Rådyr (Capreolus capreolus)

Her kan du læse om rådyret - hvordan det ser ud, hvad det spiser, om dets lam, om jagt - og meget mere.
Rådyr kan man støde på under jagt i danmark.

 Klik på det, du har lyst til at læse om:

Vidste du

  • at rådyret er den mindste hjort vi har i Danmark.
  • at der er rigtig mange rådyr i Danmark, så mange, at jægerne hvert år kan skyde 110.000 rådyr, uden at det skader bestanden.
  • at rådyret kan sige en gøende lyd, når det flygter. Det har du måske hørt, når du er ude i skoven.
     

Fakta om rådyret

Du har gode muligheder for at se et rådyr. Det er nemlig den mest almindelige hjort, vi har i Danmark.
 
Rådyret ser mægtig sødt ud. Det har en lang buet hals med et lille hoved på. Ørerne er store, snudespidsen sort - og øjnene er kulsorte. Om sommeren er pelsen rødbrun - om vinteren er den grålig. På fotografiet ovenfor kan du se et rådyr om efteråret.
 
Bukken (hannen) får en lille opsats. Det kan du læse mere om i afsnittet "Rådyret får lam".

Rådyret er vores mindste hjort. Det er ikke meget større end en stor hund. Her er en tabel der viser mål og vægt i gennemsnit for rådyr. Skulderhøjden finder man ved at måle, hvor langt der er fra forbenets fod til forbenets skulder.
 

Rådyr (Capreolus capreolus) Fakta
Skulderhøjde
(cm)
Buk (han): 65 - 75 cm
Rå (hun): Lidt mindre
Vægt (kilo)
Råbuk (han): 15 - 30 kg
Rå (hun):  Lidt mindre. I gennemsnit vejer råen 1 kilo mindre end råbukken.
Antal rålam i et kuld Oftest 2 lam - men der kan også være 1, 3 eller 4.
Kønsmoden rå 1 år
Bestand i Danmark Meget stor
Jagttid (2007)
Råbuk: 16. maj - 15. juli og 1. oktober - 15. januar
Rå og rålam: 1. oktober - 15. januar
Jagtudbytte pr. år  Omkring 110.000 rådyr (2006)

Spejlet
Rådyret er et vaskeægte byttedyr. Når det bliver skræmt, stikker det af. Hvis du på en skovtur støder på et rådyr, vil du derfor hurtigt se bagenden af det hoppe op og ned, når rådyret flygter fra dig. Så får du mulighed for at se det man kalder spejlet, som er halen og hele området omkring halen.
 
Rådyrets spejl er helt hvidt. Når dyret bliver skræmt, spreder det de lange hvide hår på spejlet, så det bliver dobbelt så stort. Det virker som et advarselssignal til andre rådyr om, at der er fare på færde - og gør det let for de små rålam at følge efter deres mor, når hun flygter. 
 
Spejlet er et godt kendetegn. De fire forskellige hjorte-arter har hver sit mønster. Det kan du se på tegningen nedenfor, som du også kan printe ud som kopiark (Word dokumet).
 Tegning: Eva Wulff
Her er de fire hjorte-arter du kan støde på i Danmark - og deres kendetegn. Tegning: Eva Wulff.
 

Spor og sportegn
Når du går i skoven, vil du tit støde på spor af rådyr. Her kan du se hvilke spor du skal være opmærksom på.

Aftryk af klove
Du kan finde rådyrets små, fine klovspor på jorden eller i sne. Hvis jorden er hård vil du ofte kun se aftryk af de to klove. Hvis jorden er blød vil rådyret synke i, så klovene vil sprede sig og så biklovene, der sidder bagpå benet også vil sætte aftryk.

Tegning: Eva Wulff
Spor af rådyr i nogenlunde naturlig størrelse - uden bi-klove.
Tegning: Eva Wulff.
 

Lort
Rådyrets lort er små aflange piller der spidser til i begge ender. De er cirka 1 ½ cm lange og ½ cm tykke og ligger i en lille bunke. Du kan se dem ovenfor.
 

Hjortesportegn Tegning: Eva Wulff 
Her er forskellige sportegn efter hjorte. Du kan også printe tegningen ud som kopiarkTegning: Eva Wulff.

Bid, gnav og skræl
Om vinteren spiser rådyr bl.a. bark og kviste fra træer. Hvis du ser en kvist der er bidt over, kan du altid se, om det er en hjort der har gjort det. Hjortene mangler nemlig tænderne i overmunden -ligesom de fleste andre drøvtyggere - så det bid de efterlader vil være flosset. Harens bid er derimod skarpt som en saks - og de grene haren har spist af er skarpt skåret af.
 
Rådyret og de andre hjorte gnaver også direkte af træernes bark - og nogle får godt fat i barken med tænderne og river - eller skræller - lange strimler af træerne. Det er et stort problem for de træer det går ud over, for det er jo i barken at træet transporterer sukkerstoffer fra bladene til resten af planten.
 
Sæde og skrab
I skoven vil du tit kunne finde steder, hvor rådyret har skrabet i skovbunden med forbenene efter spirer og rødder. Du kan se, at bladene er skrabet væk.

Af og til kan du også være heldig at finde rådyrets sæde - der hvor den hviler sig og tygger drøv. Det er en lille fordybning i skovbundens blade. Læg dig ned og undersøg sædet nøje efter - måske kan du finde hår fra det rådyr der har ligget i sædet.

Fejning
Råbukkene - altså handyrene - får en ny opsats hvert år. Mens opsatsen vokser ud er det omgivet af en lodden hud, som man kalder basten. Når opsatsen er færdigt, skal basten fjernes og det gør rådyret ved at skrabe - eller feje - opsatsen op ad træer og buske. Det går tit hårdt ud over væksterne, der efterlades med knækkede grene og afskrabet bark.

Veksel
Hvis du går inde mellem træerne vil du ofte støde på næsten usynlige stier eller spor. Det kan være hjortenes veksler, der løber fra de marker og åbne områder hvor de søger føde, til deres hvile og skjulesteder i den tætte underskov. Prøv at følge en veksel - måske leder den dig til flere spor - eller til rådyr.
 
Foto: NaturGrafik.dk
En nysgerrig rå. Foto: NaturGrafik.dk.


Rådyrets liv

Levested
Rådyr lever i skove og skovbryn - gerne på steder, hvor der er tæt krat de kan gemme sig i. Der skal også være marker i nærheden, hvor rådyret kan søge føde. Rådyrene laver stier - eller veksler som man kalder dem - mellem de marker, hvor de søger føde, og de krat, hvor de hviler og sover. Både om sommeren og om vinteren kan du se rådyr gå og spise på markerne.

Om sommeren deler råbukkene (hannerne) landskabet op i territorier med usynlige grænser af duftspor. I områder, hvor der er masser af føde, er territorierne små. I områder med mindre føde er territorierne større.

Rådyret er aktivt og vågent både om dagen og om natten - og du kan især støde på det ved solopgang og solnedgang. Når mørket falder på, søger det også føde eller lægger sig ned for at tygge drøv.

Forekomst og udbredelse
Rådyret er vidt udbredt over hele Danmark. Det er faktisk et af de pattedyr der er flest af herhjemme. Kun på enkelte småøer findes det ikke.
 
I udlandet kan du støde på rådyret fra det nordligste Skandinavien til Middelhavet mod syd - og fra Atlanterhavet i vest til Kaukasus i øst.
 
Føde
Hvad spiser et rådyr? Rådyret er planteæder som alle andre hjorte. Om sommeren lever det først og fremmest af græs og urter, men det kan også godt lide blade, knopper, bark og træfrø som bog, agern og kastanje - og så spiser det lav og svampe. På markerne æder rådyret korn og roer.

Om vinteren er det meget sværere at finde føde. Da gnaver rådyrene bark og skud af unge træer og buske - til skovejerens store ærgelse. Derfor vil du tit støde på indhegninger omkring nyplantede træer i skoven. Om vinteren skraber rådyret også i skovbunden efter jordstængel af anemoner.

Fordøjelse
Rådyret er en drøvtygger - ligesom køerne og de andre hjortearter - og det er en rigtig smart måde at fordøje på. Dyr der tygger drøv, kan leve af græs og andre planter. De behøver ikke protein fra dyr, som vi og alle andre rovdyr er dybt afhængige af, for at kunne fungere. Men hvorfor ikke? Og hvorfor kan mennesker ikke leve af græs? Forklaringen skal søges i drøvtyggernes mave.

En rådyr-mave er delt op i tre afsnit:
1) Formaven, der består af vommen og netmaven
2) Mellemmaven, der består af bladmaven
3) Bagmaven, der består af løben.

1) Når rådyret tager sig en mundfuld græs, tygger den og sluger den, så ryger græsset først ned i vommen. Her lever en masse bakterier og mikro-organismer, der kan nedbryde det stof, som græs og mange andre planter er bygget op af: cellulose. Rådyr og alle andre drøvtyggere har altså en lille hær af mikro-organismer nede i maven, som forgærer græsset og på den måde hjælper med at nedbryde de dele af græsset, som vores maver ikke kan få ødelagt. Samtidig lever rådyret også af mikro-organismerne - og de giver rådyret det dyriske protein, som de skal bruge for at leve. Meget, meget smart.

Når græsset har været i vommen en tid, så gylper rådyret det op igen, tygger det godt igennem og blander det med en masse spyt, så det er endnu lettere for bakterier og mikro-organismer at komme til. Så synker det den halvfordøjede græs ned i vommen igen.

Fra vommen ledes føden over i netmaven.
 
2) Fra netmaven løber føden ned i bladmaven - hvor der optages vand.
3) Fra bladmaven løber føden ned i løben. Her bliver føden blandet med fordøjelsesvæsker og nedbrudt helt. 

Fra løben løber føden over i tarmene - og i tyktarmen optager rådyret de næringsstoffer der var i græsset OG i de bakterier som løb videre fra vommen, dvs. både kulhydrater, proteiner og fedt.
 
Rådyret er altså en drøvtygger ligesom de andre hjorte-arter. Ud over hjortene tygger dværghjorte, kameler, giraffer, gaffelbukke og skedehornede også drøv. De er alle planteædende, parrettåede hovdyr.
 
Her er en råbuk ved at tabe sin vinterpels. Foto: NaturGrafik.dk.


Rådyret får lam

Parring
Om foråret, i april og maj, når råbukken har fejet sin opsats, begynder den at oprette sit territorium. Den jager alle andre hanner væk fra området og afmærker grænserne med duftstoffer fra en kirtel i panden - og med skrabemærker i skovbunden.

Midt på sommeren - i juli og august - kommer råerne (hunnerne) i brunst. Det betyder at de er parate til at parre sig og blive befrugtet.

Råbukken parrer sig med de råer (hunner), der kommer ind på hans territorium. Han kan kun parre sig med de råer der er i brunst, altså de råer der er villige til at parre sig og klar til at blive befrugtet. Det er de i juli og august - og hver rå er kun i brunst i ét døgn. Så er det bare om at være på pletten, hvis man gerne vil have mange lam! Hvis råen ikke bliver befrugtet, kommer hun i brunst igen 20 dage senere. 

Jo stærkere en buk er, desto større er hans territorium - og desto flere råer kan han parre sig med. Det giver mange rålam med den stærke buks gener. På den måde bliver de stærke gener sendt videre ud i fremtiden.

Forlænget drægtighed
Når en rå (hun) er blevet befrugtet, skal fosteret egentlig kun bruge 5 måneder til at udvikle sig i. Men rådyr har, som de eneste hjorte i Danmark, noget man kalder forlænget drægtighed. Det lille æg, der er blevet befrugtet i råens mave, deler sig et par gange, men så lægger det sig til hvile. Først 5 - 6 måneder senere sætter det sig fast i livmoderen og begynder at udvikle sig til et foster.

Lam
I maj eller juni måned får råerne deres lam - og de er søde! De fleste råer får to eller tre lam. Helt unge råer får oftest et.

Rålammet kalder på sin mor med en lille lyd. Du kan efterligne rålammets kalden med en krybskyttefløjte. Se hvordan du laver en krybskyttefløjte.

Lammet går med råen til næste forår. Før hun skal føde næste jager hun lammene bort ved at stnage og sparke efter dem. De unge rådyr leder efter nye steder at slå sig ned.

Opsatsens udvikling
Det er kun råbukken - altså hannerne - der får en opsats. Når bukkelammet er ½ år gammelt får det de første små spidser. De er 2 - 3 cm lange og kaldes “lammeopsatser”. De små nye lammeopsatser falder hurtigt af - i januar eller februar - og i stedet for dem vokser den første rigtige opsats ud. Det er færdigt i maj eller juni, når den unge buk er 1 år gammelt. Den første rigtige opsats er tit helt spids og uden grene - men nogle bukke kan have 2 eller 3 forgreninger på hver stang.
 

 

Rådyret, mennesket og jagt

Jagt på rådyr
Rådyr må jages i Danmark. Hvert år skyder jægere cirka 110.000 rådyr.

For at passe på dyrene har man indført noget man kalder jagttid. Jagttiden ligger udenfor de tidspunkter, hvor rådyrene parrer sig og får lam, så de ikke forstyrrer dyrenes formering. Du kan se jagttiderne for rådyr i tabellen nedenfor. De kan ændres - så du kan finde de nyeste jagttider på Miljøstyrelsens hjemmeside.
 

Jagttider for rådyr (2006) Forår / Sommer Efterår / Vinter
Råbuk (hanner) 16. maj - 15. juli 1. oktober - 15. januar
Rå (hunner) og lam   1. oktober - 15. januar

Hvorfor skyder man rådyr?
Du synes måske det er mærkeligt, at man må jage og skyde så søde dyr om rådyret. Hvorfor kan de ikke bare få lov at leve alle sammen? Hvis du spurgte en jæger, ville han nok svare nogenlunde sådan her:
 
I Danmark har vi ikke nogle store rovdyr. Til gengæld har vi en kæmpestor bestand af rådyr. Hvis jægerne ikke fik lov at lege rovdyr og skyde nogle af rådyrene, ville bestanden hurtigt blive så stor, at dyrene ville sulte af mangel på føde - eller dø af sygdomme. Jægerne synes det er spændende at gå på jagt - og de holder samtidig meget af deres byttedyr og skyder kun så mange at bestanden holder sig sund og rask.

Kødet fra de rådyr der bliver skudt, bliver solgt og spist - og man må sige at det er glad mad. Rådyrene har levet et frit liv sammenlignet med de fleste af de grise og kyllinger vi finder i køledisken.

Rådyr i stenalderen
Rådyret har levet i Danmark lige så længe som mennesket. Man regner med at der var rådyr og kronhjorte allerede i den sidste mellemistid og at de var vigtige jagtdyr for menneskene i jægerstenalderen (11.000 - 3900 før Kristi fødsel). Det viser de mange fund af skelet-rester i bopladser og moser fra dengang.

I stenalderen brugte man især kronhjortens kraftige knogler og gevir til redskaber, f.eks. økser, dolke, fiskekroge mm. Kvinderne brugte kronhjortens tænder til smykker.

Hjorteguden
Måske har hjorten på et tidspunkt været dyrket som en gud. Man har fundet en offerkedel i Gudestrup, der er dekoreret med en gud med gevir, der bliver fulgt af en hjort og en ulv og en anden gud, der i hver hånd holder en ofret hjort.

Jagt i historien
Og jagtdyr har rådyret og kronhjorten været lige siden. Konger og adel har gennem alle tider holdt jagter og nedlagt dyr.

Hjortebrønden
I landsbyen Slesvig tørrede brønden engang ud - og landsbyen manglede vand, for der var ikke andre kilder i nærheden. En dag gik en jæger i skoven - og her fik han øje på en smuk hjort med et gyldent gevir. Han sneg sig ind på hjorten og sigtede på den, men lige da han skulle til at skyde fik han medlidenhed med dyret og lod geværet falde. Næste morgen fandt jægeren hjortens gyldne takker ved den udtørrede brønd. Indbyggerne i Slesvig by solgte takkerne og fik så mange penge, at de kunne grave en anden brønd, der gav rigeligt og godt vand. Brønden blev kaldt for hjortebrønden.  

Medicin
Hjortetakker, hjortehjerter, hjorteklove og mange andre dele af hjortens krop er blevet brugt i folkemedicinen mod et væld af forskellige sygdomme. F.eks. skulle pulveriserede hjortetakker kurere både tandpine, blodsot, diarre, krampe - og så sætter det løse tænder fast igen...

Inden i hjortens hjerte skulle der findes en lille knogle, som ligner et kors. Det “hjortekors” er også godt, f.eks. for kvinder der ikke kan blive gravide.

Fromme øjne
Hvis en gravid kvinde ser et dådyr i øjnene, får barnet fromme øjne - eller et fromt sind. Hvad er bedst?

Ordsprog
Hjorte optræder tit i ordsprog:
"Han springer som en hjort" - betyder at han har travlt.
"Hun bevæger sig let som en hind".

Gåder
Gåde 1: “Hvad er raskere end en rå?”. Læs svaret nederst i artiklen.
Gåde 2: “Hvor langt går råbukken ind i skoven?”. Læs svaret nederst i artiklen.

Poesi
Rådyr er smukke dyr, som ofte har givet forfattere og digtere ideer til digte og poesi. Her beskriver Ludvig Holstein sin kæreste:

”Vil I kende min veninde, hende som jeg har kær?
Hun har store, nervøse øjne, hun ligner en rå som flygter.
Den spejder til alle sider og lytter, om faren er nær.
Den er altid bange for noget og véd ej selv hvad den frygter.”
(Ludvig Holstein, fra ”Folk og Fauna” af V. J. Brøndegaard)
 
Svar på gåder
Svar på gåde 1: Tanken er raskere (altså hurtigere) end en rå.
Svar på gåde 2: Råbukken går kun ind til midten af skoven, så går den ud igen.