Knogler og kranier

Find knogler og kranier - og lav en samling.
Her er en knoglesamling. Forrest ses kraniet af en husmår. Til venstre et rottekranie. Til højre et kranie af en måge. Og så er der rævekæbe, svineskulderblad, kohorn og ossobukoben. Foto: Malene Bendix.

Kort om knogler og kranier

Har du nogensinde fundet knoglerne fra et dødt dyr i naturen? De er faktisk ret flotte. Her kan du se, hvordan du laver en samling af knogler og kranier fra små og store dyr. Og hvordan du får skelettet ud af et dødt dyr du finder. 
 
  
Her er et kranium fra en grævling. Du kan kende det på den brede kam, der sidder lige ovenpå kraniet. Foto: Eva Skytte

Lidt om knogler og kranier

Der er knogler inden i alle de større dyr, du støder på. Pattedyr, fugle, padder, krybdyr, fisk. Hvis du undersøger knoglerne, kan du finde ud af hvilken dyregruppe – og måske hvilket dyr de stammer fra. 
 
Her er lidt af et lillebitte musekranium. Kan du se tænderne og øjnhulen? Foto: Eva Skytte

Sådan gør du

Det er ikke helt let at finde knogler og kranier i skoven – men du kan være heldig at støde på en rævekæbe eller en rådyrknogle midt i skovbunden. Der er dog flere steder du kan kigge:
 
Kig i uglegylp
Under høje, gamle træer kan du være heldig at finde uglegylp. Uglegylpen er en lille, tør, grå klump af hår og knogler, som uglen gylper op, fordi den ikke kan fordøje det. Hvis du forsigtigt piller en klump uglegylp i stykker, kan du tit finde bittesmå museknogler, -kranier og tænder indeni den.

De fleste rovfugle laver gylp, men uglegylp er de bedste at kigge i, hvis du er på knoglejagt. Uglen er nemlig ikke så god til at opløse de små knogler i maven, som andre rovfugle. 

uglegylp2_300p.jpg
Uglegylp. Indeni er en masse museknogler.
Foto: Malene Bendix.

Kig udenfor en rævegrav
Ræven er et rovdyr, der lever af mus, fugle og hvad den ellers kan fange af dyr. Udenfor rævegrave kan du være heldig at finde knogler fra rævens måltider.

Kig langs stranden
Hvis du går en tur langs stranden, kan du også være heldig at finde knogler fra fisk, havfugle i opskylszonen – der hvor havet har skyllet tang og skaller op.

Kig i skove bag stranden
Det er rigtig godt at gå på knoglejagt i skovene bag stranden. Døde dyr rådner meget langsomt i sandede skovbunde, så her er der mulighed for at gøre mange spændende fund.

Rens et skelet af med melorm
Hvis du har fundet et dødt dyr, som du gerne vil have skelettet af, er melorm rigtig gode. Du kan købe melorm hos en dyrehandler. Læg det døde dyr i en plastikspand eller en kagedåse sammen med melormene. Dåsen skal være så stor at der er god plads til dyret - og sådan at melormene ikke kan kravle ud. Hvis der er låg på spanden er det fint, men det er ikke nødvendigt. Hvis der er låg på, skal du lave huller i låget, så der kommer luft til ormene.

Spanden skal stå tørt, ikke i direkte sol og ikke for koldt. Det er svært at sige, hvor lang tid det tager før melormene har ædt dyret. Det kommer an på dyrets størrelse. Kig til dyret en gang imellem og følg med i nedbrydningen.

Husk at døde dyr er fulde af bakterier, så du skal vaske hænderne grundigt, når du har arbejdet med det.

knoglesamling_0.JPG
Knoglesamling i vindueskarm. Foto: Malene Bendix.

Lav en samling

Det er meget spændende at lave en samling af knogler og kranier – og at prøve at finde ud af, hvor knoglerne stammer fra.

  • De bittesmå knogler fra mus og fugle bliver let væk. Derfor er det en god ide at lime op på sort karton. Så er de lette at se.
  • Større knogler kan du have i en æske eller et syltetøjsglas med køkkenrulle eller vat. Skriv udenpå hvilket dyr knoglerne stammer fra.
  • Hvis du med tiden finder mange knogler fra forskellige dyr, kan du lave en sættekasse med mange rum i, til din samling. Du kan bruge en frugtkasse og fylde den med mælkekartoner, som du har vasket og klippet midt over.

Alle kan bruge ideen her – børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, kan du bruge ideen i skolen, men du må selv tænke den ind i dit fag.