Hornfisk (Belone belone)

Her kan du læse om hornfisken - dens liv, hvad den spiser og hvordan den får unger.
Dreng og hornfisk. Foto: Henrik Larsen.

Vidste du at

  • Hornfisken kan blive over en meter lang – en hornfisk på 80 cm er dog en rigtig stor hornfisk.
  • Danmarksrekorden for lystfiskerfanget hornfisk er 1,61 kilo. En hornfisk over 600 gram er dog en rigtig god hornfisk.
  • En hornfisk kan lægge over 30.000 æg
  • Hornfiskens grønne ben skyldes farvestoffet biliverdin, der er galdepigment, der opstår under nedbrydning af hæmoglobin.
  • Det latinske navn for hornfisk er belone belone. Belone er det old-græske navn for nål

Hvordan ser hornfisken ud

Hornfisken har en blank og langstrakt krop, der er besat med mange små tætsiddende skæl. Den lange og smalle krop, gør hornfisken til en rigtig hurtigsvømmer. Ryg- og gatfinne er desuden placeret bagerst på fisken, så den kan skyde afsted mod sit bytte med raketfart – lidt som en dartpil under vand.

Hornfiskens mund er udstyret med et langt og spidst næb, der er forsynet med rækker af små og sylespidse tænder, som hornfisken kan bruge til at holde fast i sit bytte. Faktisk er næbet lidt af et multi-tool. Dels kan det bruges under jagten på byttefisk i de frie vandmasser, hvor hornfisken først slår til sit bytte med næbet, inden det bliver grebet og slugt med hovedet først. Næbet kan endvidere bruges som en pincet, når der skal pilles mysider eller andre små krebsdyr ud af tangbuskene.

Både hornfiskens skæl, æg og ben har et grønligt skær over sig. Den grønne farve skyldes et farvestof, som hedder biliverdin og det er ganske uskadeligt for mennesker.

Mål og vej jeres horfisk. Foto: Henrik Larsen.
Hornfisk bliver vejet og målt. Foto: Henrik Larsen.

Hornfiskens vandring

I løbet af foråret, typisk fra midten af april, så dukker de første hornfisk op langs de danske kyster.

Inden det har hornfiskene  været ude på en gigantisk svømmetur. De kommer nemlig fra deres vinterophold ved de Britiske Øer, og krydser derefter Nordsøen og Skagerrak, inden de kommer til de indre danske farvande. I april er vandtemperaturen langs kysterne tilpas varm til, at der er masser af fødeemner ved kysterne, så hornfiskene kan finde deres føde.

I samme periode stiger vandtemperaturen - og så kan hornfiskene begynde at gyde deres æg og mælke i vandet, så der kan komme nye små hornfisk. Efter gydeperioden i maj svømmer de fleste hornfisk ud på dybere vand og med retning mod Østersøen. I august, når vandtemperaturen falder igen, så forlader hornfiskene Danmark, og svømmer atter mod de Britiske Øer, hvor vandtemperaturen og fødeforholdene er mere ideelle for hornfiskene.

Når hornfiskene gyder

Allerede kort tid efter hornfiskenes ankomst til Danmark, går gydeperioden i gang. Når hornfiskene gyder, foregår det på ganske lavt vand, ofte sker det helt inde tæt på land, hvor vanddybden er under en meter. Herinde ”omringes” én hun af en større gruppe hanner, mens de alle svømmer i en lille cirkel over områder med masser af vegetation som blære- eller savtang. Hunnen frigiver æg over vandplanterne og hannerne gyder samtidig deres sæd, så æggene bliver befrugtede. Gydningen er ganske let at observere, for hornfiskene opholder sig typisk lige under overfladen, og derfor opstår der gerne en masse små plask og vandsprøjt. 

Hornfiskens føde

Hornfisken er en rigtig rovfisk. De store øjne og det lange næb med de spidse tænder gør den til en effektiv jæger. Føden er meget varieret og de helt unge hornfisk starter deres fødesøgning blandt små krebsdyr som mysider og rejer.

I takt med at hornfisken bliver større, så er det særligt fisk som tobis, sild og hundestejler, der står på menuen. I perioder spiser hornfisken faktisk også mange børsteorme. Hornfisken lever hele sit liv pelagisk, dvs. at den året rundt svømmer og søger føde i de frie vandmasser og er derfor aldrig på bunden. 

Hornfiskens fjender

Selvom hornfisken er en rovfisk, så har den selv en række fjender, som gerne vil spise den. Heldigvis er hornfisken kamufleret godt til livet i de frie vandmasser, så den er svær at få øje på.

Allerede når hornfiskene har gydt, er der bud efter æggene. Særligt små fiskearter som kutlinger tager gerne for sig af de gydte æg og hornfiskeyngel.

I takt med at hornfiskeynglen vokser er det primært større fisk som torsk, der spiser løs af den nye generation. De voksne hornfisk kan dog heller ikke vide sig for sikre. Således går hverken sæler, marsvin, skarv eller tun af vejen for en fuldt udvokset hornfisk. Endelig er hornfisken mange steder en populær spisefisk og fanges derfor både i bundgarn af erhvervsfiskere og på fiskestang af lystfiskere.