Rødt lys stop
![Et helt enkelt orienteringsløb i naturen. Tegning: Eva Wulff. Træn løb i naturen. Tegning: Eva Wulff.](/sites/skoven-i-skolen.dk/files/styles/default/public/migrated/loeb_spring.gif.webp?itok=0KkUT0Zp)
Kort om Rødt lys stop
Rødt lys stop er en snigeleg, som går ud på at bevæge sig lydløst gennem skovbunden - og undgå visne grene og puslende blade. Se her hvordan I leger "Rødt lys stop".
Sådan gør du
Lav en bane, som går fra et træ til en streg i skovbunden 25 meter væk. Find ud af, hvem som skal være den. Vi kalder ham Mikkel. Legen er sådan:
-
Mikkel stiller sig ved et træ. Han står med ryggen til de andre. De står cirka 25 meter væk, bag en streg i skovbunden.
-
Mikkel lukker øjnene - han kan også have bind for øjnene.
-
Mikkel råber "Rødt lys!" - og så begynder de andre at snige sig lydløst hen mod hans ryg.
-
Så snart Mikkel hører en lyd, råber han "Stop!", vender sig om - og peger på den, som han tror lavede lyden. Hvis han har ret, er den som lavede lyden død - og skal gå tilbage til start.
- Den der først når at røre Mikkel, bliver den næste gang.
God fornøjelse!