Væv et billedtæppe
...af ting og sager fra skoven.
Lidt om billedtæpper
Her er en beskrivelse af, hvordan du kan væve et billedtæppe i naturen en sommerdag. Vi skal have lavet en tegning til denne aktivitet. Den kommer!
Sådan gør du
Sæt væven op
Find to gode kæppe. Du kan enten finde dem i skovbunden, eller save to friske. Hvis du saver dem, skal du have lov. De skal være 3 - 5 cm i diameter - og 1 - 2 meter lange. Du kan snitte flotte mønstre i barken.
- Bind den ene gren op mellem to træer og lav en væv, som du kan se det på tegningen.
- Stenene i bunden strækker trådene ud.
- Væv først nogle rækker af sejlgarn. Du kan trække trådene sammen med fingrene eller med en gaffel.
- Så kan du gå igang med at væve dit billede. Måske er motivet fugle. Du kan bruge forskellige farver af garn, men også kviste, græs, fjer, mos, lav, uld og andet blødt og bøjeligt naturmateriale.
- Slut af med nogle rækker af sejlgarn.
Når du skal hænge dit billedtæppe op, kan du fjerne stenene for neden.