Dagbog: Naturvejleder ansat på skole til udeskole

Nina Sestoft er naturvejleder, men ansat på en skole til at hjælpe lærere i gang med udeundervisning.

Indledning

Dette indlæg er mere udeundervisning end egentlig regelmæssig udeskole. Det stammer fra en skole ved Kolding, hvor man har ansat naturvejleder Nina Sestoft til at støtte lærerne i at tage eleverne ud i undervisningen. Det har ført til udeskole i specialundervisningen.

Her fortæller Nina Sestoft først om en dag med musikundervisning ude og inde. Bagefter beretter hun om baggrunden for hendes virke.

Dagbogsblad

25 elever i 2. kl.

Fagets indhold for i dag er musik.

hvordan lader en kunstner sig inspirere af naturen?
kan vi selv skabe musik inspireret af naturen?

I skolen

Vi startede i klassen med kort at skitsere dagens indhold. Derefter gik vi ned i gymnastiksalen og gennemførte flg. forløb:

Først lå eleverne med lukkede øjne og lyttede til et stykke musik. Det første nummer vi hørte var tågen letter. (Som prikken over iét var morgenen akkurat ligeså smuk og tåget med solen lurende bag skyerne).

Jeg introducerede kort historien om en dreng, der gik i skoven, når han trængte til at være alene. Her lod han tankerne løbe, alt imens han lyttede til skovens lyde, og så hvad der hændte omkring ham.

Eleverne gav deres bud på, hvad de mente drengen havde set og hørt, og hvad han mon tænkte på.

Vi hørte et par musikstykker mere på samme måde.

Vi prøvede at vise stemninger med vores kroppe uden ord.

Vi prøvede at spille stemninger og farver med små instrumenter.

Lærerne inddelte klassen i 4 grupper, og gav dem hver en historie de skulle prøve at spille med instrumenter. En historie kunne f.eks. være: Vandet risler i bækken, pludselig kommer der en stor fisk forbi.

Eleverne spillede deres små musikstykker for hinanden. Vi fik også talt om, at lytterne kunne have andre forestillinger om, hvad musikken fortalte, end den der skabte musikken, og at disse forestillinger var lige så rigtige.

I skoven

Derefter var vi klar til at lave samme seance i skoven. Vi tog småinstrumenter med samt madpakker.

Ude i skoven blev eleverne placeret i grupper forskellige steder. De fik lidt instrumenter, samt blev opfordret til at spille på naturens egne instrumenter. Resultaterne viste de for hinanden med stor succes. Det blev til ”myrermarch” og ”forårsstemning med en forbikørende lastbil” og flere til.

Evaluering

En pragtfuld dag med megen virkelyst og glæde. Faglighed i top.
Vi fik brugt alle sanserne. Øvet de sociale kompetencer. Eksperimenteret med musikken og fantasien.

Et sjovt eksperiment, fordi der fra lærerens side var megen skepsis overfor ideen.

Sidegevinst

Det var meget interessant og givende for læreren og undertegnede at ”læse” elevernes adfærdsmønster på denne noget usædvanlige dag.

Baggrund

Hvordan får man etableret udeskole, hvor ressourcerne er små, og hvordan kan man inspirere lærere til at benytte naturen mest muligt??

I kombineret stilling som lærer og naturvejleder er det en meget nærliggende opgave at få lærerne til at bruge naturen. Jeg oplever, at mange lærere har lyst til at tage eleverne med ud, men de er usikre på, om de nu også kan forsvare, at eleverne ”render rundt ude i skoven”.

Min opgave er derfor at klarlægge, hvorfor det er en god ide at tage eleverne med ud, jf. de 10 gode grunde fra ”Skoven i Skolen”, samt at inspirere med enkle og gode undervisningsoplæg.

Jeg har grebet det an på den måde, at jeg har deltaget i pæd. Råds. Møde, hvor jeg har givet et fælles oplæg. Dernæst har jeg givet lærerne mulighed for at inddrage mig i planlægningsfasen i det omfang de føler behov for.
Jeg har lavet et skema, hvori man kan nemt og overskueligt kan indskrive turens formål, UVM´s Fælles Mål mv. (se nedenfor).

Derudover har jeg hængt en ”Naturkalender” op, hvor lærerne kan booke mig som ressourceperson. Rent praktisk betyder det, at jeg havde fået alle skoleårets onsdage til disposition til at være med eleverne ude. Meningen med denne form for kalender, er ønsket om at tage afsæt i lærernes egne behov og lyst til eksperimenterende udeundervisning. At lade nye tanker spire i naturligt tempo, hvor der er grobund. Selvfølgelig allerhelst med det formål på længere sigt at få mere udeundervisning i skolen .

Det er en enkel og meget lidet ressourcekrævende måde at afprøve ideer og drage erfaringer på, og kan varmt anbefales.

Første år med denne form for naturkalender foregik på en folkeskole. Indeværende år har jeg været på en skole med elever med specielle indlæringsvanskeligheder. I mit 2. år med denne form for naturkalender står vi nu og har 4 specialklasser på mellemtrinnet samt deres lærere og undertegnede, som er klar til udeskole med en ugentlig udedag.