Hvordan etablerer du udeskole ?

• Rammer og ressourcer
• Økonomi
• Mål
• Indhold
• Parter
• Udeskolens klasseværelser
• Udstyr
• Hjælpere
   

Rammer og ressourcer

• Samfundets love og regler
  Hvilke overordnede rammer arbejder I indenfor? F.eks. Folkeskoleloven, regler for adgang til naturen. Er der behov for at søge specielle tilladelser hos de, der ejer de områder I vil besøge, eller hos andre myndigheder?
   
• Skolen
  Hvordan er skolens regelsæt, tradition og pædagogiske ideer? Hvordan er skolens omgivelser og skolegården?
   
• Ledelsen
  Hvordan er ledelsens indstilling til og viden om udeskole? Kunne det være en fordel at få et kort oplæg fra en fagperson om udeskole, f.eks. på en pædagogisk dag? Udeskole.dk og Skoven i Skolen kan evt. hjælpe med at finde fagpersoner.
   
• Lærerkollegiet
  Findes der allerede erfaringer med at inddrage uderummet i undervisningen i lærerkollegiet? Er der mulighed for at inddrage lærere med specialviden om f.eks. natur/teknik, biologi, friluftsliv eller sløjd?
   
• Læseplaner
  Hvordan sikres det faglige indhold for de fag der inddrages i udeskolen? Hvordan inddrages folkeskolelov og læseplaner? Hvordan kan uderummet supplere og berige fagene i årsplanen? Se artiklen Kriterier for det gode udeskoleforløb.
   
• Tid
  Hvor mange timer vil I være ude? Hvilke fag skal give timer til udedagen? Kan der sættes ekstra lærer/pædagogtimer af? Vil I være ude hele året, eller kun i perioder?
   
• Lærerkræfter
  Hvor mange voksne kan tage med ud? Det er rart at der er to voksne med ude. Har klassen mulighed for at få en ekstra lærer eller pædagog med på udedagen? Kan to klasser arbejde sammen? Kan man koble timer med SFO? Har en forældre lyst til at tage med ud?
   
• Hvor mange klasser og klassetrin vil deltage i udeskolen?
  En – eller flere? Hvordan vil I organisere klasserne, hvis der er flere trin. Klassevis? I aldersblandede grupper?
   
• Lokaler og lejrplads
  Er der mulighed for at låne et fast grønt klasseværelse – en skoleskov eller en lejrplads – i nærheden af skolen? Hvordan kan I indrette jeres klasselokale, så det passer til udeskole (se mere i afsnittene Lejrplads og Hjælpere). Skal alle udeskoleklasser bruge det samme område, eller skal der være en "lilleudeskole" tæt på skolen og en "storeudeskole" længere væk?
   
• Skolens beliggenhed og transport
  Hvor langt er der ud til lejrpladsen – og hvordan kommer I derud? På gåben, cykler eller med offentlige transportmidler?
   
• Lokalområdets muligheder
  Hvilke muligheder åbner jeres lokalområde for spændende lokaliteter, nye undervisningsrum, mennesker og organisationer der kan inddrages i undervisningen, osv.? Det er en god ide at lave en umiddelbar kortlægning, der kan suppleres og udvides løbende, som ideerne opstår.
   
• Økonomi
  Hvilke bevillinger kan I regne med – og har I behov for ekstrabevillinger at starte udeskole? Hvor kan I søge? (Se afsnittet Økonomi).
   
• Udstyr
  Hvilket minimumsudstyr har I brug for, for at starte? Hvor meget har i på skolen i forvejen? Kan I få en del af udstyret brugt fra forældrer og fra byen? Hvad må indkøbes? Har lokale foreninger udstyr I kan låne? (Se afsnittet Udstyr).
   
• Hjælpere
  Hvem kan I søge hjælp hos i lokalområdet og på landsplan? (Se artiklen Hjælpere).
   

Økonomi

• Hvis ledelsen er positivt stemt overfor ideen, kan den bevillige ekstra lærer- eller pædagogtimer til udedagen.
• To klasselærere kan også slå sig sammen om at tage begge klasser med ud på én gang.
• Et samarbejde med pædagoger fra SFO kan også løse voksenproblemet.
• I klasser med børn med specialproblemer, kan den ekstra voksne et barn kan udløse giver hele klassen mulighed for at komme ud.
• Nogle lærere tager bare klassen med ud alene. Det er især muligt, hvis man har naturen lige udenfor døren.
   

Syvstjerneskolen i Værløse - udeskolebørn på vej ud.
Foto: Malene Bendix.

Mål

• Hvad ønsker vi at opnå?
• Hvilke mål sætter vi os ?
  • For eleverne?
  • For lærerne?
  • For skolen?
  • For forældrene?

Her er en række eksempler på mål, formuleret forskellige steder:

Indhold

Når man læser beskrivelserne af udeskole i Norge, Sverige og Danmark viser det sig, at man griber fat i ideen på ihvertfald to forskellige måder:

1) Fag i centrum
De fleste udeskolelærere tager udgangspunkt i skolens fag. Udeskole er udeskole. Klassen arbejder med fagene i praksis, og lærerne tilrettelægger bevidst undervisningen, så den svarer til læseplanerne for de fag der inddrages i udeskolen (f.eks. Lutvannskolen, Naturklassen på Rødkilde Skole, m.fl.).

2) Friluftsliv i centrum
En del lærere arbejder meget fokuseret med lejr- og friluftsliv – og altid med nødvendigheden som drivkraft. De inddrager skolens fag overalt hvor der er muligt – men med mindre direkte fokus på læseplaner i forbindelse med udedagene (f.eks. Tokke Skole i Norge, beskrevet i Peter B. Jørgensens rapport ”At stikke hovedet ind i naturen”, til dels også Bavneskolen i Nimtofte). 
 

Lejrplads i Hareskoven - udeskolebørn fra Syvstjerneskolen.
Foto: Malene Bendix.

Hvilke parter har del i udeskolen 

Skoleledelsen

Læreren

Lyst og erfaring
Den vigtigste forudsætning for at udeundervisningen lykkes er, at du som lærer er engageret i dine fag, og har lyst og interesse for at inddrage naturen og de nære omgivelser i formidlingen af disse. Det er ikke svært at inddrage uderummet i undervisningen, men det kræver at du tør udfordre og ændre dine vaner for planlægning og undervisning. 

Viden om natur og friluftsliv
En anden central forudsætning er, at du har lyst til at lære den natur I kommer til at arbejde i at kende – og til at lære at bruge friluftsliv som pædagogisk redskab. Du behøver ikke at kunne det hele på forhånd, men du skal være åben for at udvikle dine kompetencer på disse felter. Du skal være med til at åbne de naturområder I arbejder i for børnene, og give dem huskeknager i form af gode historier om udvalgte dyr, planter og fænomener.

Top 5
Men det er jo umuligt at lære hele naturen at kende på en gang. På Tokke Skole i Norge bruger lærerne noget de kalder ”Top 5” for at blive klogere på naturen i mindre bidder. Det går ganske simpelt ud på, at undersøge, udforske og lære sig fem af alting. Du kan f.eks. lave dig en Top 5 for små dyr i skovbunden – så vælger du måske myre, bænkebider, skolopender, regnorm og skovsnegl – og undersøger og lærer alt hvad du kan om de fem: Hvor kan du finde dem? Hvordan ser de ud? Hvordan er deres økologi og forplantning? Hvad spiser de og hvem spiser dem. Indgår de i sange, folkesagn osv. Gode historier gør det lettere for dig at lære og huske dyrene, og de giver dig samtidig mulighed for, at give børnene huskeknager at hænge dyret op på, når I støder på det i skovbunden.

Du kan også lave dig en Top 5 for træer – og for forårsblomster. En Top 5 for bålsange og eventyr er også god at have. Du kan finde stof til din Top 5 i leksikonet her på siden.

Top 5 giver dig mulighed for at skabe dig en vidensbase, som du senere kan udvide. Så står du ikke helt uforstående overfor det I støder på i naturen, hvis du ikke lige er fjeldræv. Støder I på noget du ikke kender til, så må du undersøge det sammen med eleverne. Senere kan du stoppe ved en af de fænomener du kender til, og folde det ud for eleverne.

Forældrerne

Vi har i materialet her forsøgt at samle en række artikler der indeholder gode argumenter for udeskole – bl.a. de 10 gode grunde i Slip dem ud – en vejledning om udeskoler og naturklasser.

Hvis forældrene er med på ideen, er der mulighed for at inddrage dem, så de også synes det er deres projekt:

• Varmt tøj, der passer til vejret
• Ekstra tøj i rygsækken
• Regntøj i rygsækken
• En stor madpakke
• En flaske vand
• Notesbog og blyant

• at etablere lejrpladsen
• at komme ud med kage en gang imellem
• at give brugte ting, til opbygning af udeskolens udstyrsbank, f.eks.: gammelt værktøj, tov, fiskestænger, syltetøjsglas, opslagsbøger, skøjter, brædder osv.
• at tage imod besøg på arbejdspladsen, eller vise eleverne gode fiskesteder o.l., hvis det har relevans for undervisningen
   

Børnene

Veronika: "Det er godt at være ude i stedet for inde”.

Frederik: "Det er godt at lege sammen, kun klassen. Vi laver alt muligt. Skovstratego var rigtig sjovt".

Viktor: "Det er sjovere at være ude end inde. Det var sjovt at lave skovskulpturer – en tigerged og en elgskolopender og…"

Silas: "Det er sjovt at lave snobrød".

Dreng: "Det var rigtig sjovt at lave matematik herude. Vi snittede en målestok og målte træernes højde".

Katrine: "Det er sjovere at lære i naturen end bare at sidde i klassen og kigge i en bog".

Elevernes udeskole
Udeskolen er først og fremmest børnenes projekt. Det skal gerne blive en vigtig dør til naturen og den nære omverden, som barnet selv åbner for at udforske og forstå. Det er derfor vigtigt at give børnene ansvar og ejerskab, ved at inddrage dem i arbejdet omkring naturklassen, f.eks etablering af lejrpladsen. Eleverne graver bålpladsen og finder og saver deres egne triller til siddepladser. De sørger for at der er brænde i en stak – også til næste gang. De diskuterer hvor en eventuel gapahuk skal stå, og bygger den selv. De står for at vise besøgende rundt på lejrpladsen, eller lave naturvejlederture for de andre klasser. Osv. (Se evt. UV-forløb Lav en skoleskov).

Rammer og rutiner
Erfaringerne viser, at faste rammer og rutiner i udeskolen giver eleverne overblik og ro, så de kan navigere i det langt større og mere uforudsigelige uderum. Den stadige tilbagevenden af udeskoledagen giver eleverne mulighed for at forberede sig mentalt på dagen – og fortsætte og udvikle deres egne lege og projekter på lejrpladsen. (Se mere i artiklen Klassen i uderummet).

Elevens eget udstyr
De fleste børn synes det er sjovt at samle ind og bruge redskaber – og det kan være givtigt, at hver elev laver sig en udeskolerygsæk med personligt udstyr til udforskning, der kan bruges i alle mulige sammenhænge. Eleverne kan bruge deres egen rygsæk, eller sy en skuldertaske i håndgerning. I tasken kan de fylde f.eks.:

• En lup
• En gammel bordkniv eller -ske til at grave med
• En dolk
• Et syltetøjsglas med huller i låget til dyr o.a.
• En rulle plastikposer til indsamling af f.eks. planter
• Små dåser og æsker til indsamling af små ting
• En kinabog med hårdt omslag til tegninger, noter og dagbog
• Blyanter og viskelæder
• En insektsuger de selv har lavet
• Evt. et skrive/tegneunderlag – lav det selv af en tynd krydsfinerplade lidt større end A4, med postelastikker omkring
• Evt. siddeunderlag – lav det selv ved at tape en sammenfoldet avis ind i 1 – 2 plastikposer

Ud over det skal eleverne have det, de skal bruge til sig selv i udeskolerygsækken:

• Madpakke og drikkedunk
• Ekstra tøj
• Regntøj

Rygsækken kan eleverne også bruge derhjemme, når de skal ud i naturen med deres forældre.

Elevernes samlinger
De fleste børn kan ikke lade være med at samle hænderne fulde, når de er i naturen – og det er oplagt at lave forskellige klassesamlinger af sten, knogler, planter, blade, sommerfugle, dyr, træsorter, gipsafstøbninger af dyrespor, dyrelort,  osv., som I kan udbygge i løbet af året og årene. Hvis enkeltelever viser specielle interesser, er det oplagt at lade dem stå for at ordne samlingerne – og hjælpe dem igang med at lave deres egne samlinger derhjemme. Eleverne kan også lave samlinger to og to.

Udeskolens klasseværelser

Udeskolen inddrager omverdenen omkring skolen som læringsmiljø i undervisningen. Derfor har udeskolen flere klasseværelser:

• Et indendørs på skolen
• En fast lejrplads et sted i nærheden af skolen
• Hele nærområdet – hvor relevante steder, andre naturområder, butikker, virksomheder, museer, kirker osv. kan inddrages i undervisningen som det passer.
• Evt. en skolehave – eller en grøn skolegård, hvis det findes.

Klasseværelset inde
Klasseværelset på skolen skal kunne bruges i sammenhæng med udedagene. Alt det eleverne samler skal de kunne undersøge, bearbejde og gemme herinde. Indret klassen, så der er plads til elevernes samlinger, tegninger, fotoserier, drager, kunst, spiringsforsøg, opslagsbøger, lupper osv.
 
Lejrpladsen
Det er en fordel at have et naturområde i nærheden af skolen, der kan fungere som grønt klasseværelse. Området skal helst være fast, så lærere og elever kan etablere sig der, og følge det over året og årene. Området må ikke være længere væk, end at klassen kan nå det med enkle transportmidler – gåben, cykler, bus eller tog. Hvis skolen har et naturområde, en have eller en grøn skolegård i umiddelbar nærhed, kan det også fint bruges. For byskoler er parker og offentlige haver måske også en mulighed.

• Det er en god ide at bruge lokale kontakter. Forældre og andre folk i området kan måske hjælpe, ved at stille et mindre naturområde eller et hjørne af en mark til rådighed for skolen.
• Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Skovforening inviterer via Skoven i Skolen skolerne til at etablere skoleskove i offentlige og private skove. På Danmark Rundt på www.skoven-i-skolen.dk kan du finde en lang række statsskovdistrikter, som du kan kontakte og høre nærmere om mulighederne for at få et lille skovområde stillet til rådighed. Se under Danmark Rundt/Skoleskove. Naturvejleder Eva Skytte hjælper i 2006 og 2007 skoler med at finde skoleskove i privat skov. Kontakt hende på e-post: es@skovforeningen.dk eller på tlf.: 3324 4266.
• Spørg din lokale naturvejleder, om han/hun kan hjælpe dig med at at finde et område i en privat eller offentlig skov.
• Rundt omkring København har Københavns Kommune og Skov- og Naturstyrelsen etableret ni Økobaser, som bruges af skoler fra Købehavn. I Ålborg har Kommunen etableret en række naturområder for alle skoler i kommunen. Her kalder man områderne for Udgårde. I Silkeborg og Esbjerg Kommuner har man lignende områder. Måske kan jeres kommune også stille arealer til rådighed.

Navn
Giv jeres område et navn. Der findes en masse navne for den slags området: Skoleskoven, Økobasen, Lejrpladsen, Udgården. Find selv et navn, der passer jer.

Indretning af lejrpladsen
Indret naturområdet sammen med eleverne, og byg eventuelle installationer op på primitiv maner, sammen med dem. Indret jer grundlæggende kun med det mest nødvendige. Aftal med skovejeren hvordan I må bruge skoven – og lær eleverne hvordan de skal færdes, så de tager vare på jeres område.

• en hyggelig bålplads – og ret til at sanke brænde
• trætriller eller andre siddepladser rundt om bålet
• et huggehjørne, hvor I bruger økse og sav – evt. med en god huggeblok
• Nogle strittende grene eller et "knagetræ" til at hænge rygsækkene på i fugtigt pløre-føre.

• at have en stak rafter og noget tov liggende. Så kan eleverne bygge lidt af hvert – og pille det fra hinanden igen.
• at bygge et vedskjul til brænde
• at overnatte på lejrpladsen på bestemte dage
• at hænge fuglekasser eller sætte et fuglebrædt op
• at have en lille vejrstation stående – I kan dog også bare have denne med.
• at hænge et tarzantov med en tværpind i enden op i et træ.
• at lave en midlertidig klatrebane med to paralelle tove mellem træerne.
• at have et materialedepot stående – f.eks. en kasse med hængelås på. Ofte kan udstyret dog bare tages med fra skolen (se Udstyr).
• at opsætte larvo, gapahuk eller bivuakker for kortere eller længere tid.
• at fælde enkelte træer til f.eks. bygning af larvo, gapahuk, bivuak, eller andet

I udeskolen får eleverne også mulighed for at møde mennesker i lokalområdet. Lokale folk med andre kundskaber, værdier og holdninger end dem de møder på skolen og hjemme. Folk, der ofte står med hænderne dybt begravet i det, der er deres virke, og som kan vise og øse af deres viden, og måske få eleverne til at gribe fat og få deres egne erfaringer.

• Eleverne besøger hinandens hjem
• Besøg på museer, f.eks. Bymuseum med udstilling om Norge i 1950érne, Teknisk museum, Museet for samtidskunst mm.
• Bygge drager og flyve med drager i projekt om vind
• Gå i butikker og købe ind til lejrtur
• Besøge en militærlejr og lære førstehjælp
• Opsøge fortidsminder i historie
• Skrive brev og gå på postkontor
• Bærplukning på gode bærsteder og syltning
• Besøge kirker, moskeer, buddhisttempeler, synagoger mm. og talt med præster og munke
• Kanotur, når man lærer om indianere
• Skitur med storyline om Amundsens rejse til Sydpolekspedition
• Samle skrald langs veje – og lære om miljø og holde rent
• Rejse til havet og fange havdyr
• Besøge plejehjem og lave interviews med de gamle om hvordan det var at være barn eller ung under 2. verdenskrig.
• Bygget pyramider ved en sø i temaarbejde om Ægypten
• Plantet træer i skov i nærheden
• Lavet gaver og delt dem ud til Frelsens Hærs julegryde
• Besøg på rensningsanlæg
• Set på sten og mineraler
• Fiske og tilberede fisk
• Besøgt politiet og talt om alkohol, narkotika og kriminalitet

Grundlæggende er det vel ikke så forskelligt fra de ideer man i Danmark ville gribe til, på en almindelig skole. Her er bare mange flere af dem – og de inddrages regelmæssigt i undervisningen og tænkes ind i anskueliggørelsen af læseplanen for hvert enkelt fag.

Arne Nikolajsen Jordet bruger i Lutvann-undersøkelsen, Delrapport 1 rejsen som metafor for den mangfoldighed af læringssituationer i en mangfoldighed af læringsmiljøer som eleverne møder i udeskolen:

”Vi aner konturerne af en lang rejse. Eleverne har disse 7 år gennemført en 9 måneder lang rejse i tid og rum, og de har bevæget sig på deres ben langt over 100 mil (= 800 kilometer). Det har ikke bare været en ydre rejse, men også en indre rejse – en form for dannelsesrejse fra Oslo til Trondheim og tilbage igen.” (Jordet 2002, s. 84).

Den grønne skolegård og skolehaven
Det er helt oplagt at inddrage uderummet lige omkring skolen i udeskolen – hvis skolegården ellers er til det. Lærere, elever og forældre kan også sammen bygge dele af skolegården om, så den også kan bruges i udeskolen. Her er enkle ideer:

• Lav en bålplads med siddepladser + evt. en huggeplads hvor man kan arbejde med sav og økse.
• Sæt fuglekasser op i træerne, på pæle og på husmure. Plant træer og buske der tiltrækker småfugle med deres frugter.
• Sæt et fuglebræt op – og lad en klasse være ansvarlig for fuglefodring.
• Lav højbede, som eleverne sår og høster planter i – f.eks. en for hver klasse.
• Sæt frugttræer og buske, som eleverne kan følge og spise af.
• Sæt en lille vejrstation op, med vindmåler, vejrhane, vandmåler, termometer – og indendørs et barometer – så man kan læse vejret på mange måder.
• Hæng tov og tovbaner, gynger o.a. legeredskaber op i træerne
• Lav enkle naturlegeredskaber af trækroner og pileflet
• Etabler en byggelegeplads, hvor eleverne selv kan bygge huse med lægter, genbrugsbrædder, spader, hamre og søm.
• Lav udendørs værksteder til f.eks. grøn sløjd, undersøgelse af indsamlet naturmateriale, syning af turtasker mm.

På flere og flere skoler vælger man at udskifte den gamle asfalterede skolegård med grønne skolegårde, med f.eks. bække, naturområder, bålpladser, huggepladser, udendørs værksteder osv.

Depot til udeskoleudstyr på Syvstjerneskolen.
Foto: Malene Bendix.
 

Udeskolens udstyr

Udstyr og værktøj er en naturlig del af udeskolen. Hvilket udstyr I skal bruge, vil ofte være afhængigt af de aktiviteter, I ønsker at arbejde med, den natur/kultur I vil arbejde i – og jeres arbejdsmåder. Her er en liste med ideer til udstyr. Vælg og vrag og læg selv mere til:

• Økser (Mindre økser som børn kan bruge)
• En stor kløveøkse (mest til voksne og til de store)
• Save (Bøjlesave og fuksvanser)
• Knive (eleverne kan også have deres egne dolke)
• Kiler
• Spader
• Tov og sejlgarn

• Bålgryder
• Skeer, pinde, piskeris I har snittet
• Stormkøkken (Trangia-sæt)
• Stegepande – evt. på langt skaft
• Vanddunk

• Net
• Bestemmelsesduge
• Nøgler
• Bakker
• Glas og æsker
• Plastikposer
• Pincetter
• Lupper
• Tovejsluppper
• Plantepresse
• Kikkert
• Fiskeudstyr (I kan selv lave en del af det)
• Udstyr til måling af vandkvalitet
• Termometre
• Vindmåler
• Regnmåler
• Udstyr til at se på sten og geologi
• Kompas og kort o.a. udstyr til orientering
• Førstehjælpskasse

• Kælke
• Bobslæder
• Plastikposer med puder i og andre glatte ting til at kælke på
• Evt. brugte skøjter eller ski

• Skriveunderlag (en plade med elastikker)
• Siddeunderlag (evt. en avis tapet ind i en sort affaldssæk)
• Elevernes eget udstyr [Link op til hvor det står]

• Digitalkamera
• Mobiltelefoner til at tage fotos med
• Båndoptager
• Filmkamera

• Trækvogn
• Specialrygsække, f.eks. en bålsæk, en vejrsæk, en vandundersøgelses-sæk osv.
• Cykelvogn eller cykeltasker hvis I cykler
• Kasser
• Stofposer kan I sy til at samle udstyret i

• Telte
• Presseninger

• Stereolupper
• Udstoppede dyr
• Plakater med dyr, planter, sten osv.
• Sættekasser til samlinger – f.eks. lavet af frugtkasser med afskårne mælkekartoner
• Opslagstavler til plancher
• Hylder til at gemme dagbøger, samlinger osv.
• Potter og krukker til spiringsforsøg
• Terrarier og akvarier
• Computere
• Milimeterpapir
• Tegnepapir
• mmm.

Hvor får I udstyret fra
Ofte vil skolen have en god del af det udstyr, I får brug for, i forvejen, spredt rundt omkring i de forskellige faglokaler – og her kan det være muligt at låne det. Hvis I skal arbejde mere permanent med udeskole, kan det være en god ide, at bygge udeskolens eget udstyr op lige så stille. Indkøb af udstyr må så lægges ind i skolens budgetter, men prøv at gøre det så enkelt og billigt som muligt. I kan også få udstyr brugt af forældre og andre institutioner – eller købe det billigt på en genbrugsplads. På Bavneskolen i Nimtofte, har udeskolen en masse brugt udstyr, der bl.a. er indkøbt på genbrugpladsen f.eks. støbejernsgryder, stegepander, spande, fiskestænger mm. Større udstyr kan I bl.a. låne i Grejbanker over hele landet.  

Udstyrslokale og udlån af udstyr
På Lutvannskolen har man opbygget et specielt rum med hylder og stativer til det udstyr der hører til udeskolen. Alle hylder er mærket med skilte, så elever og lærere kan se hvad der hører til hvor. Her er f.eks. en hylde til spande og bakker, en hylde til glas med låg, en række søm til tov, en væg med ophæng til save og økser, en hylde med bålgryder og trangia-sæt, en kasse med knive, en kæmpespand til fiskenet, en lang række fiskestænger, en hylde med cykelhjelme - opdelt efter størrelse, en stak med tørt brænde, telte i et hjørne - og fordi det er i Norge: lange hylder til skøjter – opdelt efter størrelse, og et helt lille rum til ski og skistaver.

Lærer Liv Sommer, har som en del af sin ansættelse på Lutvannskolen ansvar for at holde udstyret i orden. Liv Sommer fortæller, at de har lavet et udlånssystem i en mappe, så eleverne selv holder rede på udstyret. De elever, der henter udstyr, skriver selv, hvilket udstyr de har hentet – og sørger selv for at strege sig ud, når de lægger udstyret på plads igen, og noterer hvis noget er blevet væk eller gået i stykker. Det fungerer godt – og giver alle ejerskab og ansvarsfølelse overfor udeskolens udstyr.

Trækvogn eller rygsække til transport
Det kan være en fordel at have en let trækvogn, eller en cykelvogn til transport af det fælles udstyr. Eleverne kan skiftes til at have ansvar for at pakke og trække vognen, eller læreren kan pakke vognen før afgang.

I Norge, hvor terrænnet ofte er for kuperet til trækvogne, fordeler man udstyret i elevernes rygsække – og læreren har selv en stor rygsæk på, når de går til skovs.
 

Hjælpere

Naturvejledere
Der findes omkring 300 naturvejledere i Danmark. Det er mennesker der ligger inde med stor viden om naturen og friluftsliv i deres område. De er forberedte på at hjælpe lærere, der ønsker at etablere udeskole og naturklasser. I kan finde alle naturvejledere i Danmark på www.skovognatur.dk.

Kontakt din lokale naturvejleder. Tag en eftermiddag, hvor I snakker naturklasseprojektet igennem med ham eller hende, og får gode råd og ideer. Naturvejlederen kan hjælpe med forskellige ting:

A: Skoleskove, økobaser eller lejrpladser
Nogle naturvejledere kan hjælpe med at finde et naturområde, som I kan bruge som jeres faste lejrplads.

• I Statsskovdistrikterne har man gennem nogle år hjulpet skoler med at etablere skoleskove.
• I private skove  har naturvejleder Eva Skytte fra Dansk Skovforening i 2005 – 2007 mulighed for at hjælpe med at etablere skoleskove. E-mail: es@skovforeningen.dk
• På www.skoven-i-skolen.dk kan du finde en oversigt over skoleskove, en vejledning i hvordan man etablerer sådan en, samt et udkast til en aftale der kan laves mellem skole og skov.

B: Samarbejde
Hvis naturvejlederen har tid og lyst, er der måske mulighed for at etablere en form for samarbejde med ideudvikling og rådgivning før og under udeskoleforløbet. Læreren og naturvejlederen har forskellige kompetencer – og et samarbejde vil kunne give udeskolen en solid basis, såvel fagligt – som mht. viden om natur og friluftsliv.

C: Natur og gode historier 
Man kan ikke gå ud fra at I lærere har viden om natur og friluftsliv. Men vælger I at bruge naturen som pædagogisk rum, så må man kræve, at I interesserer jer for at lære mere om den. Det vil være at snyde eleverne, at lade dem opholde sig 1 dag om ugen året rundt i et rum, som de ikke lærer at kende. Naturvejlederen kan hjælpe jer med at lære den natur at kende, som I kommer til at arbejde i. I kan også gennemgå lejrpladsen og området omkring den sammen, udforske nogle af de muligheder og gode historier naturen her byder på, og få ideer til nogle af de aktiviteter der er mulighed for at lave i området.

D: Kurser
Der bliver jævnligt slået kurser op om udeskole. I kan også bestille et kursus i udeundervisning direkte hos en naturvejleder – f.eks. for det lærerteam der vil arbejde med formidling i uderummet, eller for hele skolen. I kan finde kurser og udbydere af kurser på www.skoven-i-skolen.dk og www.skovognatur.dk. Kontakt gerne Skoven i Skolen, hvis I er interesserede i kurser. 

Grejbanker
Over hele landet findes der grejbanker, der gratis eller for en billig penge, låner udstyr til friluftsliv og undersøgelser i naturen ud. 

• Skov- og Naturstyrelsen støtter ideen om udeskole med mandskab (skovfolk og naturvejledere) og arealer og gennem projektet Skoven i Skolen.
   
• Dansk Skovforening støtter også ideen gennem Skoven i Skolen, naturvejlederaktiviteter og ved at hjælpe med at lave skoleskove i private skove.
   
• Friluftsrådet støtter økonomisk indkøb af materialer – se mere om søgemuligheder på deres hjemmeside. Friluftsrådet støtter også ideen gennem naturvejlederordningen og Skoven i Skolen.
   
• Undervisningsministeriet støtter udeundervisning gennem bl.a. Skoven i Skolen. Undervisningsminister Bertel Haarder er positiv overfor ideen, og ønsker den udbredt i amter og kommuner, men gør indtil videre ikke mere for det.
   
• Skoven i Skolen støtter ideen om udeskole, ved at stille en lang række undervisningsforløb til udeundervisning i skoven, samt viden og aktiviteter til rådighed på www.skoven-i-skolen.dk og ved at udvikle www.udeskole.dk.
   
• Danmarks Naturfredningsforening stiller en lang række spændende aktivitetsbaserede materialer om natur til rådighed i form af skolemagasinerne Store og Lille Vilfred. www.dn.dk.  
   
• Dansk Ornitologisk Forening har en glimrende hjemmeside, hvor en mængde viden om fugle kan findes. www.dof.dk.
   
• Se flere anvendelige link i Link.

Kilder