Naturkvalitet i skoven
Kort om forløbet
Forløbet er bygget op omkring elevernes egne selvstændige undersøgelser i forskellige skovtyper eller skovområder. Vi bruger et naturkvalitetsskema, der er tilpasset folkeskolen. Skemaet er forenklet fra en professionel udgave til analyse af skovstruktur, udviklet af GEUS. Elevgrupperne kan efter enkle undersøgelser som artsbestemmelser og pH-målinger samt observationer af elementer i skoven, sætte karakter på de enkelte skovområder og sammenligne dem indbyrdes. Naturkvaliteten i skemaet er i bund og grund et mål for potentiale for biodiversitet og klimarobusthed.
Forberedelse
Forudsætninger
Det er en fordel, hvis eleverne har op til forløbet har arbejdet med eller repeteret jordbundsdannelse samt stof- og vandkredsløb. Aktiviteterne passer bedst til klasser, der er nået ret langt i deres naturfagsundervisning i udskolingen, hvad disse temaer angår, samt til klasser, der kan arbejde selvstændigt i grupper, da de kommer til at arbejde forskellige steder i skoven, og lærerne har kun mulighed for at ”komme på besøg”. Eleverne skal også med deres forudsætninger og udstyr kunne indsamle og nogenlunde artsbestemme træer, buske, skovbundsplanter og smådyr.
Inden I går i gang med forløbet kan I undersøge områdets landskabs- og kulturhistorie ved hjælp af kortmateriale og andre kilder (Se Links under Baggrund). Områdets ejer (privat/kommune/stat) har desuden materiale, der kan fortælle om færdselsregler, beskyttelsesstatus og udviklingsplaner.
Forberedelse i klassen
Afhængig af vejret og arbejdsforhold ude afgør I, om de indledende aktiviteter skal foregå ude eller inde. De omfatter primært mundtlige øvelser:
Begrebet økologi er væsentligt at få helt på plads, fx ved en snak i klassen. Mange elever tænker umiddelbart på økologiske fødevarer, så med udgangspunkt i det kan man indkredse ordets betydning, nemlig læren om ”naturens husholdning” eller sammenhænge i naturen.
Samspillet mellem levende organismer (biotiske faktorer) og mellem levende organismer og det omgivende miljø (abiotiske faktorer) er også vigtigt her. Se evt. aktivitetsark 1 i ”Elevernes egne naturundersøgelser”: Forberedelse til naturundersøgelser. (Ligger her som Ark 5).
For at indkredse begrebet naturkvalitet kan I arbejde med cooperative learning øvelsen i aktivitetsark 1. Snak gruppernes svar igennem med klassen, og nuancér fx, at en bestemt pH ikke er udtryk for kvalitet, ligesom en menneskelig påvirkning kan have forskellig betydning. Kodeord vil være:
- Gode/mange levesteder
- Et kredsløb der fungerer
- Træer i forskellige aldersgrupper mv.
Forberedelse ude
Hver elevgruppe undersøger minimum et, men gerne flere skovområder - og de skal helst besøge alle gruppers område, så de har en idé om, hvordan de enkelte områder umiddelbart fremtræder forskelligt. Hvis flere grupper undersøger det samme område, har klassen mulighed for at diskutere datakvalitet og reproducerbarhed.
Alle grupper skal have deres eget grej, eller lærerne skal rundt med det udstyr, der evt. er begrænset antal af, som fx håndbøger og pH-sæt. Se aktivitetsark for udstyrsliste.
Find en egnet skov
En egnet skov rummer forskellige grader af naturkvalitet eller repræsenterer en variation af træarter og driftsformer, sådan at eleverne kan arbejde i grupper i forskellige områder i samme skov. Alternativt kan flere forskellige småskove undersøges og sammenlignes, eller I kan undersøge jeres lokale skov og sammenligne den med en skov på fx lejrskolen.
Hvor store områder de enkelte grupper undersøger er fleksibelt, men et overskueligt område på mellem 25 og 100 meter i diameter er optimalt.
Aktivitetsark - find alt her
Her er aktivitetsark til:
- Hvad er naturkvalitet? – en begrebsøvelse
- Gruppearbejdet – sådan gør I
- Naturkvalitetsskema
- Efterbehandling
Lav om
Aktivitetsarkene er skrevet i Word - og du kan gå ind og tilpasse dem til jeres område, hvis der er behov.
Færdsel og adgang
Da naturundersøgelserne forudsætter, at I arbejder udenfor veje og stier, skal I have tilladelse, hvis I vil bruge privat skov. I statsskove mv. er det uden problemer, så længe I ikke efterlader synlige spor.
Sådan gør du
Aktivitetsark
På de 4 ark i højre margin får du vejledninger til de enkelte aktiviteter. Her står også hvad I skal bruge, hvordan eleverne skal arbejde samt beregninger og spørgsmål. Print de 4 kopiark ud - og vælg de aktiviteter ud I skal arbejde med.
Bearbejdning
I kan bruge aktivitetsark 4 til Efterbehandling. Her diskuterer I resultaterne og de sættes i relation til klimarobusthed, ”ecosystem services” (oversat: økosystem-tjenester, et begreb der omhandler, hvad vi mennesker kan hente af ressourcer i fx skoven) og endelig biodiversitet.
Hints til ark 4
Lidt hints til de øvrige spørgsmål i ark 4: De træarter, der tæller i indexet er dels naturligt forekommende og indførte - de første tæller op og de sidste tæller ned, primært fordi de ikke ”passer” optimalt ind i skovens økosystem. Dødt ved tjener som levested for blandt andet mange arter smådyr og svampe. Vand skaber variation i landskabet og derfor også biodiversitet. Drift-spor vidner om – ja, skovdrift, som ikke i sig selv fremmer naturlig biodiversitet og naturkvalitet. Maskiner i skoven påvirker desuden jorden i negativ retning (traktose). En klimarobust skov indeholder mange træarter, og en god genetisk variation i de enkelte arter, så de lettere kan tilpasse sig forandringer i miljøet.
Rapporter
Grupperne kan evt. udarbejde rapporter på grundlag af deres oplevelser, undersøgelser, data-og erfaringsdeling samt diskussioner.
Baggrund
- Læs mere om skovstrukturindex i Rapporten ”Afprøvning af skovstrukturindekser”.
- Find historiske kort og oplysninger om fund og fortidsminder. Statsskovene kan I finde oplysninger om hos www.naturstyrelsen.dk. Desuden har kommunerne mange gode kortfaciliteter, I burde kunne få del i.
- Find evt. andre cooperative learning øvelser i bogen “Cooperative Learning” af Spencer Kagan og Jette Stenlev fra forlaget Alinea.
- Find digitalt botanisk opslagsværk her: www.danmarksflora.dk – og brug www.danskedyr.dk hvis I har abonnement på det.
Forslag til videre arbejde
I kan afprøve skemaet i andre områder, fx når I er på lejrskole. I kan arbejde mere med biodiversitet - se nedenfor.
