Råge (Corvus frugilegus)

Her kan du læse mere om rågen. Skrol ned til det, du vil læse om:

• Vidste du?
• Fakta om rågen
• Rågens liv
• Rågen får unger
• Rågens udbredelse
• Rågen og mennesket

Vidste du

• at rågen yngler i kæmpekolonier?
• at rågen ofte yngler i byparker?
• at rågeunger er meget velsmagende?
• at råger henter vand til ungerne i strubeposen?

Fakta om Rågen

Hvordan ser rågen ud?
Rågen er let at kende. Dens fjerdragt er sort og glinser som metal. Og så har den et gråt og fjerløst område omkring næbbet. 

De unge fugle mangler det fjerløse parti ved næbbet. Derfor kan det være svært at kende forskel på dem og sortkragen. Men så kan du kigge på rågens hoved. Det har en lidt anden facon - og næbbet buer lidt nedad. Ud over det har rågen tydelige “fjerbukser” på, fordi det øverste af benene er dækket af fjer.

Kald
Rågen har en meget dyb råååk-lyd. Måske kender du den fra rågekolonier i store træer i parker og haver.

Rågetabel
Råger lever i flokke. Du ser dem tit i kolonier i store træer i parker og haver og i skove. Rågen er en standfugl, som overvintre i Danmark

Rågens liv

Levested
Du finder rågen i løvskove eller parker med høje træer. Rågen bryder sig ikke om tæt skov og er knyttet til kulturlandskabet. Rågen yngler i kolonier, der kan rumme op mod 700 par.

Føde
Rågen lever først og fremmest af insekter, orme og frø, som den borer efter med sit lange og ret smalle næb. Som de øvrige kragefugle hamstrer rågen føde, f.eks. nødder, som den gemmer til vinteren. Den stjæler også føde fra andre rågers gemmesteder.

Blandt de “sorte” kragefugle er rågen den flittigste til at samle forråd til vinteren. Den gemmer valnødder, fyrrekogler og især agern. Man har beregnet, at hver råge kan gemme mellem 1.000 og 2.000 agern i løbet af efteråret.

En råge kan samle op til syv agern i næbbet og strubeposen, inden den flyver hen til det sted, hvor de skal gemmes. Den kan bedst lide at gemme føden på marker og enge med græs. Først lægger rågen sine agern på jorden, mens den passer på, at ingen andre råger kan se den. Når fuglen føler sig sikker på at være alene, går den i gang med at gemme sine agern. Først hakker rågen et hul i jorden. Derefter propper den agernet i hullet og hamrer det godt ned, inden den dækker hullet med jord og planter.

Alt tyder på, at rågerne kan huske deres gemmesteder - og at den gerne vil sørge for at have forråd i lang tid. Hvis en råge finder et agern om efteråret eller i den tidlige vinter, vil den gemme det igen. Hvis den finder det senere på vinteren, æder den alle de agern, som den finder.

Sammenhold
Råger holder ikke kun sammen i yngletiden. De samles ligesom alliker og krager i store flokke på sovepladser i den øvrige del af året. Der er flere fordele ved at holde sammen i flok. Dels er der mange øjne til at holde øje med fjender. Dels er der en lavere risiko for, at det netop er en selv, der bliver offer for et rovdyr eller en æggetyv. Endelig er det muligt, at fugle, som har fået for lidt at spise i løbet af dagen, kan spotte andre fugle, som ser glade og mætte ud - og følge efter dem til et måske bedre fødesøgningsområde den næste morgen.

Territorium 
Råger har ikke et territorium som f.eks. krager. Men hvert rågepar har et lille rede-territorium, hvor de forsvarer deres rede over for andre råger i kolonien.

Rågen får unger

Rågerne får 3-6 unger, som ikke altid har samme størrelse, fordi de starter rugningen før sidste æg er lagt. Når rågerne er næsten flyvefærdige, begynder de at bevæge sig ud på grenene tæt på reden.

Rågens udbredelse

Danmark
Vi har 90.000 par råger i Danmark. Rågekolonier findes over hele landet, især øst for Storebælt.

Resten af verden
Råger yngler i et bælte tværs over Asien i den tempererede zone.

I Europa strækker udbredelsesområdet sig fra De britiske Øer i vest gennem Baltikum og ind i Rusland. I Skandinavien findes rågen kun i de sydligste dele. Rågen yngler i hele Sydeuropa og østover til Kina og Japan.

I 1862-74 udsatte man flere hundrede råger i New Zealand, og den findes stadig helt lokalt i dag.

Rågen og mennesket

Der må drives reguleringsjagt på rågen i yngletiden, hvor man skyder ungerne, når de kommer ud på grenene ved reden.

Forfulgt
Rågen anses for et skadedyr i landbruget og bekæmpes efter ansøgning om reguleringstilladelse.

Rågen forfølges, ikke fordi den generer de andre dyr, men fordi folk siger, at den æder ny-sået korn. Det er rigtigt, at rågen hele tiden stikker sit spidse næb ned i jorden, men den foretrækker insekter, larver og orme. Selvom rågerne måske også under fødesøgningen tager lidt spiredygtigt korn, er det langtfra sikkert, at det betyder en nedgang i udbyttet. Forsøg har vist, at hvis man udtynder kornet, vil det tilbageblevne give et forholdsvis højere udbytte.

En anden grund til forfølgelsen har været, at rågekolonierne er ganske støjende i hele yngletiden, og de starter tidligt om morgenen, så det er ikke sjovt at være nabo til en rågekoloni i den periode. 

Jagt på råger
Ud over det, smager rågeunger efter sigende godt! Størstedelen af de råger, der bliver skudt hvert år, er store unger, som skydes, når de er ved at forlade rederne. Det er et helt specielt forhold her i landet, at det er tilladt at skyde dyreunger. Normalt regulerer vi udelukkende voksne individer.

Efter en kraftig tilbagegang i perioden 1925-1978 fra omkring 100.000 par til under det halve, især grundet bekæmpelse og jagt på ungerne, gik bestanden atter frem i løbet af 1980'erne og kulminerede omkring 1990. Siden da har bestanden stabiliseret sig på et niveau på omkring 80-90.000 par.