Ramsløgspesto

Her kan du se, hvordan du laver pesto af ramsløg.
Ramsløg. Foto: Malene Bendix.

Kort om ramsløg

Ramsløg vokser i skovbunden i nogle skove. Du finder deres grønne blade tidligt om foråret, hvor de er de første til at kigge op ad jorden. Ramsløg er indført i Danmark af munke - men er forvildet ud i vores skove. Når den først får fat, så overtager den skovbunden fra anemoner og bingelurt. Derfor er det en fin ide at plukke ramsløg - og lave den til pesto.

Ramsløg dufter og smager stærkt - eller ramt - af løg. Derfor har den fået sit navn.

Sådan gør du

Gå i skoven og pluk 3 håndfulde ramsløg-blade. De smukke hvide blomster kan også spises - eller bruges som pynt. Blend din pesto ude i skoven med en minihakker - eller tag dem med hjem og blend dem med en stavblender.

  • Hvis du bruger minihakker i skoven: Hak mandlerne fint på et bræt.
  • Bland ingredienserne i en skål og blend det hele til pesto.
  • Smag til med citronsaft og salt og peber. 
  • Spis med bålkiks eller snobrød.