviteter omkring lejrpladsen og som led i efterarbejdet inde. De arbejder med kortlære og tolkning af kort i skoven rundt om skolen. Eleverne bruger kort og kompas og får lidt efter lidt øvelse i at bruge disse hjælpemidler, for at orientere sig ude i terrænet. Orienteringsaktiviteterne er en aktuel tilnærmelsesmåde med mange muligheder, som f.eks. linjeorientering og stjerneorientering. På denne måde lærer eleverne også verdenshjørnerne at kende, som igen har nær sammenhæng med flere af de naturfaglige emner, der knytter sig til solens bevægelse på himmelen, myretuer, træer og andre fænomener, som de kan observere i naturen.
 

Fra det nære til det fjerne

Fra det nære orienterer eleverne sig gradvist ud mod den store verden. Nyhedsopslag i medierne danner et naturligt udgangspunkt. Med elever fra i alt 36 nationer på skolen (70 % af eleverne er to-sprogede) er mulighederne for at gøre den store verden nærværende og konkret mange. Eleverne besøger hinanden hjemme, de gennemfører rejser til andre lande igennem sange og ved at tilberede mad fra forskellige lande og kulturer, de besøger templer og moskeer som led i faget kristendom, de besøger indvandrebutikker. De præsenterer resultatet af temaarbejder om FN eller andre lande ude på lejrpladsen osv. Gennem ture til Etnografisk museum i Oslo lærer eleverne om indianerne i Amazonas. De globale perspektiver bliver på denne måde konkrete og nærværende.
 
I forbindelse med sommer- og vinter-OL arrangerer skolen også idrætslege med mange øvelser. Eleverne laver flag fra forskellige lande. Fælles march ind på arenaen med åbningsceremoni og med efterfølgende præmieuddeling indgår i disse aktiviteter.
 

Sammenhæng og helhed

Aktiviteterne i udeskole er i høj grad præget af tværfaglighed. Samtidig orienterer eleverne sig i omverdenen gennem udeskole. Lutvannlærerne har klassen i mange fag. Dette giver lærerne muligheder for at planlægge en undervisning, som er præget af en helhedstænkning. De kan dermed tillade sig at have flere ideer i hovedet samtidig, når de planlægger og gennemfører undervisningen.
 
I udeskole møder elever og lærere en ydre konkret virkelighed. Udeskole åbner dermed to centrale dimensioner eller muligheder i undervisningen. For det første giver det muligheder for kontekstbaseret undervisning i den forstand, at eleverne møder de fænomener, de skal lære om, helt konkret i den ydre verden. De lærer om fænomener ved at møde dem i virkeligheden. For det andet handler udeskolen om at bruge forskellige steder i den ydre virkelighed som alternative klasseværelser.
 
I udeskole får læreprocessen en konkret, rummelig forankring. Aktiviteterne er foregået på bestemte steder ude i landskabet, som eleverne dermed har fået et forhold til. Når eleverne hører og læser om fænomener og forhold, som de selv har mødt eller vil møde ude i den virkelige verden, bliver det abstrakte og konkrete to sider af samme sag. Ude- og indeaktiviteter hænger dermed nøje sammen og er komponenter i en kontinuerlig og hel læreproces. Alt hører sammen og er dele af en helhed. Den abstrakte rumdimension i geografifaget er blevet konkretiseret i mødet med den fysiske og sociale virkelighed – i den lokale og hjemlige geografi. Udeskole bliver på denne måde en vigtig del af geografifagets didaktik.


Samfundsfagene, nærmiljøet og udeskole på lutvann

Det er et gennemgående princip i L97, at skolen i undervisningen skal hente eksempler og illustrationer til undervisningen fra elevernes nærmiljø, fordi hjemstedet er et vigtigt udgangspunkt for at udvikle indsigt i samfundet. Planen forudsætter en udstrakt brug af nærmiljøet for at eksemplificere, konkretisere og levendegøre kundskaben. L97 understreger endvidere kraftigt, at eleverne skal udforske, observere og undersøge forhold og fænomener i lokalsamfundet.

Dette studie viser, at denne ambition i L97 i høj grad bliver imødekommet i udeskolen på Lutvann skole, med samfundsfaget som et naturligt regifag. Som vi senere skal se, har også Natur- og miljøfaget en tilsvarende funktion. Materialet tyder videre på, at få lærere driver rendyrket fagundervisning i historie, geografi eller samfundskundskab i udeskolen. Undervisningen i samfundsfag er i høj grad knyttet til tværfaglige temaoplæg. De fagspecifikke perspektiver kommer tydeligere frem i den videre bearbejdning inde, når oplevelserne ses i sammenhæng med det boglige lærestof.

Materialet underbygger klassiske opfattelser af samfundsfag, som et vigtigt fag i skolen, som forstærkes yderligere af udeskole som didaktisk tilnærmelse i undervisningen i bl.a. geografi og historie bidrager til elevernes psykiske udvikling , ved at ”…de bliver i stand til at nå udover deres personlige erfaringer – i rum og tid – med hensyn til at forstå både naturgivne og socialhistoriske betingelser og relationer” (Dale 1996, s. 240).