Skvalderkålssalat

Lug dit bed og lav skvalderkålssalat.
Skvalderkål. Kig i haver. Folk bliver glade, hvis du luger det væk. Foto: Eva Skytte

Lidt om skvalderkål 

Noget af det første som stikker hovedet op af jorden om foråret er skvalderkål. De giver tit de voksne grå hår i hovedet. Der er kun et at gøre ved det: Spis skvalderkålssalat.
 

Sådan gør du

  • Pluk de helt unge skud af skvalderkål.
  • Skyl dem i en skål med vand, tør dem forsigtigt i et viskestykke og læg dem op i en skål.
  • Vask dit æble. Skær det i fire både. Skær hver båd så tyndt du kan i smalle både og læg dem op i skålen.
  • Rør rapsolie, citronsaft og honning sammen - og smag til med salt og peber.
  • Hæld dressingen over salaten og bland det hele godt sammen.
Spis med stenbrød eller jernalderkiks.

Alle kan bruge ideen her - børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, kan du bruge ideen i skolen, men du må selv tænke den ind i dit fag.