Te mod forkølelse

Saml urter og til forkølelseste.
Flotte røde hyben.

Kort om teen

Teen her er god mod forkølelse. Urterne i teen blomstrer på forskellige tidspunkter. Pluk urterne i løbet af året. Tør dem og bland dem til forkølelseste.
 
 
Vandmynte
Vandmynte vokser hvor der er fugtigt. Den dufter af mynte.
Foto: Malene Bendix.

Sådan gør du

Tør urter
Hæng dine urter til tørre et tørt og luftigt sted med hovederne nedad i 3 – 7 dage. De kan enten hænge enkeltvis på en snor (lindeblomster, hyldeblomster) eller i små bundter (violer, mynte, kamille).
 
Hyben skal du rense for blade og kløpulver og tørre ved 50 grader på en bageplade i ovnen. Du kan også tørre dem på en avis over en radiator.
 
Når urterne er tørre, plukker du bladene af og lægger dem i dåser eller mørke glas.
 
Lindeblomster
Lindeblomster - tør dem én for én på en snor.
Foto: Malene Bendix.
 
Gem te
Når efteråret kommer, kan du blande de tørrede urter sammen til din egen forkølelseste. Du kan have teen i en tedåse.
 
Skovviol
Skovviol blomstrer i marts og april.
Foto: Malene Bendix.
 
Lav te
Og når du en dag sidder med snotnæse og halstørklæde er det tid til forkølelseste. Du skal bruge 2 – 4 teskefunde te til en kande. Hæld kogende vand over og lad teen trække i 10 minutter. Drik den ren eller med honning og citron.
 
Vellugtende kamille
Vellugtende kamille - en klassiker mod forkølelse.
Foto: Malene Bendix.
 
 
Hyldeblomster
Hyldeblomster helt tæt på.
Foto: Janne Bavnhøj.

 

Alle kan bruge ideen her - børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, kan du bruge ideen i skolen, men du må selv tænke den ind i dit fag.