Gråkrage (Corvus cornix)

Her kan du læse mere om gråkragen. Skrol ned til det, du vil læse om.

• Vidste du?
• Fakta om gråkragen
• Gråkragens liv
• Gråkragen får unger
• Gråkragens udbredelse
• Gråkragen og mennesket

Vidste du

• at gråkragen har sit navn efter sit kald (kraah)?
• at gråkragen er meget klog?
• at gråkragen forsvarer sin rede mod andre kragefugle?
• at kragen i gamle dage var kendt som en ulykkesfugl?
• at gråkrager må jages?

Fakta om gråkragen

Hvordan ser gråkragen ud?
Du kan let kende gråkragen. Det meste af kroppen er lysegrå. Og så er den er sort på hoved, vinger, bryst og hale. 

Kald
Gråkragens mest almindelige kald er det hæse ’kraah’, der har givet kragerne deres navn. Kragen har også en række andre kald og lyde.  

Klog fugl
Kragen er klog. Forskere har vist, at krager kan løse opgaver, som er svære for mange andre fugle og dyr at løse. Faktisk mener forskerne, at krager er lige så kloge som børn på 3-5 år.  Kragen har lært at bruge pinde og blade som værktøj til at fiske insekter frem, der ligger skjult under fx bark, hvor de er svære at nå med næbbet.

Gråkrage-tabel     
Gråkrager lever i par i yngletiden - og i flokke ellers. De fleste er standfugle. Nogle trækker dog til Vest- og Sydvesteuropa om vinteren. Her er gråkragen i tal:

Gråkragens liv

Levested
Kragerne holder til i det åbne landskab, hvor de finder deres føde. Der skal være høje træer i nærheden, hvor de kan bygge deres rede. Du kan også møde gråkragen i byer, parker og haver. Mens kragerne er sky over for mennesker i det åbne land, har de vænnet sig til mennesker i byerne.

Føde
Gråkragen er ikke kræsen, ja, den æder næsten alt. Plantefrø, insekter, regnorme, mindre dyr og ådsler. Den æder også fugleæg og fugleunger, og i fuglenes yngletid er det en væsentlig del af føden. I byerne æder gråkragen madrester fra skraldespande, og napper også gerne en hundelort, hvis den kan.

Territorium
I yngletiden danner gråkrage-parret et territorium, som de forsvarer, for at undgå at deres rede bliver plyndret af andre krager. Sker det alligevel, kan de lægge et nyt kuld. Samtidig sikrer deres territorium, at der er mad nok til familien. Efter yngletiden er de mindre aggressive og samles i større flokke for at fouragere sammen.

Gråkragen får unger

Gråkrager danner par i yngletiden - og bygger rede i toppen af et træ. Reden er ret lille. Du kan tit se en halespids stikke ud over kanten. Gamle kragereder bliver tit brugt som redeplads af tårnfalke og ugler.

Gråkragens udbredelse

Danmark
Du finder gråkrager overalt i Danmark.  

Gråkragen er en såkaldt standfugl, der bliver i Danmark om vinteren. Om vinteren søger kragerne føde i større flokke fx på marker og ved strande.  De kan flyve op til 50 km væk i jagten på føde. De overnatter sammen med andre kragefugle på overnatningspladser, der kan samle flere tusinde fugle. 

Om vinteren besøges Danmark af store mængder gråkrager på træk fra Norge, Sverige, Finland og Rusland.

Resten af verdenen
Gråkragen lever i Skandinavien og resten af Europa, i Mellemøsten og i Rusland.

Gråkragen og mennesket

Gråkragen må jages på særlige tidspunkter på året. Hvor den gør skade på andre vigtige dyrearter, kan man som jæger søge tilladelse til at skyde dem, indtil de begynder at yngle.

Skraldemænd
Gråkragen har også lært, at det er nemt at finde madrester i skraldespande i byerne. Når gråkragen plyndrer skraldespande, spreder de affald, og det synes mange mennesker er irriterende.

Myter og overtro
Kragen er fra myter, overtro og fortællinger kendt som en fugl, der kan varsle ulykke, sygdom og død. Man mente i gamle dage, at hekse kunne forvandle sig til at være en krage. Derfor mente man, at kragen var en ’ulykkesfugl’. Men den er jo bare en fugl.